Ukrainere skal have hjælp med alt fra bolig til CPR-nummer

Kommunerne skal bruge tid og kræfter på ukrainere, og det kommer alle til at mærke, siger kommuners formand.

Artiklens øverste billede
Det er uvist, hvor mange ukrainere der er kommet til Danmark siden Ruslands invasion af Ukraine for en måned siden. Arkivfoto: Gregers Tycho

Fredag er det en uge siden, de første ukrainere fik opholdstilladelse efter den nye særlov.

Frem til tirsdag havde 309 ukrainske flygtninge fået tilladelsen, der giver dem mulighed for at bo og arbejde i Danmark i op til to år.

Når opholdstilladelsen er i hus, overtager kommunerne efter fire hverdage ansvaret for ukrainerne.

Det begynder man nu at mærke ude i kommunerne, forklarer Martin Damm (V), formand for Kommunernes Landsforening (KL).

- Det betyder helt lavpraktisk, at så har vi bolden. Listen over, hvad vi skal kunne levere med fire dages varsel, er næsten uendelig:

- Vi skal have flygtningene ind i det danske system. Det er jo lige fra, at man skal have et CPR-nummer, et sundhedskort, NemID og en læge. Vi skal også have fundet en bolig til familien.

Sidstnævnte bliver ifølge KL-formanden formentlig den største udfordring.

- Der er jo ikke noget sted i Danmark, hvor der står 20.000 boliger og venter på en international krise.

- Vi skal ud i det almindelige boligmarked, ud i de bygninger, som kommunerne besidder, og prøve at finde pladser.

- Det er nemmest med de første, vi skal finde pladser til. Men når antallet stiger, bliver det sværere og sværere. Det tror jeg, bliver den allerstørste udfordring, vi kommer til at se ind i.

Det er uvist, hvor mange ukrainere der er kommet til Danmark siden Ruslands invasion af Ukraine for en måned siden.

10.200 ukrainere havde frem til tirsdag påbegyndt en ansøgning om opholdstilladelse i Danmark.

For kommunerne er det en stor opgave, der kommer til at trække veksler på mange medarbejdere, lyder det fra Martin Damm.

- Man kommer virkelig til at skulle pukle på borgerservice, på skoler og i dagtilbuddene. Det skal jo gå stærkt, når der kommer et stort antal på kort tid, siger han.

Men borgerne kommer også til at mærke, at opgaven vil fylde meget hos kommunerne, lyder det fra KL-formanden.

- Vi kommer til at prioritere opgaver og lade noget ligge for en stund. Det vil den almindelige dansker også komme til at mærke.

Martin Damm nævner blandt andet opgaven med at hjælpe borgere med at overgå fra NemID til MitID.

- Helt aktuelt er der kø i borgerservice, fordi alle skal have MitID. Borgerne vil opleve, at nogle ting kommer til at tage længere tid.

- Der er jo heller ikke overskud af læger i Danmark. Og når nu alle ukrainere også skal have en læge, kan det være, at det kommer til at tage længere tid at komme til. Det kan næsten ikke være anderledes.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.