Min krop går i baglås, når den skal bevæge sig til musik. Alligevel spurgte jeg Razak Pimpong, om vi skulle danse
Razak Pimpong virker altid på nippet til at bryde ud i dans. Hvorfor så megen glæde og ild i kroppen? Og hvad tænker den tidligere fodboldstjerne om panikangsten hos de kropshæmmede, når han som lærer kaster sig ud i spontane fællesdanse med elever og forældre?
Det sidste emne er berørt.
Det sidste svar leveret.
Kun én ting resterer.
Varmen kryber op i kinderne, men interviewet kan umuligt afsluttes på anden måde.
»Skal vi ikke danse,« spørger jeg.
Razak Pimpong griber straks sin iPad for at finde det helt rette musiknummer og bryder samtidig ud i et af de store grin. Hans latter er hele grunden til, at vi sidder ved hans spisebord en mandag formiddag.