194 borgere kan have fået amputeret benet uden grund - nu frifinder konsulenter ledelserne

Koncerndirektør i Region Midtjylland, Ole Thomsen, blev fyret i foråret og fik 6,5 mio. kr. med sig ud ad døren. I offentligheden begrundede regionsrådsformand Anders Kühnau (S) beslutningen med, at koncerndirektøren ikke havde advaret politikerne godt nok om problemer på det karkirurgiske område.

»Jeg tror, vi alle sidder med oplevelsen af, at der var nogle oplysninger, vi skulle have haft tidligere i forløbet,« sagde Anders Kühnau til Jyllands-Posten og henviste til, at regionen flere gange var blevet advaret om, at den havde langt flere amputationer end andre regioner.

»Det er ikke blevet kommunikeret tydeligt nok til os,« sagde han.

Nu frifinder konsulentfirmaet Pluss imidlertid Ole Thomsen for beskyldningerne. Det sker i en rapport, som regionsrådet har bestilt.

Konsulenterne har kortlagt forløbet siden 2010 og fremsætter ingen kritik overhovedet af ledelsen på noget som helst niveau. Hverken på sygehusene i Viborg og Aarhus eller på regionsniveau.

Rapporten er renset for vurderinger af, at ledelserne burde have handlet anderledes på de bekymringshenvendelser, som regionen fik, især efter 2018.

Gengivelsen af forløbet og forklaringerne på, hvorfor regionen handlede, som den gjorde, synes i høj grad at svare til de forklaringer, som hospitalsledelsen på Aarhus Universitetshospital og Ole Thomsen allerede har fremsat i offentligheden.

Anders Kühnau, Ole Thomsen har ifølge konsulenterne reageret helt, som han skulle. Har I fyret ham på et forkert grundlag?

»Det har aldrig været sådan, at den her karkirurgisag alene var årsagen til, at vi traf beslutningen om af afskedige Ole Thomsen. Det har jeg aldrig kommunikeret. Jeg har kommunikeret, at årsagen var, at vi ønskede at få lægefaglig kompetence ind i direktionen,« siger Anders Kühnau.

Til Avisen Danmark sagde du, at sagen havde gjort det tydeligt, at der er behov for at få nogle sundhedsfaglige kompetencer ind. Der har ikke været tilstrækkelig fokus på det, sagde du. Konsulenterne siger det modsatte?

»Ja, den her sag illustrerer for mig et behov for at få lægefaglig kompetence ind i direktionen. Det har jeg ment i flere år,« siger Anders Kühnau.

Region Midtjylland oplyste for nylig, at 194 midtjyder kan have fået amputeret et ben uden grund de seneste ti år og kan have ret til erstatning ved Patienterstatningen.

Det fik Anders Kühnau til at konkludere, at sagen ikke er en skandale. Han holdt tallet op mod, at en ekstern analyse i april i år fastslog, at i gennemsnit 74 borgere kan have fået amputeret et ben uden grund i Region Midtjylland, og at en rapport i august viste, at der foretages langt flere amputationer i Region Sjælland per 100.000 indbyggere end i Region Midtjylland, som ligger midt i feltet blandt regionerne.

»Det, der så ud til at være en skandale, er ikke en skandale, men det har selvfølgelig berørt nogle patienter,« sagde han til Danmarks Radio.

Udtalelserne skabte vrede reaktioner fra bl.a. patientforeninger, og forelagt konsulenternes totale frifindelse af regionen i den nye rapport, minder Diabetesforeningen om, at 194 patienter i regionen kan have fået amputeret et ben uden grund.

»Vi tager rapporten til efterretning, men opfordrer til at huske på, at 194 mennesker i Regions Midtjylland måske har fået amputeret et ben helt unødvendigt. De kan ikke bruge denne undersøgelse til noget som helst,« siger Claus Richter, adm. direktør i Diabetesforeningen. Der er mange diabetikere, som får amputeret et ben.

Anders Kühnau fastholder over for Jyllands-Posten, at der ikke er tale om en skandale.

»Det er ikke en skandale, men derfor er der alligevel potentiale for forbedringer,« siger han.

Hvordan kan du sige, at det ikke er en skandale, når 194 patienter ifølge jer selv kan have fået amputeret et ben uden grund?

»Det er en rigtig formulering at sige ”kan”, for det er ikke sikkert, der er sket fejl i alle sagerne.«

Det ved du ikke?

»Det har du ret i, men det er et helt andet tal end det, vi talte om i første omgang, hvor det kunne være 500 patienter. Det er det ene, og det andet er, at Region Midtjylland ikke ligger dårligt i forhold til de andre regioner.«

Derfor kan der vel stadig godt være tale om en skandale?

