Børn og voksne (h)valfartede til dissekering af næbhval i Kolding

Offentligheden var inviteret med, da biologer og andre fagfolk fredag skar hul på næbhvalen i Kolding for at finde ud af, hvorfor den døde.

Artiklens øverste billede
Døglingen blev opdaget mandag på lavt vand i Kolding Fjord. Det er muligt, at den havde ligget der endnu længere. Foto: Søren Gylling/Ritzau Scanpix

En større mængde fagpersoner iført et udvalg af waders, regntøj og kedeldragter mødte fredag op på kajen i Kolding. Med sig havde de et udvalg af knive og kroge og en opgave: dissekeringen af en næbhval.

Hvalen var tidligere på ugen strandet i Kolding Fjord, og efter den døde onsdag, var den blevet fragtet ind til havnen med netop det formål at blive undersøgt nærmere.

Seancen blev ledt an af Beredskabet for Havpattedyr, som både Naturstyrelsen og Fiskeri- og Søfartsmusset i Esbjerg bidrager til, og offentligheden var inviteret med til det hele.

Seancen begyndte klokken 11, og en større mængde børnehavebørn, skoleklasser og voksne fulgte med lige fra den indledende vejning til de sidste lunser spæk var skåret fra og tarmene langt ud på asfalten for at blive målt op.

Teksten fortsætter under billederne.

Både skoleklasser og børnehavebørn var taget med de voksne til hvaldissekering. Indtil udskæringen begyndte klokken 11, kunne de komme helt tæt på. Foto: Søren Gylling/Ritzau Scanpix
Før knivene kom frem, blev hvalen mål og vejet i hel tilstand. Foto: Søren Gylling/Ritzau Scanpix
Fagfolkene skulle først og fremmest prøve at finde dødsårsagen, det kom de dog ikke i mål med allerede fredag, så mere analysearbejde venter. Foto: Søren Gylling/Ritzau Scanpix
Døglinge lever i et område af Nordatlanten, så der skal godt med spæk til. Foto: Søren Gylling/Ritzau Scanpix
Selvom de fremmødte blev holdt på afstand af hvalen under udskæring, gik fagfolkene rundt med dele af den for at vise frem, lade folk røre og for at forklare mere om hvalen. Foto: Søren Gylling/Ritzau Scanpix
Hvalens skelet skal sendes til Naturhistorisk Museum. Foto: Søren Gylling/Ritzau Scanpix

Hvalen blev målt til at være 7,42 meter lang og vejede 3 tons. Fiskeri- og Søfartsmusset opdaterede fra dissekeringen på dets Facebookside og bemærkede undervejs, at man kunne konstatere, at der var tale om en hunhval, eftersom man gravede en livmoder frem fra dens indre.

Naturpark Lillebælts folk deltog også i seancen og har suppleret med, at man fandt frem til, at hvalen havde været drægtig tre gange tidligere.

Næbhvalen var nærmere bestemt en døgling. Disse kan blive op imod ni meter lange og otte tons tunge og kan dykke ned til to kilometers dybde. Døglinger bliver kønsmodne efter omkring syv år, og hunnerne er drægtige i et år, hvorefter de føder en kalv på ca. 300 kg.

På grønlandsk hedder den nordlige døgling i øvrigt anarnaq. På dansk betyder det i en direkte oversættelse »den, der giver afføring«. Det skyldes, at hvalens spæk og kød nærmest fungerer som afføringsmiddel, hvis man spiser det, har Ritzau tidligere forklaret.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.