Grønlands socialdemokrater, Siumut, ønsker folkeafstemning om en forfatning for Grønland

Med løfter om folkeafstemninger, som skal bane vejen for selvstændighed, forsøger grønlandske politikere at vinde stemmer til landstingsvalget, som finder sted den 6. april. Ifølge en undersøgelse fra Grønlands Universitet står 71,3 pct. af grønlænderne bag tanken om fuld politisk selvstændighed. Omvendt svarer 28 pct., at de ønsker mere selvstyre inden for Rigsfællesskabet rammer.

Tallene har ikke været publiceret før og indgår i en større udredning, som Grønlands Universitet udførte i 2020 om grønlændernes holdning til udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål.

Lektor Maria Ackrén, som står bag undersøgelsen, hæfter sig ved, at tallene viser, at 42 pct. af grønlænderne angiver, at de gerne vil have fuld politisk selvstændighed, men først når det kan gennemføres, uden at det betyder en forringelse af økonomien i samfundet.

»Folk vil gerne selvstændighed, men leveomkostninger skal være på samme niveau,« siger hun.

En sammenligning med en lignende undersøgelse, som avisen Sermitsiaq udførte i 2017, viser en svag stigning af tilhængere af selvstændighed. I 2017 lå det samlede tal på 67 pct. Usikkerheden på de to undersøgelser er beregnet til mellem 2,7 og 3 pct.

Maria Ackrén bemærker, at spørgsmålet om selvstændighed altid er et emne, som kommer op, når der er valg i Grønland.

»Det ses også i tidligere valgkampe, men der er ingen plan for, hvordan det skal opnås,« siger hun.

Skriver på grundlov

Grønlands regering nedsatte for to år siden en forfatningskommission, som skal skrive et udkast til Grønlands grundlov. Arbejdet skal efter planen være færdigt inden årets udgang, men er ifølge Maria Ackrén meget langt fra at nå det punkt.

»Tanken er, at forfatningskommissionen skal skrive en grundlov. Det er vi langt fra,« siger hun.

Siumut, som har regeringsmagten i Grønland, går til valg på, at der skal udskrives en folkeafstemning, når forfatningskommissionen har afleveret sin betænkning. Men partiets formand, Erik Jensen, understreger over for Grønlands Radio (KNR), at der ikke er sat en dato for, hvornår Grønland skal være selvstændigt:

»Der er flere opgaver, der først skal løses. Derfor sætter vi ikke en dato på i forhold til vejen til selvstændighed,« siger han.

Det gør partiet Nunatta Qitornai til gengæld. Formand Vittus Qujaukitsoq lover en folkeafstemning om en forfatning senest i 2025 og har fremlagt en 11-punkts plan for, hvordan Grønland skal gøre sig fri af bloktilskuddet fra Danmark, som årligt er på knap 4 mia. kr.

»Når vi arbejder hen imod et selvstændigt land, må vi også begynde at nedbringe bloktilskuddet fra den danske stat,« siger Vittus Qujaukitsoq til avisen Sermitsiaq.

Herfra lyder der også en trussel om at trække Grønland ud af arbejdet med at formulere en ny arktisk strategi for Rigsfællesskabet.

»Vi ser ikke verden på samme måde, og derfor synes jeg ikke nødvendigvis, at Grønland skal være med i strategien,« siger Aleqa Hammond, som siden 2018 har været formand for Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg.

Omvendt mener bl.a. det borgerlige parti Atassut, at selvstændighed i sig selv ikke løser de problemer, som Grønland står med, og fra Samarbejdspartiet, som er tilhænger af Rigsfællesskabet, lyder det, at Siumuts meldinger er indholdsløs symbolpolitik.

Siumut mener, at der allerede nu skal udarbejdes en plan for, hvordan Grønland kan hjemtage flere områder. Først på listen står fødevareområdet, som Siumut vil hjemtage allerede i denne valgperiode.

Hed debat om råstoffer

Det eneste område, som Grønland har hjemtaget, siden selvstyret blev indført i 2009, er råstoffer. De spøger fortsat i undergrunden og er den egentlige årsag til, at grønlænderne skal til valg i utide. Siumut mistede regeringspartnerens Demokraatits tillid, da der opstod tvivl om, hvorvidt det fortsat vil støtte en planlagt mine i Kvanefjeld i det sydlige Grønland. I fjeldet findes sjældne jordarter, men også uran, og det skiller de politiske vande. Inuit Ataqatigiit (IA), som ifølge de seneste meningsmålinger står til at vinde valget, er lodret imod projektet.

»Jeg ser ikke mineselskabet som en vej til selvstændighed,« lyder det fra Mariane Paviasen, som er opstillet for IA og bor i Narsaq, hvor Kvanefjeld ligger.

IA’s formand, Muté Bourup Egede, har i valgkampen betonet, at IA vil arbejde for at genindføre nultolerancepolitikken over for uran. Det vil de facto betyde, at Kvanefjeldsprojektet lægges på is.

På et vælgermøde onsdag i Nuuk, hvor råstofferne var det helt store emne, tilføjede han, at Grønland selv skal begynde at udvinde råstoffer.

»Vi kan ikke bare vente på, at et udenlandsk selskab kommer for at udvinde råstofferne. Vi er nødt til at tro på, at vi selv kan,« sagde han ifølge Knr.

Projektet i Kvanefjeld er i offentlig høring, og der er derfor usikkert, om australske Greenland Minerals, som står bag projektet, får tilladelsen.