Thulesen erkender: Min rolle som partiformand har været til diskussion
Når et fodboldhold taber mange kampe, kommer træneren til debat. På lignende vis har rækken af valgnederlag til DF skabt diskussion, erkender DF-formanden.
DF-formand Kristian Thulesen Dahl afviste så sent som i sommer at pege på sin efterfølger. Det ville være direkte »dumt« at begynde på en navneleg, når han havde planer om at blive siddende i mange år, mente han.
Nu har han skiftet holdning.
På mandag udkommer bogen ”Kong Kristian – mennesket, magten og faldet” – en bog om DF-formanden baseret på anonyme kilder. Den er medvirkende til, at Thulesen nu peger på Morten Messerschmidt, forklarer han i et interview med Jyllands-Posten.
Det er ikke anderledes, end når et fodboldhold taber mange kampe – så vil der også på et tidspunkt være fanskarer, der mødes og diskuterer, om træneren er den rigtige.Kristian Thulesen Dahl, DF-formand
I sommer ville du ikke pege på, hvem der skulle tage over efter dig. Hvorfor vil du det nu?
»Der er sket den ændring siden i sommer, at vi har valgt Morten Messerschmidt som partiets næstformand, og det skyldes selvfølgelig, at vi kan se, at han kan være en god formand. Vi kommer ikke til at gøre det samme som fra Pia (Kjærsgaard, red.) til mig, hvor der ikke var en diskussion i partiet om, hvorvidt jeg skulle være formand. Nu har partiet en alder, hvor det bliver en mere åben proces, og hvis andre ønsker at byde sig til, har de også mulighed for det.«
Du kaldte det i sommer direkte »dumt« at begynde på en navneleg. Hvorfor er det ikke længere dumt?
»Det kan være en belastning at have kronprinstitlen. Det er ikke kun nemt, det er også noget, der kan slide, og det så vi også med Kristian Jensen i Venstre. Så det har også været for at skærme Morten.«
Men hvorfor skal Morten Messerschmidt så ikke længere skærmes?
»Folk har gerne villet have en afklaring af, om vi ser ham som en egnet formand. Det har måske ligget lidt i luften, at der var nogen, der måske ikke kunne se ham som en egnet formand,« siger Thulesen og refererer til et afsnit i den bog, der er på vej.
Thulesen fortæller, at han ikke har læst bogen, men at han i flere omgange har svaret på spørgsmål fra forfatterne og her er blevet foreholdt en bestemt episode.
Over for partifæller skulle Thulesen på et tidspunkt have sammenlignet Morten Messerschmidt med fodboldspilleren Luis Suárez, der er kendt for at bide sine modstandere. Altså en dygtig angriber, men ikke en anfører, skulle teksten være udlagt.
Det er bl.a. for at mane den udlægning i jorden, at Thulesen nu taler om Messerschmidt som en kommende mulig formand, forklarer han.
»I sammenligningen med Luis Suárez ligger der ikke, at jeg ser ham som en, der ikke kan blive formand en dag. Jeg har brugt billedet for det modsatte – for at fremhæve hans kompetencer. For alle, der ved noget om fodbold, ved også, at en som Luis Suárez vil man gerne have på sit hold. Jeg vil ikke have et billede til at sætte sig, som jeg mener er forkert, så derfor har jeg følt et behov for at understrege, at jeg ser ham klart som en mulig kommende formand.«
Har andre i partiet presset dig til at bakke op om Messerschmidt som en kommende formand?
»Nej. Der er ingen tvivl om, at Morten og jeg har de samme politiske mål, men vi udtrykker os forskelligt. Morten når nogen, som jeg ikke når, og det vil jeg gerne gøre brug af ved at være med til at understrege, at jeg sagtens kan se Morten som en kommende formand for Dansk Folkeparti.«
Hvordan kan Morten Messerschmidt i din optik være værdig som formand efter sin rolle i Meld og Feld-sagen?
