Cavling-pris til JP-journalister for journalistik, »der kan redde menneskeliv«
Morten Pihl og Tea Krogh Sørensen modtager fagets fornemste pris - Cavling-prisen - for serien 'Det store sundhedssvigt' om kvinder, som fik mangelfuld undersøgelse for brystkræft.
Det startede med en kvinde, som var uhelbredeligt syg af kræft, da hun med 184 dages forsinkelse fik stillet diagnosen. Hun klagede, og flere kvinder med samme historie fulgte efter.
Men Region Sjælland, hvor kvinden blev behandlet, ændrede ikke procedure, og da en mystisk pressemeddelelse med regionens logo dumpede ind i mailboksen på landets redaktioner, tændte det nysgerrigheden hos to medarbejdere på Jyllands-Posten.
Morten Pihl, der er ansat i redaktionens gravergruppe, og sundhedsmedarbejder Tea Krogh Sørensen, gav sig til at kulegrave sagen, og har gennem et år og med mere end 85 artikler dokumenteret et systematisk svigt, hvor kvinder med mistanke om brystkræft ikke fik den grundige undersøgelse, som de nationale retningslinjer foreskriver.
For den indsats blev de to fredag eftermiddag belønnet med fagets fornemste pris - Cavlingprisen - og fra komiteen bag prisen lyder begrundelsen, at de to JP-medarbejdere belønnes »for deres afsløringer af, hvordan sygehuse i strid med de nationale retningslinjer gav kvinder mangelfulde undersøgelser for brystkræft.«
Prisen blev overrakt til klapsalver fra en fyldt festsal på Nationalmuseet, og Jyllands-Postens chefredaktør Jacob Nybroe, som var blandt de klappende, føjer sin hyldest til.
Pavestolte
»Vi er selvfølgelig pavestolte af selve prisen, fordi det er en anerkendelse af et journalistisk niveau – det højeste – som vi stræber efter dagligt på Jyllands-Posten. Den ene af prismodtagerne har i øvrigt modtaget prisen tre gange i alt – og to gange på Jyllands-Postens vegne,« siger han med henvisning til Morten Pihls hattrick.
Nybroe glæder sig ikke mindst over, at serien ’Det store sundhedssvigt’ repræsenterer et stykke klassisk journalistik.
»Faktisk er ’Det store Sundhedssvigt’ resultatet af godt gammeldags hårdt arbejde, metodisk systematik og en virkelig høj grad af vedholdenhed. Og så, vigtigst af alt, en af de bedste illustrationer af, hvorfor vi, den uafhængige presse, er her,« siger han og minder om, at serien også havde blik for at placere et ansvar:
»Tea Krogh Sørensen og Morten Pihl holdt øje med dem, der havde indflydelse på andre menneskers liv og helbred – og undersøgte, om de gjorde, som de skulle. De gav mennesker i en sårbar position mæle – og en viden om, at der var andre patienter som dem, der heller ikke fik en tilstrækkelig kræftundersøgelse. Det bliver ikke mere fundamentalt magtkritisk end det. Og det er en af de roller, Jyllands-Posten meget gerne spiller i det danske samfund.«
Knofedt
I mere end 85 artikler har JP-journalisterne gennemlyst sagen, som startede på Ringsted Sygehus, men siden bredte sig til både Region Syddanmark og Region Midtjylland. En central del af arbejdsmetoden har i følge Morten Pihl været at søge aktindsigt i regionerne og de relevante myndigheder og organisationer, der har været involveret i sagen. Han lægger ikke skjul på, at det har kostet knofedt at få de relevante oplysninger i brystkræftsagen frem i lyset:
»Vi har søgt et utal af aktindsigter, og vi har hele tiden fulgt op på de gamle aktindsigter, fordi sagen jo udviklede sig gennem det år, vi har skrevet. Men det er bestemt ikke hver gang, man får det, man spørger om. Så er der ikke andet at gøre end at søge igen - med mere fasthed i stemmen,« siger han.
Op ad bakke
At sagen ikke kun handler om tørre retningslinjer og embedsværket, som laver deres egne fortolkninger af patienternes rettigheder, har serien dokumenteret ved netop at tale med berørte kvinder og formidle deres frustration, bekymring og angst.
»Det handler om mennesker, og derfor har det været vigtigt for os at finde de berørte – det vi i vores fagsprog kalder cases. Det er ingen hemmelighed, at det har været op ad bakke at finde dem – lidt som at lede efter den berømte nål i høstakken – men til sidst fik vi hul, og efterhånden begyndte de syge kvinder også selv at henvende sig til os,« siger Tea Krogh Sørensen
At serien rører ved det helt centrale for god journalistik - at komme mennesker i klemme til undsætning - fremgår også af kollegernes indstilling af Morten Pihl og Tea Krogh Sørensen til Cavlingprisen:
»Her er tale om journalistik, der kan redde menneskeliv. Vigtigere bliver det ikke.«