Fortsæt til indhold
Indland

En uge efter at Ruslands Hus blev politianmeldt, begyndte de indefrosne penge at rulle ind

Det sanktionerede Ruslands Hus har fået adgang til et månedligt beløb af de penge, der blev indefrosset i januar.

I januar sendte Erhvervsstyrelsen en opsigtsvækkende pressemeddelelse ud.

I den stod, at styrelsen havde politianmeldt Ruslands Hus, og at den russiske organisation havde fået indefrosset midler i Danmark.

Det skete, efter at Jyllands-Posten havde afsløret, at den russiske organisation i månedsvis havde fortsat sit virke i Danmark efter at have været underlagt sanktioner fra EU for bl.a. at drive et netværk af påvirkningsagenter.

Nye oplysninger viser, at organisationen hver måned får udbetalt et beløb fra sine indefrosne konti i Danmark. Alt imens fortsætter Ruslands Hus sine aktiviteter.