Politikere har forgæves søgt om hjælp ved juridisk afdeling: »Hvis jeg havde genopstillet, havde jeg kørt en sag i klagesystemet«

Politikere i Vejle Byråd er i årevis blevet vendt i døren ved Juridisk Kontor, når de har forsøgt at få hjælp til, hvilke oplysninger de må videregive.

En »urimelig« måde at efterlade politikerne »hjælpeløse«, lyder det fra kommunalforsker, mens 1. viceborgmester taler om et »demokratisk problem«. 2. viceborgmester er enig. Også indenrigsminister Kaare Dybvad (S) påpeger, at politikerne burde få bedre hjælp.

En af dem er Morten Kristensen (SF). For ham var grænsen nået, da han sidste år forsøgte at grave i, hvad der var op og ned i sagen om Vejle Stadion. Her var der heftig diskussion om, hvad et nyt lysanlæg og et nyt græstæppe skulle koste i en ny lejekontrakt for klubben. Et politisk flertal havde bedt advokatfirmaet Kromann Reumert vurdere sagen.

Det mangeårige byrådsmedlem havde gjort brug af sin ret som politiker til at få sagsindsigt. Her får politikere fuld adgang til en sags dokumenter i modsætning til aktindsigt, som alle borgere kan søge, men hvor eksempelvis fortrolige oplysninger vil være overstreget.

Morten Kristensen løb dog panden mod en mur ved Juridisk Kontor, da han havde bedt om indsigt i al korrespondance mellem advokater og kommunen i stadionsagen.

Han fik alt materialet udleveret, men bad derpå om rådgivning til, hvilke dokumenter der ikke kunne anvendes uden at bryde tavshedspligten. Det fremgår af korrespondance med kommunen, som Morten Kristensen har vist JP Vejle.

Juridisk Kontor, der er ledet af Steen Jørgensen, afviste dog med henvisning til, at ansvaret for ikke at videregive fortrolige oplysninger påhviler det enkelte byrådsmedlem.

Kunne ikke få afklaring

I en mail til Morten Kristensen i juni sidste år skriver kommunen, at Juridisk Kontor »længe har haft den praksis, at vi ikke kan vejlede om, hvorvidt materiale er omfattet af tavshedspligten eller ej.«

Han søgte derpå aktindsigt, som er en ret for alle borgere.

»Det var nødvendigt, for at jeg kunne få en afklaring af, hvad jeg måtte fortælle offentligheden om sagen.«

Morten Kristensen fik dog afslag med den begrundelse, at en myndighed skal behandle en anmodning om indsigt efter den lovgivning, der giver størst mulig indsigt. Det er sagsindsigt, og den havde han fået.

For SF’eren, der forlod byrådet ved årsskiftet efter 36 år, er sagen en af mange, hvor han er stødt mod en mur, når han har bedt kommunens juridiske kontor om hjælp til at vurdere, hvilke oplysninger han må videregive til eksempelvis pressen.

Han påpeger, at der er tale om et generelt og langvarigt problem. Ifølge ham har den ”utilstrækkelige vejledning” gjort, at han i flere tilfælde ikke har kunnet gå til pressen og derigennem fortælle borgerne om sager.

Morten Kristensen vurderer, at han i omkring otte-ti tilfælde forgæves har forsøgt at få vejledning fra Juridisk Kontor.

»Det har hæmmet mit arbejde. De er juridiske eksperter og må kunne forklare mig, hvad jeg må og ikke må. Der er jo behov for, at politikerne er klædt godt på til at forklare borgerne, hvad der foregår. Jeg ser det som et led i mit arbejde. Det kan ikke være meningen, at jeg som politiker selv skal tolke det. For mig er det her et spørgsmål om vilje fra forvaltningens side,« lyder kritikken fra Morten Kristensen.

1. viceborgmester: Et demokratisk problem

Selvom det koster forvaltningen ressourcer, mener det nu forhenværende byrådsmedlem, at den må forventes at prioritere at klæde politikerne på til at forstå sagerne bedst muligt.

»Det er klart, at det kan tage tid for forvaltningen, men det gør det jo også, når en almindelig borger henvender sig med aktindsigt.«

»Jeg har rettigheder som politiker, og der er behov for, at jeg kan gå dybt ind i sager. Det er mit arbejde som politiker. Jeg har set mig selv som en vagthund og borgernes repræsentant.«

1. viceborgmester Dan Arnløv (K) bakker Morten Kristensens kritik op. Han påpeger, at sagsindsigt er særlig vigtig, hvis man som opposition gerne vil have ting frem i lyset.

