Kommune forbyder spilreklamer i offentlig transport

Det er slut med bettingreklamer på busser og tog i Randers. Det er her til aften vedtaget på et byrådsmøde.

Randers Kommune forbyder reklamer for spiludbydere på busser og tog.

Det skriver TV 2 Østjylland.

Forslaget om forbud mod bettingreklamer på busser og tog blev mandag vedtaget. Det skete med opbakning fra 27 ud af 31 medlemmer af byrådet.

Debatten handlede ifølge TV 2 Østjylland især om, hvorvidt det skal være op til Folketinget eller til landets kommuner at tage stilling til reklamer for spiludbydere.

Forbuddet glæder centerleder i Center for Ludomani Henrik Thrane Brandt.

- Det er positivt, at de kommunale politikere har fået øjnene op for problemet. Det lader til, at de har mistet tålmodigheden med Christiansborg og nu selv gør noget ved det, siger han til TV 2 Østjylland.

Et forbud mod spilreklamer har været på tale i andre kommuner - blandt andre Gladsaxe.

Både Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune vedtog i begyndelsen af året et forbud mod spilreklamer i offentlig transport.

I Danmark kan man udelukke sig selv fra at spille pengespil. Det kan man gøre ved at melde sig i Spillemyndighedens register over frivilligt udelukkede spillere (ROFUS).

De seneste tal fra Spillemyndigheden fra 2020 viser, at over 25.000 er registreret i ROFUS. Dermed er de midlertidigt eller endeligt udelukket fra at spille i Danmark.

Flere medlemmer af byrådet i Randers tilkendegav på byrådsmødet deres sympati med den 21-årige randrusianer og i dag spilfri ludoman Marcus Mossalski. Han har flere gange i medierne fortalt om sit spilmisbrug.

Forslaget blev oprindeligt fremsat af SF, Enhedslisten, Beboerlisten, og Velfærdslisten.

Kun Konservative og Nye Borgerlige stemte nej til et forbud.

I en skriftlig kommentar til TV 2 Østjylland skriver Midttrafik, at selskabet nu afventer en henvendelse fra Randers Kommune om sagen.

- Midttrafiks bestyrelse vil vurdere den pågældende sag og beslutte, om der skal indføres forbehold mod reklamer fra udvalgte brancher i de kontrakter, der bliver indgået med busselskaberne, skriver selskabet.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.