Små børn får en tredjedel af den vaccinedosis, voksne får. Hvorfor egentlig det?

Flere læsere har undret sig over forskelle på vaccinedoser, både når det gælder børn i forhold til voksne, og når det gælder revaccination. Meget af det handler om, hvad der er blevet testet i de kliniske forsøg, forklarer professor.

Artiklens øverste billede
Børn mellem 5 og 11 år får en tredjedel af den dosis, som børn og voksne over 12 år får. Foto: Tobias Schwarz/AFP

Mens alle over 12 år får 30 mikrogram pr. vaccination, hvis de bliver vaccineret med Pfizer og Biontech’s coronavaccine, skal børn mellem 5 og 11 år blot have 10 mikrogram pr. vaccination.

Det har fået læser Hans Astrup til at undre sig, for hvorfor er der egentlig den forskel? Han slutter dog sit spørgsmål af med selv at give et bud på svaret:

»Mit eget gæt er, at det simpelthen skyldes, hvad der er afprøvet i de kliniske forsøg, og at der sikkert arbejdes på at justere mængden.«

Ifølge Ali Salanti, der er professor ved Københavns Universitet og medstifter af firmaet Adaptvac, der selv udvikler en coronavaccine sammen med Bavarian Nordic, er læseren inde på det rigtige.

Jeg ved, at Moderna overvejer at begynde at give en lidt højere dosis, fordi du så får et bedre respons mod omikron. Så det er også sådan nogle overvejelser, som hele tiden ændrer sig, når virus ændrer sig.

Ali Salanti, professor, Københavns Universitet

»Det handler om, hvad det er godkendt til. Når man laver en klinisk afprøvning, vælger man nogle doser ud. Havde man al tid i verden, ville man måske teste 10 forskellige doser og finde ud af, hvilken der var bedst. Men her har det handlet om, at man hurtigt skulle få noget, der virkede, så man har valgt nogle doser, som man har vist er effektive, og det er så dem, man ruller ud. Det kunne sagtens være, at en anden dosis ville være endnu mere optimal, men det må man så finde ud af senere,« siger professoren.

Det er dog hverken usædvanligt eller givet på forhånd, at børn skal have en anden vaccinedosis end voksne. Man vil både kunne finde eksempler på vacciner, hvor alle skal have samme dosis, og eksempler, hvor der er forskelle.

»Fuldt tilstrækkeligt«

Ali Salanti forklarer, at det skal være gennemtestet, fordi man skal være helt sikre på bivirkningerne.

Der kan nemlig være forskelle på, hvordan lægemidler og vacciner virker på børn og voksne, hvilket også er årsagen til, at der var forskel på, hvornår vaccinerne blev godkendt til forskellige aldersgrupper. Lægemiddelstyrelsen forklarer det sådan her på sin hjemmeside:

»Børn er ikke bare små voksne. De vokser, deres immunsystem udvikler sig, og de kan få andre sygdomme, end voksne gør. De kan også reagere anderledes på vaccinen, måske skal de have en anden dosis, måske skal de have flere eller færre stik. Derfor er det vigtigt at undersøge vacciners effekt og sikkerhed hos børnene,« skriver lægemiddelstyrelsen, der også sætter ord på den mindre dosis coronavaccine til yngre børn:

»Årsagen til den mindre dosis er, at det har vist at være fuldt tilstrækkeligt og lige så godt med en mindre dosis til de mindre børn.«

En anden læser, Adda Nellemann Nielsen, har også et spørgsmål om vaccinedoser. Hun er vaccineret med vaccinen fra Moderna og undrer sig over, at hun kun fik halv dosis ved sit tredje stik. Samme spørgsmål har vi fået fra en tredje læser, der ønsker at være anonym:

»Jeg har spekuleret over, hvorfor det er tilfældet, og om det samme gælder for Pfizer,« skriver hun.

Hvad virker bedst?

Revaccination med vaccinen fra Pfizer/Biontech er med fuld dosis. Men ved Modernas coronavaccine får man ved tredje stik halv dosis, hvilket er 50 mikrogram.

Ali Salanti siger, at forklaringen er den samme, som når det gælder forskellene i doserne til børn og voksne. Det handler om, hvad man har testet gennem de kliniske forsøg, hvor man typisk vælger »et par doser« at teste.

»Når man laver en klinisk afprøvning og skal se effekten af tredje dosis, tager man et valg om nogle doser, man vil teste, og så kigger man på, hvad der virker bedst,« siger han.

Det kan dog godt være, at det er på vej til at ændre sig, siger professoren, der påpeger, at de nuværende doser blev godkendt, før omikron kom til.

»Jeg ved, at Moderna overvejer at begynde at give en lidt højere dosis, fordi du så får et bedre respons mod omikron. Så det er også sådan nogle overvejelser, som hele tiden ændrer sig, når virus ændrer sig. Godkendelserne tager lidt tid, og de kliniske afprøvninger tager tid, så man halter hele tiden en smule bagefter.«

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.