Fortsæt til indhold
Indland

Plaget af høje skud fra naboen – gaskanoner bruges som dyreskræmmer i landbruget

Flere kommuner har lavet forskrifter for brugen af gaskanoner, der ofte er skyld i nabostridigheder.

Tusindvis af bramgæs på vinterophold kan være en plage for landmændene. Arkivfoto: Louise Herrche Serup

Det er ikke kun mennesker, der nyder godt af det danske landbrug. Flere dyr har også kastet deres kærlighed på marker, der hen over året har et opbud af lækkerier, som naturen slet ikke kan hamle op med.

Et besøg fra en flok kronhjorte, råger eller bramgæs kan imidlertid have store økonomiske konsekvenser for landmændene. Flere tyr i desperation til skrappe midler i forsøget på at beskytte deres afgrøder. Det betyder i flere tilfælde, at der opstår stridigheder mellem naboer.