»Det har bestemt hæmmet mig i mit arbejde. Jeg har selv været tilbageholdende med at dele information, så jeg har oplevet det som et problem masser af gange. Jeg synes, det er et demokratisk problem. Så skal man selv sidde med det, og det har man jo ikke en chance for at finde rundt i som menig mand. Hvis ikke Juridisk Kontor tager ansvar, er der jo ingen, der gør. Hvis man som politiker tør bruge de oplysninger, man har, uden at have fået hjælp fra dem, skal man virkelig være modig,« siger Dan Arnløv.

2. viceborgmester: Chefjurist har trukket sagerne ud

Martin Sikær (S), 2. viceborgmester, er helt enig.

Han påpeger, at chefjurist Steen Jørgensen ofte har været meget svær at få en dialog med.

»De fleste sagsindsigter, jeg har søgt, har skyldtes, at jeg ikke bare har kunnet få svar ved Steen Jørgensen på normal vis. Det havde været det nemmeste,« påpeger Martin Sikær.

Han har i flere tilfælde oplevet det, han kalder langsommelighed i betjeningen fra chefjuristen.

»Det har været et problem, når man er presset på tid, for når man søger sagsindsigt, er det ofte aktuelle sager. Så har jeg først ventet syv dage på svar. Og hvis der var den mindste mulighed for at stille spørgsmål til, hvad jeg mente, fik jeg ikke alt. Så kunne jeg vente syv dage mere, og så har sagen ikke længere været aktuel. Det har været et problem,« lyder kritikken fra den socialdemokratiske leder og uddyber:

»Hvis man er usikker som politiker, så er man tilbøjelig til at følge sagsindstillingen. Så er det jo et problem, at man pga. tidspres ikke har nået at få sagsindsigt, fordi man har fået det alt for sent. Når man er meget engageret som politiker, vil man gerne være så oplyst som muligt. Så nytter det ikke noget, at man skal bruge uforholdsmæssig meget tid på at få dokumenterne fra Juridisk Kontor. Det har været rigtig træls.«

Ekspert: Man kan ikke bare efterlade politikerne hjælpeløse

De to politikere får opbakning fra Roger Buch, kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Han understreger, at politikerne har et ansvar for, hvilke oplysninger de videregiver. Det ændrer dog ikke på, at kommunen bør give politikerne en bedre hjælp, mener Roger Buch.

»Der er tale om fritidspolitikere. De er ikke jurister, og de bør have hjælp, når de er i tvivl om noget. Det vil stadig ikke fratage politikerne for deres personlige ansvar. Men man kan ikke bare efterlade dem hjælpeløse,« siger Roger Buch og henviser til offentligt ansattes generelle pligt til at vejlede borgere.

»Det bør også gælde for kommunalpolitikere. Det er hvert fald ikke noget, den enkelte politiker selv skal kæmpe med. Det er en oplagt sag for byrådet at tage stilling til, hvor meget hjælp politikerne skal have fra forvaltningen, så det ikke bliver en ensom kamp for den enkelte.«

Kommunens juridiske afdeling har ifølge svaret til Morten Kristensen længe haft en praksis om, at den »ikke kan« vejlede politikerne om, hvilke oplysninger der kan være tavshedsbelagte.

»Men der er ikke noget juridisk argument for, at de ikke kan. Så det, den juridiske afdeling har haft en praksis for, er, at de ikke vil. For de kan, hvis de vil,« siger Roger Buch.

Han kalder afdelingens argumentation om risiko for strafansvar for læk af fortrolig information for »spekulativ«.

»De bruger det som begrundelse for ikke at ville hjælpe politikerne, men hvis det vitterligt er så kompleks, at den juridiske afdeling er bange for ikke at vurdere det korrekt, så må man spørge, hvordan politikerne så skal kunne? Politikerne bliver jo efterladt fuldstændig hjælpeløse på den her måde. De er jo skolelærere eller landmænd, som så sidder mutters alene med det. Det er en urimelig situation at sætte kommunalpolitikere i,« mener Roger Buch.

Han ser afvisningen af politikerne som ganske bekvem for kommunen.

»Så skal forvaltningen ikke bruge tid på det, og hvis noget går galt, så er det ikke forvaltningens ansvar.«

Støtte fra minister

Også indenrigsministeren har bakket Morten Kristensen op. I et svar sidste år, der omhandler SF’erens sag, henviser ministeren til, at folketingsmedlemmer i tvivlstilfælde kan bede en minister om nærmere vejledning.

