Venstre smider udlændingekortet: 1.580 kr. mindre i kontanthjælp, hvis man ikke taler dansk

Der skulle gå mere end 20 dage af den 30 dage lange valgkamp, før Venstre præsenterede et nyt konkret forslag rettet mod udlændinge.

Men nu stempler partiet og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i valgkampens slutspurt ind i den debat med et forslag rettet mod de udlændinge i Danmark, der har boet her i mere end syv år, er på kontanthjælp og ikke har lært det danske sprog.

Jyllands-Posten interviewer statsministeren i Københavns Lufthavn – han er på vej til Færøerne – og stiller spørgsmålet:

Er det her udlændingekortet, der bliver spillet i sidste øjeblik?

»Det er noget, vi har arbejdet med længe. Det er en naturlig opfølgning på en succes, som regeringen har etableret,« lyder det fra statsministeren efter en mindre tænkepause.

Løkke Rasmussen fremhæver, at hans regeringer siden valget i 2015 har opnået særligt to succeser på udlændingeområdet.

»Vi har strammet op, så færre kommer hertil,« siger Løkke.

Ifølge de seneste tal fra Udlændingestyrelsen har der i de første fire måneder af 2019 været 813 ansøgninger om asyl i Danmark. I 2015 fik Danmark over 21.000 ansøgninger om asyl.

»Og vi møder dem, der kommer hertil, med helt nye forventninger, så vi har fordoblet antallet, der er selvforsørgende efter tre år i Danmark,« fortsætter han og nævner integrationsgrunduddannelse og integrationsydelsen – en særlig lav ydelse til ledige, der ikke har været i Danmark i de seneste syv af otte år.

Men ifølge statsministeren er der stadig en opgave, som det nu er tid til at adressere: Alt for mange med især ikkevestlig baggrund har været på kontanthjælp i en længere årrække – uden at lære dansk.

»Vi har nu en enestående chance for at få ryddet op i et gammelt, uløst integrationsproblem. Vi har 3.000 ikkevestlige indvandrere siddende, som har været på kontanthjælp i mere end 10 år, og over 20.000 ikkevestlige indvandrere, der har været på kontanthjælp i mere end to år,« forklarer statsministeren.

»7 af 10 ikkevestlige indvandrere i ghettoerne er på offentlig forsørgelse. Der er et kæmpe historisk opbygget problem, som vi nu skal have gjort noget ved,« siger han.

UG med kryds og slange

Konkret foreslår Venstre derfor at skære i de sociale ydelser til udlændinge på kontanthjælp. Ydelser til udlændinge er et af de få områder i udlændingepolitikken, hvor der stadig er en kant mellem Venstre og Socialdemokratiet efter socialdemokraternes kursskifte.

Venstre vil indføre et danskkrav, hvis man skal kunne få den fulde kontanthjælp. Kan man ikke det danske sprog på et tilstrækkeligt højt niveau, bliver man trukket i kontanthjælpen. Partiet vil skære 1.580 kr. om måneden i kontanthjælpen. Det svarer til den såkaldte danskbonus, som personer på integrationsydelsen (omdøbt til selvforsørgelses- og hjemsendelsesydelse) i dag kan få i et halvt år, hvis de kan eller lærer dansk på et vist niveau.

»Det er ikke, fordi man skal kunne dansk til UG med kryds og slange (højeste trin på Ørsteds karakterskala, red.). Men man skal kunne et operationelt dansk for at begå sig på det danske arbejdsmarked og få fodfæste der,« siger Løkke.

Kravet til danskkundskaberne bliver den såkaldte prøve i Dansk 2. En prøve, der både tester »ordforråd, morfologi og syntaks samt udtale (i mundtlig kommunikation) og retskrivning (i skriftlig kommunikation)« og »evnen til at tilpasse sproget til situationen og hensigten med kommunikationen, dvs. bruge sproget relevant i en given sammenhæng«, som det hedder i Udlændingeministeriets vejledning om prøven.

Allerede fra 2020 skal kommunerne teste kontanthjælpsmodtagerne, og så skal kommunerne tilbyde gratis danskundervisning til dem, der ikke behersker dansk på et tilstrækkeligt niveau. Kan de fortsat ikke bestå prøven den 1. januar 2021, vil de få nedsat deres kontanthjælp – indtil de eventuelt består prøven.

»Vi sidestiller vores fordring til dem, der har været her i mange år, med de nye, der kommer hertil,« siger Løkke Rasmussen.

Kontanthjælpen er tænkt som det nederste sikkerhedsnet i Danmark. Er det rimeligt at sætte den ydelse ned, når de har været her i landet i mange år?