»Den sag bliver mere og mere grotesk, og opmærksomheden bør i højere grad rette sig imod, hvordan det kan tage så lang tid at få afsluttet sagen. Den har varet fem-seks år nu, og så stor er sagen jo heller ikke,« siger Thulesen, der selv i 2016 smed Messerschmidt ud af DF’s ledelse på grund af sagen om mulig misbrug af EU-midler.
Sagen er vel trods alt så stor, at den også har fået konsekvenser for ham i Dansk Folkeparti?
»Min holdning har altid været, at man skal tage ansvar for det, man har gjort, og det må blive blotlagt. Men vi må også have en forventning om, at sagen finder sin afslutning.«
Mange politikere har store ambitioner. Bliver det ikke sværere for dig at have magten i partiet, når Messerschmidt bliver nævnt som ham, der skal komme efter?
»Det er jo ikke godt for en leder af et parti at være i en situation, hvor man tænker, at hvis jeg lige pludselig ikke er der en dag, så er der ikke nogen, der vil tage over. En leder skal både sørge for at drive tingene, mens man er leder, men man skal også sørge for, at der er kompetente mennesker omkring én, som vil være i stand til at drive foretagendet videre, hvis jeg lige pludselig ikke længere er der en dag.«
Hvor længe regner du med at blive som formand?
»Jeg sætter ikke et sluttidspunkt på. Så længe jeg er formand, er jeg 100 pct. formand, og det er jeg lige præcist til den dag og det sekund, hvor jeg siger, at jeg ikke er det mere.«
Ifølge flere medier beskriver den kommende bog, at Messerschmidt og andre nøglepersoner i partiet har lagt kupplaner mod Thulesen. Det er dog ikke formandens opfattelse, omend han erkender, at hans formandspost har været til debat efter vælgerlussingerne ved den seneste række valg – bl.a. sidste års folketingsvalg, hvor partiet mistede 21 af 37 mandater.
»Nej. Jeg har haft lejlighed til at spørge ham, og han afviser det. Jeg ved godt, at der i løbet af det sidste år – selvfølgelig – har været diskussioner på kryds og tværs om, hvordan det går. Vi har jo haft en frustration over vores valgnederlag. Når folk har været samlet, har de diskuteret alt muligt mellem himmel og jord: Skal vi stille op på en anden måde? Er der noget galt med vores politik? Hvordan får vi den kommunikeret bedre? Det er ikke anderledes, end når et fodboldhold taber mange kampe – så vil der også på et tidspunkt være fanskarer, der mødes og diskuterer, om træneren er den rigtige, men det er ikke det samme som kupplaner. Den type diskussioner, der har været mange steder, oplever jeg ikke som kupplaner, og derfor vil jeg ikke bruge bogen til at kigge tilbage og tage fat på folk, ud fra hvad der måtte være sagt, når man tror, at man sidder i en sluttet kreds og frit kan diskutere partiets fremtid.«
Hvornår har du spurgt Messerschmidt, om han har lagt kupplaner?
»Det har jeg haft lejlighed til at gøre inden for de seneste dage. Da jeg første gang blev spurgt af en journalist, var det første, jeg gjorde, at tage fat i Morten og spørge ham direkte.«
Selv hvis Messerschmidt havde kupplaner, tror du så ikke, at han ville afvise det over for dig?
»Jo, men jeg tror også, at jeg - med alle dem, jeg snakker med - ville have hørt det, hvis der var tale om kupplaner i egentlig forstand. Det, jeg oplever, er ikke kupplaner, men at man har en reel snak på basis af frustrationer over et valgnederlag. Og de snakke, der er rundt i partiet, når man samles over en frokost eller en kold øl eller en kop kaffe, har jeg forståelse for, at de finder sted. Det ville være mærkeligt, hvis ikke politisk engagerede folk, når de mødtes efter et valgnederlag, havde diskussioner om, hvordan man kommer videre. Man skal jo ikke lukke munden på hinanden.«
Hvis I til det kommende kommunalvalg også får et valgnederlag, vil du så fortsætte som formand?
»Så er jeg sikker på, at du har muligheden for at ringe til mig igen.«