Uklart om lov om vanvidskørsel afskrækker

Det er for tidligt at sige, om den lovændring om vanvidsbilisme, som trådte i kraft den 31. marts i år, har en afskrækkende effekt hos de af landets bilister, der har tendens til at lade foden falde tungt på speederen.

Sådan lyder vurderingen fra både justitsminister Nick Hækkerup samt Rigspolitiet på dagen, hvor lovstramningen kunne fejre seks måneder ude i virkeligheden.

»Det er for tidligt at vurdere det, og vi har behov for at se udviklingen over tid. For selv om det som begreb har eksisteret længe, har det først fået en retslig ramme nu. Men man kan sige, at de 500 biler, der er taget, de bliver der jo så ikke kørt vanvidsbilisme i,« siger han og uddyber:

»Mavefornemmelsen er dog, at de, der oplever at få deres bil taget, tænker sig om en ekstra gang, inden de bevæger sig ud igen.«

Fredag offentliggjorde Rigspolitiet de seneste tal for, hvor ofte politiet har taget loven i brug: 510 gange har politiet beslaglagt køretøjer, mens der er rejst 623 sigtelser fordelt på 586 sager.

Helt lavpraktisk giver lovstramningen politiet mulighed for at beslaglægge biler på stedet, hvorefter en dommer skal tage stilling til, om bilen skal konfiskeres fra ejeren. Også straffen for lovovertrædelser blev skærpet.

I en pressemeddelelse torsdag udtrykte Nick Hækkerup håb om, at »de mange beslaglæggelser af køretøjer får en præventiv effekt og medvirker til at ændre adfærden hos dem, der uden omtanke for andre trykker speederen i bund og skaber utryghed på vejene«.

Men trods den seneste opgørelse kan man altså endnu ikke gennemskue, om den strammede lovgivning har resulteret i, at flere afholder sig fra den såkaldte vanvidskørsel.

Forventer nedgang

Politiassistent ved Rigspolitiet Nationale Færdselscenter Christian Berthelsen er på samme linje. Han er dog fortrøstningsfuld, selv om tallet er »alt, alt, alt for højt«.

»Vi ved, at det har en effekt. Det har en stor betydning, når man får taget sit køretøj på den her måde. Så jeg er ikke tvivl om, at det her nok skal virke – spørgsmålet er bare, hvornår vi begynder at se en nedgang i antallet af beslaglæggelser, for det forventer jeg, at vi gør.«

Tal fra Rigspolitiet fra august viser, at der er i perioden fra den 31. marts til den 1. august blev beslaglagt 428 køretøjer. Den 1. oktober er tallet 510. Det er 82 biler på to måneder.

Christian Berthelsen erkender, at med den massive omtale af både lovgivningsprocessen og de efterfølgende flere hundrede sigtelser burde alle være klar over, hvilken straf vanvidskørsel indbærer.

»Jeg vil næsten vove den påstand, at hvis man ikke er klar over, hvilke konsekvenser det har, så er det, fordi man har været frosset ned eller boet i et andet land.«

Adspurgt, om det set i det perspektiv, så ikke er et højt tal, lyder svaret:

»Jo, men det er jo også bare sådan, at mange måske læser om det, og så er det først, når de mærker det på egen krop, at de mærker og forstår konsekvensen,« konstaterer han, men erkender samtidig:

»Det har i hvert fald ikke haft en afskrækkende effekt på de her 500. Sådan vil jeg sige det.«

Justitsminister Nick Hækkerup afviser at give et bud på, hvornår man vil kunne se en eventuel præventiv effekt.

»Det viser rigtigheden og vigtigheden af reguleringen, når vi snupper så mange.«

Vanvidskørsel dækker over en række forseelser i trafikken heriblandt hastighedsoverskridelse på mere end 100 pct., ved kørsel med over 100 km/t., spritkørsel med en promille på over 2,00, særlig hensynsløs kørsel og uagtsomt manddrab under skærpende omstændigheder.