»På tilsvarende måde vil det kunne være hensigtsmæssigt, at kommunens administration vejleder et kommunalbestyrelsesmedlem, når et dokument – der f.eks. udleveres som led i sagsindsigt – indeholder fortrolige oplysninger,« skriver Kaare Dybvad.

Roger Buch kalder det »100 procent klar tale fra ministeren« og tilføjer, at når den enkelte politiker ikke kan trænge igennem hos den juridiske afdeling, så må kommunalbestyrelsen bestemme, at der skal ydes denne vejledning.

Han har ikke hørt om andre kommuner med samme serviceniveau.

»Mit gæt, at man i de fleste kommuner steder sagtens kan få den hjælp, som politikerne i Vejle efterspørger«

Også Oluf Jørgensen, forskningschef og mediejurist emeritus, mener, at Vejle Kommunes service til politikerne er utilstrækkelig.

»Kommunen kan ikke afvise at behandle en anmodning om aktindsigt fra et byrådsmedlem og kunne derfor lige så godt vejlede om tavshedspligt ved sagsindsigt. Og retten til aktindsigt afskæres ikke, fordi byrådsmedlemmer har ret til en videregående sagsindsigt,« siger Oluf Jørgensen.

Efter at Morten Kristensen fik opbakning fra indenrigsministeren sendte han svaret til Juridisk Kontor, som fastholdt sin vurdering. Det fremgår af et svar fra byrådssekretær Michael Hein Petersen. Han indvilligede dog i at tage et møde med SF’eren om de dokumenter, som han kunne være i tvivl om var fortrolige.

Morten Kristensen kunne dog ikke se noget formål med et møde, da han havde behov for at få på skrift, hvilke oplysninger han måtte bruge.

Han er stadig frustreret over kommunens generelle ageren og ville have gået videre med sagen, hvis han var fortsat i politik.

»Hvis jeg havde genopstillet, havde jeg kørt en sag i klagesystemet og sagt, at kommunen ikke lever op til ministersvaret«

Borgmester: Juridisk kontor hjælper alle

Selvom indenrigsministeren har påpeget, at kommunen burde ændre på sin mangeårige praksis afviser borgmester Jens Ejner Christensen (V), at der har har været tale om et generelt problem. Han henviser til, at han kun har fået en henvendelse, nemlig den fra Morten Kristensen i den omtalte sag sidste år.

Borgmesteren understreger, at alle byrådsmedlemmer kan få alt den juridiske rådgivning, de ønsker.

»Og det har de hele tiden fået.«

Det fortæller flere jo så, at der er masser af eksempler på, at de ikke har?

»Jeg deler ikke den præmis, for hvis nogen har haft den oplevelse, skulle de være kommet til mig. Kun Morten Kristensen har henvendt sig med en sag sidste år.«

Men at du siger, at du ikke er bekendt med flere sager, er vel ikke ensbetydende med, at der ikke har været et problem?

»Hvis nogen har et problem, må de komme til den, der kan være med til at løse det. Juridisk Kontor servicerer politikerne, som de har gjort det hele tiden.«

Så betyder det jo, at der stadig vil være politikere, som ikke får den ønskede hjælp ved sagsindsigt?

»Det er ikke en analyse, jeg deler. Hvis nogen går forgæves til Juridisk Kontor, skal de straks komme til mig, så skal jeg hjælpe dem. Jeg mener ikke, at der har været en kritisabel praksis, og vi har ikke ændret praksis. Jeg har hjulpet Morten Kristensen med den konkrete sag, og Juridisk Kontor er sat i verden for at hjælpe byrådsmedlemmerne, hvis der er spørgsmål, og det gør de efter bedste evne.

Du har for nyligt udtrykt ubetinget ros til lederen af Juridisk Kontor. Hvad tænker du om, at flere byrådsmedlemmer ikke mener, at de har fået samme gode rådgivning, som du har oplevet?

»For mig er der som sagt kun denne ene sag med Morten Kristensen, som jeg har talt med ham om. I en stor kommune kan der opstå sådanne situationer.«

Kommunalforsker Roger Buch siger, at den faste praksis med ikke at vejlede politikerne ved sagsindsigt er urimelig og efterlader dem hjælpeløse. Mener du ikke, det er et generelt problemer, at man ikke yder mere vejledning?

»Den opfattelse deler jeg som sagt ikke. Vores juridiske kontor hjælper med juridiske spørgsmål, og der har været en sag med Morten Kristensen, som jeg var involveret i. Vores juridiske kontor efterlader ikke politikerne hjælpeløse.«

JP Vejle har forsøgt at få en kommentar fra chefen for det juridiske kontor, Steen Jørgensen, men han er ikke vendt tilbage.