»Det er en skandale for den enkelte patient, men jeg mener ikke, det er en skandale for systemet. Det havde været en skandale for systemet, hvis det havde vist sig, at vi ikke havde været i stand til at levere kvalitet på et rimeligt niveau, og hvis vi systematisk lavede mange fejl. Og der er ikke noget, som tyder på, at vi ligger dårligere end landsgennemsnittet. Så kan man altid tale diskutere, om tallet er stort eller ligge, men jeg synes, man skal passe på med at kalde det en skandale, at der sker fejl i vores sundhedsvæsen. For der sker fejl,« siger Anders Kühnau.

Jyllands-Posten har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Ole Thomsen.

Kun på ét punkt har konsulentfirmaet Pluss en kritisk bemærkning. Det gælder i forhold til den analyse, som fik hele sagen til at rulle. Den burde have været bedre kvalitetssikret, lyder det.

Region Midtjylland bestilte analysen, som blev lavet af professor Kim Christian Houlund fra Syddansk Universitet.

Grundlaget for analysen var en sammenligning af tal fra Region Midtjylland med tal fra resten af Jylland, altså Region Midtjylland og den jyske del af Region Syddanmark.

Analysen konkluderede, at der udføres relativt flere amputationer i Region Midtjylland end i resten af Jylland, at karkirurgien i Region Midtjylland var underdimensioneret, ligesom man i Region Midtjylland ikke i tilstrækkelig grad havde taget nye amputationsforebyggende behandlinger til sig.

Men konsulenterne bemærker i rapporten, at »det er påfaldende, at ”Houlind-analysen” ikke blev udsat for en epidemiologisk kvalitetssikring inden offentliggørelse.«

»Dette er påfaldende i lyset af kommissoriets fokus på kvalitet og patientsikkerhed og de statistiske analyser, som centrale dele af analysens konklusioner endte med at hvile på,« hedder det med en tilføjelse, at det er vigtigt med epidemiologisk kvalitetssikring, hvis man fremover vil »sikre en retvisende fortolkning af resultaterne«.

Konsulenterne nævner, at der var en følgegruppe bestående af bl.a. Ole Thomsen, hospitalsdirektører og andre, men de nævner ikke, at følgegruppen før offentliggørelsen af Kim Christian Houlinds analyse ikke havde bemærkninger til grundlaget for og resultaterne af analysen.

»De kritiserer, så vidt jeg kan se, at der ikke blev lavet en kvalitetssikring af metoden og datagrundlaget i min analyse. Det er korrekt, at følgegruppen af bl.a. hospitalsdirektører og afdelingsledere var løbende orienteret om arbejdet og havde mulighed for at komme med forslag, men ikke undervejs stillede spørgsmål til metoden,« skriver Kim Christian Houlind i en mail.

»Efter, analysen var offentliggjort, var der nogen, der stillede spørgsmålstegn ved, om det var relevant at sammenholde antallet af amputationsforebyggende indgreb med antallet af amputationer. Men den indvending mener jeg er gjort til skamme ved at RKKP-gruppen valgte i detaljer at bruge den præcist samme analysemetode - endda helt ned til den samme tidsperiode og de samme procedurekoder,« lyder det fra Kim Christian Houlind. RKKP står for Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram og publicerede i august i år rapporten, som afdækkede store forskelle mellem regionerne i antal amputationer og amputationsforebyggende operationer med Region Sjælland som suveræn topscorer i andel amputationer per 100.000 indbyggere over 50 år.

»Jeg er enig i, at regionen burde have kvalitetssikret datagrundlaget, som de udleverede til analysen. Fejl i dette grundlag gav forskellen på de 92 amputationer om året, som først blev meldt ud og de 47, der viste sig at være det korrekte tal. Desuden var denne fejl ikke ligeligt fordelt over Regionen, men omfattede alene optageområdet for Aarhus Universitetshospital. Hvis det korrekte datagrundlag var blevet udleveret fra starten, havde vi nok haft en anden diskussion om den østlige del af Region Midtjylland,« skriver Kim Christian Houlind.

Opfatter du det som en kritik af dig, din opdragsgiver og/eller følgegruppen, at konsulenterne skriver, at man burde have haft epidemiologer ind over?

»Det er nok en blanding af både mig, opdragsgiveren og følgegruppen. Men, som sagt tænker jeg, det er irrelevant, eftersom epidemiologerne i RKKP-rapporten endte ud med at lave analysen på samme måde som jeg, blot med den forskel, at de fik data fra hele landet. Så jeg mener ikke, inddragelse af særlig epidemiologiske kompetencer kan siges at ville have ændret ved den første rapport.«