Direktør lovede fuld undersøgelse af patientforløb om amputationer, men det sker ikke, fastslår eksperter
Region Midtjylland har på trods af løfter om det modsatte ikke foretaget en fuldstændig undersøgelse af alle dele af forløbet, som benamputerede har været igennem.
Regionsdirektør Pernille Blach Hansen havde signeret svarene med sin håndskrevne underskrift. De blev sendt i en pdf-fil til Jyllands-Posten den 25. maj. Det var, dengang Region Midtjylland var i dialog med Patienterstatningen om, hvordan regionen skulle identificere de patienter, som kan have fået amputeret et ben, selv om det måske kunne være undgået.
Et af avisens spørgsmål gik på, at der kan være sket fejl i hospitalssystemet, men at der også kan være sket fejl hos f.eks. en praktiserende læge eller i hjemmeplejen, hvor man ikke har reageret i tide på f.eks. et sår, og det så er endt med amputation af et ben.
»Vil de sager også være omfattet af jeres gennemgang/screening/udvælgelse?« lød spørgsmålet.
»Ja. Alle patienter, der er blevet amputeret, og som kan have modtaget forebyggende behandling for sent, er omfattet af sagen og vil blive vejledt om deres klage- og erstatningsmuligheder,« lød svaret fra Pernille Blach Hansen.
Men sådan er det tilsyneladende ikke gået i praksis, kan Jyllands-Posten i dag afsløre, nu da regionen er i fuld gang med at gennemgå omkring 1.800 patientforløb fra de seneste 10 år for at se, om der undervejs i patientforløbene er sket fejl.
De læger, som regionen har hyret til at vurdere sagerne, skal følge en skriftlig manual, som regionen har udarbejdet. Men alle 21 spørgsmål i manualen handler om behandlingen af patienter på sygehuset.
Der er ikke et eneste spørgsmål om, hvorvidt patienterne har fået en korrekt behandling, før de blev henvist til sygehuset. Det være sig hos deres egen læge, hjemmeplejen, fodterapeuten eller på plejehjemmet.
Det vurderer eksperterne, som har gennemgået manualen for Jyllands-Posten.
»Det er helt oplagt alene hospitalsforløbet, der er lagt op til undersøgelse/vurdering af. Ellers ville der f.eks have været spurgt, om patienten har været rettidigt henvist og i øvrigt korrekt behandlet inden henvisning,« siger advokat Karsten Høj, som er ekspert i sager om patienterstatning.
Bliver ikke belyst
»Hospitalet er heller ikke i besiddelse af egen læges journal. Så hvis den del også er en del af årsagen til senere amputation, bliver det ikke belyst,« tilføjer han.
Konsekvensen er altså ifølge Høj, at en række patienter risikerer at blive snydt for erstatning, fordi regionen ikke vurderer, om behandlingen har været i orden, før de blev henvist til undersøgelse eller karkirurgisk behandling på sygehuset.
Der er ikke overensstemmelse mellem Pernille Blach Hansens forsikringer i maj om, at også forløbet i primærsektoren ville blive undersøgt, og den gennemgang af sagerne, som manualen lægger op til, mener Karsten Høj.
»Det hænger ikke sammen. Det harmonerer ikke,« siger han.
Kritikken kommer, efter at Jyllands-Posten mandag kunne afdække, at manualen, som lægerne skal bruge i gennemgangen af sagerne, på forhånd frasorterer en potentielt stor gruppe patienter fra at få erstatning hos Patienterstatningen.
Det skyldes ifølge Karsten Høj og advokat Søren Kroer, der også er ekspert i sager om patienterstatning, at den udelukker, at der kan gives erstatning efter den såkaldte tåleregel. Det er en regel om, at selv om en patient har fået en faglig korrekt behandling, kan patienten alligevel godt være berettiget til erstatning. Nemlig hvis der er sket en alvorlig og sjælden komplikation undervejs. Regionsdirektør Pernille Blach Hansen afviser kritikken og siger, at formålet med manualen blandt andet er at bringe tålereglen i anvendelse.
Nu lyder der så ny og yderligere kritik af manualen – nemlig for slet ikke at tage højde for en vurdering af patienternes forløb i den kommunale hjemmepleje eller hos den praktiserende læge.
Også professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard, SDU, vurderer ud fra manualerne, at Region Midtjyllands journalgennemgang kun omfatter patienternes sygehusforløb. Det er kritisabelt, mener han. Regionen burde undersøge hele forløbet i de benamputeredes sag – ikke kun forløbet, fra patienterne blev henvist. Også selv om regionen ikke på samme måde er ansvarlig for, hvad der evt. er gået galt hos almen praksis eller hos den kommunale hjemmepleje eller sygepleje.
»Har den praktiserende læge og hjemmeplejen spottet f.eks. sår, der ikke heler, eller smerter i benene og reageret hurtigt nok på det med henvisninger? Det burde man undersøge. Det virker til at være en bevidst afgrænsning, regionen har lavet,« siger Jes Søgaard.
Jyllands-Posten har bedt regionsdirektør Pernille Blach Hansen forholde sig til kritikken og om at forklare, hvorfor regionen – i modsætning til, hvad man meldte ud i maj – alligevel ikke har undersøgt, om der er amputerede midtjyske patienter, der kan have fået en forkert behandling hos egen læge eller i hjemmesygeplejen.
I sit skriftlige svar henviser hun til, at det sidste spørgsmål i regionens manual til karkirurgerne går på en samlet vurdering af hele behandlingsforløbet, »ud fra de oplysninger, regionen har adgang til«.
Tvivl fører til vejledning
»Hvis der ud fra hospitalsjournalen er tegn på, at der er sket fejl forud for hospitalsbehandlingen, vejleder vi patienten til at søge erstatning. Tvivl fører til, at patienten vejledes i at søge erstatning,« skriver direktøren.
Men samtidig erkender hun, at regionen slet ikke har adgang til patienternes journaler fra hverken praktiserende læge, hjemmepleje etc. Med andre ord forventer regionen, at de hyrede karkirurger er i stand til at vurdere, hvorvidt der kan være sket fejl i en patients forløb hos egen læge eller i hjemmeplejen – uden at have adgang til journalerne herfra. Dertil kommer, at hverken praktiserende læger, hjemmeplejen eller hjemmesygeplejen er nævnt i manualen – heller ikke i det sidste spørgsmål, som regionsdirektøren henviser til.
Jyllands-Posten har på mail stillet direktøren et opfølgende spørgsmål om, hvordan regionen kan foretage en vurdering af det samlede forløb, når man ikke har adgang til oplysninger om behandlingen i primærsektoren, men det har direktøren ikke svaret på.
Formanden for Amputationsforeningen, Marianne Palm, er kritisk.
»Man ser ikke på, hvad der er gået forud for, at patienterne endte på karkirurgisk afdeling på sygehuset – og det, til trods for at jeg tror, at der har været mange tilfælde af fejlbehandling ude i den primære sektor hos. f.eks. de praktiserende læger og hos hjemmesygeplejersker, hvor patienterne ikke er blevet henvist til sygehuset tids nok. Manualen er hullet som et dørslag,« siger Marianne Palm.
Hun opfordrer derfor alle benamputerede, der er det mindste i tvivl om, hvorvidt de er blevet behandlet korrekt, til at bede Patienterstatningen om at vurdere deres sag.