Herning Kommune erkender at have diskrimineret elever
Institut for Menneskerettigheder har ophævet sagen mod Herning Kommune hos Ligebehandlingsnævnet, da kommunen har erkendt, at der var tale om utilsigtet diskrimination i forbindelse med opdelingen af Herningsholmskolen.
Da Herning Kommune opdelte Herningsholmskolen i to matrikler, hvoraf den ene var til børn fra det socialt udsatte boligområde Holtbjerg, indgav Institut for Menneskerettigheder en klage til Ligebehandlingsnævnet.
Nu har instituttet valgt at ophæve sagen, da Herning Kommune anerkender, at opdelingen utilsigtet udgjorde diskrimination. Det skriver det i en pressemeddelelse. I aftalen mellem Herning Kommune og instituttet står:
»Herning Kommune anerkender, at byrådets beslutning utilsigtet udgjorde diskrimination på grund af etnicitet, fordi der i beslutningsgrundlaget blev lagt vægt på elevernes etniske oprindelse, og fordi beslutningen indebar en udskillelse af børn med minoritetsbaggrund til Holtbjerg-afdelingen.«
Fortsat to afdelinger
Ifølge Dorte West (V), formand for Børne- og Familieudvalget i Herning Kommune, har de negative historier om Herningsholmskolens afdeling på Holtbjerg påvirket både børn og medarbejdere.
»Vi har ønsket et forlig, så vi kan trække en streg i sandet, begynde at tænke fremad og have fokus på at sikre børnenes faglige og sociale udvikling,« siger hun.
Fremadrettet vil skolen fortsat have to afdelinger med matrikler på hhv. Holtbjerg og Sjællandsgade. Der bliver dog mulighed for at søge om flytning.
»For at sikre elevgrundlaget var det ikke muligt i begyndelsen. Det var en fejl. Man søger til sin lokale skole, men ønsker man at gå på en anden matrikel, kan man ansøge om det,« siger Dorte West og forklarer, at skolebestyrelsen skal fastsætte de principper, som skolelederen skal foretage de individuelle vurderinger på baggrund af.
Hun estimerer, at 98 pct. af eleverne på Holtbjerg har anden etnisk baggrund end dansk, og håber, at forliget kan give skolen ro til at fokusere på børnene.