Børn og voksne (h)valfartede til dissekering af næbhval i Kolding
Offentligheden var inviteret med, da biologer og andre fagfolk fredag skar hul på næbhvalen i Kolding for at finde ud af, hvorfor den døde.
En større mængde fagpersoner iført et udvalg af waders, regntøj og kedeldragter mødte fredag op på kajen i Kolding. Med sig havde de et udvalg af knive og kroge og en opgave: dissekeringen af en næbhval.
Hvalen var tidligere på ugen strandet i Kolding Fjord, og efter den døde onsdag, var den blevet fragtet ind til havnen med netop det formål at blive undersøgt nærmere.
Seancen blev ledt an af Beredskabet for Havpattedyr, som både Naturstyrelsen og Fiskeri- og Søfartsmusset i Esbjerg bidrager til, og offentligheden var inviteret med til det hele.
Seancen begyndte klokken 11, og en større mængde børnehavebørn, skoleklasser og voksne fulgte med lige fra den indledende vejning til de sidste lunser spæk var skåret fra og tarmene langt ud på asfalten for at blive målt op.
Teksten fortsætter under billederne.
Hvalen blev målt til at være 7,42 meter lang og vejede 3 tons. Fiskeri- og Søfartsmusset opdaterede fra dissekeringen på dets Facebookside og bemærkede undervejs, at man kunne konstatere, at der var tale om en hunhval, eftersom man gravede en livmoder frem fra dens indre.
Naturpark Lillebælts folk deltog også i seancen og har suppleret med, at man fandt frem til, at hvalen havde været drægtig tre gange tidligere.
Næbhvalen var nærmere bestemt en døgling. Disse kan blive op imod ni meter lange og otte tons tunge og kan dykke ned til to kilometers dybde. Døglinger bliver kønsmodne efter omkring syv år, og hunnerne er drægtige i et år, hvorefter de føder en kalv på ca. 300 kg.
På grønlandsk hedder den nordlige døgling i øvrigt anarnaq. På dansk betyder det i en direkte oversættelse »den, der giver afføring«. Det skyldes, at hvalens spæk og kød nærmest fungerer som afføringsmiddel, hvis man spiser det, har Ritzau tidligere forklaret.
