Fortsæt til indhold
Indland

Ytringsfrihedens forkæmper råber stadig op

80 år: Hans kritik af islam var ved at koste den ultimative pris, men han nægter at stoppe med at tale. Lars Hedegaard, der er kendt som en af frontkæmperne for ytringsfriheden, fylder 80 år.

Da en mand i rød jakke i februar 2013 dukkede på foran Lars Hedegaards hjem på Frederiksberg i København under foregivende af at ville aflevere en pakke, var planen at skyde den dengang 70-årige journalist og forfatter.

Der blev trukket en pistol og affyret et skud, som ramte forbi Hedegaard. Da andet skud skulle affyres, gik pistolen i baglås. Derpå kom et håndgemæng, inden manden, som politiet mistænker for være den danske topterrorist Basil Hassan, flygtede.

Den nuværende formand for Dansk Folkeparti Morten Messerschmidt skrev umiddelbart efter episoden på Twitter, at Lars Hedegaard nu ikke bare var en uundværlig forkæmper for ytringsfrihed, men også symbolet på den frihed og det demokrati vi skal værne om.