Professor i pædagogik: Sæt folkeskolen fri og brug afgangsprøven som pejlemærke

»Det handler om at turde erkende, at der er noget i reformen, som måske ikke virker.«

Det mener Lene Tanggaard, professor i pædagogisk psykologi ved Aalborg Universitet. Hun forsker i kreativitet og læring og har skrevet bøger og forskningsartikler om skoleudvikling.

Hun blander sig nu i den aktuelle debat om folkeskolen og folkeskolereformen, der i 2014 blandt andet introducerede krav om, at mindst 80 pct. af skoleleverne skal være gode til at læse og regne. Jyllands-Posten skrev tirsdag, at de nyeste nationale test viser, at færre elever er gode til at læse og regne - målt på resultaterne i de nationale test for skoleåret 2018/19.

Undervisnings- og uddannelsesordførere fra Venstre, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre gav i onsdagens udgave af Jyllands-Posten udtryk for, hvad de mener, at der skal til for at styrke folkeskolen: Genindførsel af skolepuljen, mere tid til folkeskolereformen og tilførsel af flere penge, lød partiernes bud.

Lene Tanggaard mener, at det er på høje tid at revurdere indsatserne i folkeskolen, for reformen mangler formål, lyder hendes kritik.

»Vi har i mange år, også i forbindelse med skolereformen, lidt af formålsglemsel - formålet med at vi holder skole. Skolereformen har tre nationale mål, men der er ikke nok formål. Vi skal have en formålsdrevet udvikling af skolen, fordi målene ikke er solide nok. De instrumenter, vi bruger, er ikke solide nok,« siger hun.

Bedøm folkeskolen ud fra afgangsprøverne

De nationale test er et af de afgørende instrumenter, man benytter i dag, som Lene Tanggaard ikke mener er solidt nok. Hun stiller spørgsmålstegn ved, om det er pengene værd at afholde nationale test, når det er »tvivlsomt«, om resultaterne bliver brugt af andre end staten.

»De bliver ikke brugt som et pædagogisk udviklingsredskab ret mange steder. Man har valgt at gøre dem til pejlemærker for, hvorvidt reformen kan give faglige resultater, og på den baggrund, inden for reformens præmisser, må vi sige, at vi har et problem, hvis testene viser konsekvent tilbagegang over tid. Nye og bedre test kommer ikke til at vise os den reelle fremgang eller tilbagegang i skolen,« siger professoren.

I stedet bør der bruges test, der er »valide og som reelt viser, om eleverne har lært, det de skal kunne«, mener Lene Tanggaard, der har tre bud på, hvad der i stedet burde bruges som pejlemærke for folkeskolens faglige niveau:

Resultater fra afgangsprøverne, ungdomsuddannelsernes vurdering af elevernes niveau efter folkeskolen og forældrenes tilfredshed burde alt sammen spille ind i vurderingen af skolerne, mener hun, der er tilhænger af, at udviklingen af skolerne foregår lokalt.

»Det allervigtigste man kan gøre for den danske skole er at have mindre overstyring og give skolelederne og lærerne mulighed for at lave den skole, som de ved fungerer. Skolen skal sættes fri til at være skole,« siger hun.

Den åbne skole er positiv

Der er dog også kommet succeshistorier ud af folkeskolereformen, mener professoren. Og det kalder hun »meget flot« i betragtning af, at reformen blev implementeret uden at blive afprøvet inden.

Det er blandt andet lykkes at skabe et sprog omkring den fagprofessionelle udvikling, hvilket har været med til at styrke samtalen om undervisningen lærerene imellem, vurderer hun. Og så har det været positivt at idéen om den åbne skole, der samarbejder med det omkringliggende samfund, er blevet realiseret.

»Det er et samarbejde med kulturinstitutioner, musikskoler, idrætsforeninger og civilsamfund. Jeg er ikke i tvivl om, at skolereformen har været med til at styrke det samarbejde mange steder,« siger hun.