Morten Sørensen investerer millioner i midtby: »Jeg har sikkert købt noget, der investeringsmæssigt ikke var skidesmart«
Han er ejendomsinvestor med både hjerte og hjerne.
Det begyndte med, at Morten Sørensen tilbage i 2007 købte den ejendom, hvor hans virksomhed, Klodskassen.dk, ligger, af sin far.
»Jeg er jo gammel bankmand og revisor, så mit udgangspunkt er, at man skal have styr på sine omkostninger, for resten kan man ikke styre,« siger han.
Siden har han opkøbt en række erhvervsejendomme i byen og efterhånden lagt en betydelig sum i mursten, og det er ikke kun for at lave en god forretning.