»Det ville være en berettiget kritik, hvis det var noget, vi gjorde fra dag til dag. De får mulighed for at tilegne sig de kvalifikationer, der skal til for fortsat at få den fulde kontanthjælp.«

Er det ikke en falliterklæring, at der sidder folk på kontanthjælp, der efter mange år i Danmark ikke har lært dansk?

»Jo. Jo.«

Hvorfor er der ikke taget fat om denne gruppe noget før?

»Det kan man filosofere længe over. Jeg synes egentlig, at der for kommunerne og staten allerede er en økonomisk tilskyndelse til at tage fat. Men jeg tager nu det her initiativ, fordi vi skal helt i mål.«

Kritikere vil måske mene, at lavere ydelser får særligt kvinder i ghettoerne, som ikke kan dansk, til at isolere sig yderligere. Hvad siger du til den kritik?

»Det er jeg ikke enig i. Forslaget skaber en kommunal handlepligt. Fra næste år skal de gå puljen af kontanthjælpsmodtagere igennem og give dem et skub i ryggen. Arbejdspladserne er jo derude,« siger Løkke og fortsætter:

»Ja, og så skaber det en stærk tilskyndelse for den enkelte til at lære det sprog, der tales i det land, man måske har boet i i 10 år.«

S: Et positivt indspark

Socialdemokratiet har længe ikke kunnet finde sine egne ben i spørgsmålet om ydelser som integrationsydelse og kontanthjælp.

Partiet stemte imod integrationsydelsen, da den blev indført i 2015. Og da regeringen og Dansk Folkeparti i efteråret i forbindelse med det såkaldte paradigmeskifte sænkede integrationsydelsen yderligere, endte S med at stemme for paradigmeskiftet, men tog i en betænkning til loven forbehold for den lavere integrationsydelse:

»Socialdemokratiet støtter derimod ikke den del af lovforslaget, som sænker integrationsydelsen med op til 2.000 kr. om måneden for børnefamilier.«

Alligevel har partiet ikke klare svar på, hvad der skal ske med integrationsydelsen, kontanthjælpsloftet eller den såkaldte 225-timersregel efter valget.

Socialdemokratiet vil nedsætte en kommission, der skal kigge på det samlede ydelsessystem.

Partiet vil da heller ikke klart bakke op om Venstres forslag om et danskkrav for at kunne modtage fuld kontanthjælp – eller afvise det.

»Vi synes, at det er positivt, at Venstre kommer med det her forslag om at stille krav til indvandrere på kontanthjælp. Men vi kunne godt tænke os et lidt bredere krav,« siger fungerende politisk ordfører Mattias Tesfaye (S).

Betyder det, at I bakker op om forslaget?

»Vi har jo vores eget forslag. Vi mener, at indvandrere på kontanthjælp skal bidrage med 37 timer om ugen ved at arbejde eller ved at lære dansk.«

Hvordan forholder I jer specifikt til at sænke ydelsen, hvis man ikke kan dansk på et bestemt niveau?

»Vi ønsker en bidragspligt. Og dukker man ikke op, så skal man kunne trækkes i ydelserne.«

Skal jeg forstå dine svar således, at du ikke vil forholde dig direkte til Venstres forslag?

»Vores forslag er jo et andet,« svarer Tesfaye efter en længere tænkepause.

Men jeg spørger til Venstres forslag?

»Vi håber, vores politik kan få opbakning. Men vi tager positivt imod Venstres forslag.«

Hvad betyder det, at I tager positivt imod forslaget? Støtter I det, eller afviser I det?

»Det er et positivt indspark i de diskussioner, der skal i gang efter folketingsvalget.«

Kan ikke vente på kommission

Fra Enhedslisten, SF og De Radikale lyder der derimod en kategorisk afvisning af Venstres forslag. Her kræver man tillige et opgør med integrationsydelsen, kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen, hvis S-formand Mette Frederiksen skal være statsminister:

»Der kan være mange grunde til, at folk ikke har lært dansk. Men det er sikkert, at de ikke pludselig vågner op og lærer dansk, fordi man presser dem på pengepungen,« siger politisk ordfører Pernille Skipper (EL) og fortsætter:

»Vi vil af med integrationsydelsen og kontanthjælpsloftet, hvis der kommer en ny regering. De fastholder folk i fattigdom.«

Støttepartierne vil heller ikke vente på Socialdemokratiets kommission:

»Vi kræver et opgør med fattigdomsydelserne med det samme. Det må ikke gå ud over børnene, og vi kan ikke vente på en kommission,« siger gruppeformand for De Radikale Sofie Carsten Nielsen.

SF afviser også Venstres forslag og har stillet et klart krav til Mette Frederiksen om at afskaffe kontanthjælpsloftet.