Nyt studie bekræfter: Forhøjet risiko for alvorlige blodpropper hos Astrazeneca-vaccinerede

Da de danske sundhedsmyndigheder i tog beslutningen om at trække vaccinen Vaxevria fra selskabet Astrazeneca ud af det danske vaccinationsprogram, skete det på baggrund af viden om sjældne, men alvorlige bivirkninger ved vaccinen.

Resultaterne af det nu fagfællebedømte dansk-norske studie, som de danske myndigheder traf beslutningen på baggrund af, er netop offentliggjort i tidsskriftet BMJ.

Forskerne bag studiet skriver, at der ikke er fundet en øget forekomst af de fleste af de undersøgte mulige bivirkninger blandt de vaccinerede, og at »den absolutte risiko for den enkelte vaccinemodtager« stadig vurderes til at være lav.

Studiet viser dog en overhyppighed af blodpropper i et af hjernens store blodkar - såkaldte cerebrale venetromboser - svarende til, at én af 40.000 personer, som er vaccineret med Astrazeneca-vaccinen vil få den bivirkning.

Der er en usikkerhed forbundet med tallet, som betyder, at overhyppigheden kan ligge mellem et tilfælde af 19.231 vaccinerede og et tilfælde af 111.111 vaccinerede, skriver Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse. Styrelsens direktør Søren Brostrøm mener dog, at estimatet er »meget pålideligt«, og at myndighederne har »stor tiltro« til resultaterne.

»Men det er vigtigt, at vi også inddrager andre videnskabelige studier fra andre lande, som ser på andre vaccinerede grupper og andre vacciner, før vi drager endelige konklusioner,« siger Søren Brostrøm.

I studiet har man ifølge forskere fra Syddansk Universitet fulgt alle vaccinemodtagere ved hjælp af registre. Tidligere undersøgelser har primært baseret sig på indberettede bivirkninger.

»Vi har med dette studie kortlagt alle de hospitalskontakter, de vaccinerede personer har haft. Dette har vi kunnet gøre ved at udnytte de unikke danske og norske sundhedsregistre, der allerede eksisterer. På denne måde sikrer vi, at vi får et samlet, retvisende billede af bivirkningerne. Indtil nu har man været afhængig af spontane indberetninger på de enkelte patienter, og det betyder en risiko for underrapportering af bivirkningerne,« siger Anton Pottegård, der er professor på Syddansk Universitet og en af forfatterne bag studiet.

Både SDU og Sundhedsstyrelsen understreger, at studiet ikke er i konflikt med Det Europæiske Lægemiddelagenturs vurdering af, at vaccinen er godkendt og overordnet set er sikker. Den danske beslutning om at droppe vaccinen fra programmet skal derfor - som myndighederne også tidligere har forklaret - ses i lyset af, at smitten i Danmark er så lav, at fordelene ved vaccinen ikke opvejer ulemperne.

»Jeg forstår godt, hvis andre lande, der er i en anden situation end os, vælger at fortsætte brugen. Hvis vi i Danmark stod i en helt anden situation med for eksempel en voldsom 3. bølge og et presset sundhedsvæsen, og hvor vi ikke var nået så langt i vores udrulning af vacciner, så ville jeg ikke tøve med at bruge vaccinen, også selvom der var sjældne, men alvorlige komplikationer,« siger Søren Brostrøm.

Også Anton Pottegård mener, at fordelene ved vaccinen i mange situationer og i mange andre lande vil opveje risiciene, så »fordelene ved vaccinen vil opveje risikoen, både på samfundsniveau og for den enkelte vaccinemodtager«.

Studiet er blevet til gennem en opfølgning på alle 280.000 vaccinerede danskere og nordmænd i alderen 18-65 år. Hele studiet kan læses her.