Fortsæt til indhold
Indland

Vrede kommuner vil sagsøge staten for milliardbeløb

En ny lov vil lukke en række forbrændingsanlæg, og gælden vil ende hos kommunerne. De har valget mellem at hæve skatten, skære i servicen eller lægge sag an mod staten. Kommunerne peger på sagsanlæg, fordi der ifølge en ekspert kan være tale om ekspropriation.

Der er kamp om vores affald. Regeringen vil ændre loven, så en tredjedel af kapaciteten forsvinder. Men det vil påføre kommunerne et kæmpe tab, som de kræver, at regeringen dækker. Foto: Rasmus Baaner

I Hørsholm er den konservative borgmester, Morten Slotved (K), så vred over et nyt lovforslag, at han er klar til at lægge sag an mod staten med krav om en kæmpeerstatning, hvis en lov om forbrændingsanlæg bliver vedtaget. Og Hørsholm står ikke alene. Der kan blive tale om kommunale erstatningskrav på 2 mia. kr. eller mere mod staten.