Kendelse afsagt: Rigsretten vil ikke tillade tv-transmission fra sagen imod Inger Støjberg
Kun ved domsafsigelsen og ved indledningen af rigsretssagen imod Inger Støjberg vil der kunne vises tv-billeder.
Inger Støjberg ønskede, at pressen ville få mulighed for at vise tv-billeder fra den historiske straffesag. Men tirsdag formiddag har Rigsretten afsagt en kendelse, som betyder, at offentligheden - som det normalt er tilfældet i det danske retssystem - heller i denne sag får lov at se billeder eller optage video fra rigsretssagen.
Det viser en enstemmig kendelse fra rigsrettens 26 dommere, som er afsagt tirsdag formiddag.
I sin begrundelse lyder det fra Rigsretten, at det er »hensynet til vidnerne og at retsmøderne kan afvikles med den ro og koncentration, som er nødvendig.«
»Rigsretten finder på den anførte baggrund, at der alene er grundlag for at give tilladelse til optagelse og transmission af lyd og billeder (”genrebilleder”) umiddelbart forud for begyndelsen af retsmødet den 2. september 2021, hvor hovedforhandlingen indledes, samt fra domsafsigelsen.,« lyder det i kendelsen
Inger Støjbergs advokat, Rene Offersen, og flere medier har ellers argumenteret for, at der lige netop i rigsretssagen imod Inger Støjberg bør gives adgang til tv-transmission. Sagen handler om, hvorvidt Inger Støjberg i rollen som udlændinge-og integrationsminister i strid med loven uden partshøring beordrede asylpar - hvor den ene part var under 18 år - adskilt tilbage i 2016. Kritikere af adskillelsen af asylpar har påpeget, at der kræves partshøring og individuel sagsbehandling i den type sager.
»Udenfor Rigsretten er sagen politisk. Den hviler på et vigtigt politisk grundlag, og der bør gives adgang til borgere til en ufiltreret version i sagen,« har det lydt fra advokat René Offersen.
Rigsretten har også afsagt en kendelse om anklageskriftet imod Inger Støjberg. Konklusionen er kort sagt, at hvis Rigsretten finder Inger Støjberg skyldig i at have vildledt Folketinget, kan det ikke tælle som en skærpende omstændighed.
I anklageskriftet står der, at det skulle være strafskærpende, at den tidligere minister i forbindelse med sagen ”afgav urigtige eller misvisende oplysninger til Folketinget” under forskellige samråd.
Men det kommer ikke til at øge en eventuel straf - eller som Rigsretten selv formulerer det i sin kendelse:
»De i anklageskriftet anførte forhold vedrørende fhv. minister Inger Støjbergs påstået urigtige eller misvisende oplysninger til Folketinget kan ikke bringes i anvendelse som strafskærpende omstændigheder ved bedømmelsen af forholdet vedrørende indkvarteringsordningen og dens administration. Bevisførelse vedrørende fhv. minister Inger Støjbergs oplysninger til Folketinget kan ske, i det omfang det kan have betydning for bedømmelsen af skyldspørgsmålet i forholdet vedrørende indkvarteringsordningen og dens administration, herunder for bedømmelsen af, om der er handlet med forsæt eller grov uagtsomhed.«
Hele kendelsen om anklageskriftet kan læses her.