Sigtet i sag om hvidvask for 214 millioner vil tilstå

44-årig mand har siddet varetægtsfængslet i Aalborg, da der er fare for, at han stikker af fra straffesagen.

Den sigtede i den hidtil største nordjyske sag om hvidvask er tilsyneladende parat til at få en hurtig afgørelse i retten.

Der er aftalt et retsmøde i Retten i Aalborg, hvor den 44-årige mand ventes at erklære sig skyldig.

Sigtelserne drejer sig om i alt 214 millioner kroner. Det fremgår af det dokument, som anklagemyndigheden ved Nordjyllands Politi har sendt til retten.

I den såkaldte retsmødebegæring er der nævnt hvidvask i tre forskellige firmaer. Her skal han have modtaget de store beløb, som stammer fra lovovertrædelser. 

Samtidig kræver anklagemyndigheden, at der sker konfiskation af 2,6 millioner kroner hos manden.

I retsmødebegæringen står også, at anklagemyndigheden ud over fængsel kræver, at den 44-årige frakendes retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset.

Manden blev anholdt og varetægtsfængslet i november. 

I begrundelsen for fængslingen indgår blandt andet, at manden kan tænkes at ville flygte fra straffesagen.

Regionalmediet nordjyske.dk har tidligere skrevet, at manden har libanesiske rødder, og at han måske var ved at stikke af til udlandet.

Men retten har også varetægtsfængslet manden af to andre grunde: Nemlig at han på fri fod måske ville ødelægge politiets opklaringsarbejde. Og at han måske ville fortsætte med økonomisk kriminalitet.

I øvrigt har nordjyske.dk også noteret, at manden har efterladt sig ”en kirkegård af konkursramte virksomheder”.

De tre firmaer, som blev benyttet til hvidvask, er RK Multiservice, Antons Multiservice og AVS Construction Invest.

Retsmødet, hvor han ventes at tilstå, finder sted 9. maj og vil vare i tre timer.

I de senere år har politi og anklagemyndighed rejst en stribe store sager om hvidvask.

I flere af dem har ejere af små virksomheder gjort sig skyldige i at servicere folk, som ønsker at skjule, at deres penge egentlig stammer fra lovovertrædelser.

At der er blevet flere sager, skyldes også, at politiet ikke længere behøver at bevise den præcise lovovertrædelse, som pengene stammer fra.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.