Blev du undersøgt i Odense? Nå, så fik du kun én af de tre brystundersøgelser, kvinder fik på de andre sygehuse i regionen
Visse grupper af kvinder i Region Syddanmark er blevet forskelsbehandlet, når de er blevet undersøgt for brystkræft.
Kvinder, som er blevet undersøgt for mulig brystkræft på Odense Universitetshospital (OUH), har fået en dårligere og mere usikker undersøgelse end kvinder, der er blevet undersøgt for det samme på regionens andre sygehuse.
Det står klart, efter at Region Syddanmark har undersøgt sygehusenes praksis i forhold til undersøgelser af kvinder, der er arveligt disponeret for brystkræft, og kvinder med smerter i brystet.
Som afdækket af Jyllands-Posten torsdag har man i årevis på OUH alene undersøgt de to grupper af kvinder med røntgen, men ikke med ultralyd og heller ikke fysisk, som det foreskrives i de nationale kliniske retningslinjer.
Alle patienter bør have samme behandling, uanset hvor de bor.Kurt Espersen, koncerndirektør, Region Syddanmark
Men på regionens andre sygehuse i Esbjerg, Aabenraa og Vejle har man fulgt retningslinjerne og har givet de omtalte grupper af kvinder en tredobbelt undersøgelse, oplyser regionen.
Region uden kendskab til praksis
En røntgenundersøgelse overser flere tilfælde af kræft, end hvis kvinderne også undersøges fysisk og med ultralyd, så kvinderne, der er undersøgt på OUH har fået en dårligere og mere usikker undersøgelse end de kvinder, som er blevet undersøgt på regionens øvrige sygehuse.
På spørgsmålet, om ikke kvinder over alt i regionen bør have den samme undersøgelse uafhængig af, hvor de bor og bliver undersøgt, svarer Kurt Espersen, koncerndirektør i Region Syddanmark:
»Alle patienter bør have samme behandling uanset, hvor de bor, og alle afdelinger skal følge retningslinjerne. Retningslinjer er dog ikke lovtekster. Der vil altid i en retningslinje skulle indgå et lægefagligt skøn. Alle patienter har fået en faglig forsvarlig behandling.«
Regionsledelsen har et ansvar for, at borgerne behandles lige og får den samme behandling. Mener du, at regionsledelsen har levet op til det ansvar, når man i årevis har kørt med forskellig praksis på regionens hospitaler?
»Det er afdelingsledelsernes (på hospitalerne, red.) ansvar at sikre, at man følger retningslinjerne. Koncerndirektionen har en forventning om, at alle afdelingsledelser, der har udfordring med fortolkning af nationale retningslinjer, orienterer deres sygehusdirektion.«
Stephanie Lose (V), formand for Region Syddanmark, beklager, at kvinder på OUH ikke har fået den behandling, de har krav på.
»Nationale kliniske retningslinjer skal overholdes, så derfor er det ikke godt nok, at kvinder henvist til undersøgelse på OUH ikke har fået den type undersøgelse, de skulle. Det er jeg selvfølgelig rigtig ked af og ærgerlig over,« siger Stephanie Lose.
Hun afviser, at den forkerte behandling er sket på grund af ressourcemangel. Det er, siger hun, sket, på grund af en fortolkning af retningslinjerne af lægerne på OUH. En tolkning, som Styrelsen for Patientsikkerhed har fastslået ikke er den rigtige.
»Det er ikke noget, man har gjort på OUH i ond tro,« siger hun.
Hun er enig med sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) og adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker, i, at sager som disse kan være ødelæggende for danskernes tillid til behandlingssystemet.
»Når der er historier som disse, hvor der er patienter, som ikke har fået den undersøgelse eller behandling, som de bør ifølge de nationale kliniske retningslinjer, så er det med til at skabe usikkerhed og manglende tillid til, at man rent faktisk får den hjælp, man skal have i det danske sundhedsvæsen. Det kan hverken sundhedsvæsenet eller patienterne være tjent med, og derfor er det noget, som skal tages meget alvorligt og følges helt til dørs,« siger Stephanie Lose.
Over for Ritzau vil hun ikke kommentere, om sagen vil få personalemæssige konsekvenser.
Koncerndirektør i Region Syddanmark, Kurt Espersen, betoner ligeledes, at man ikke har administreret retningslinjerne i ond tro, og at regionen ikke har været orienteret om den forkerte praksis.
»Regionen har ikke været orienteret om praksis og har heller ikke modtaget henvendelser fra hverken personale eller patienter om praksis. Der har ikke været patientklager over undersøgelserne,« siger Kurt Espersen, der gør gældende, at retningslinjerne for disse grupper af kvinder er »åbne for fortolkning«.
På OUH har man fortolket dem sådan, at det ikke var nødvendigt at give kvinderne en tredobbelt undersøgelse. Men på regionens øvrige sygehuse, hvor man undersøger kvinder for mulig brystkræft, har man tolket retningslinjerne anderledes og lagt vægt på at følge hovedhjørnestenen i retningslinjerne om at give en tredobbelt undersøgelse.
Brød retningslinjerne
Den forskellige praksis kan ske, fordi der »ikke [har] været afholdt fælles møder for alle mammaradiologer i regionen, hvor man har drøftet ensretning af procedurer,« mener Kurt Espersen.
Det vil dog ske på et møde i næste måned, hvor man skal drøfte nye retningslinjer udstedt af DBCG (Dansk Brystkræft Gruppe).
Region Syddanmark gør i sit svar til Jyllands-Posten meget ud af at beskrive, at praksis har været i overensstemmelse med internationale retningslinjer og flugter med nye, kommende retningslinjer.
Men over for Styrelsen for Patientsikkerhed erkender regionen, at man ikke har fulgt de nationale retningslinjer i forhold til behandlingen af kvinder, der er arveligt disponeret for brystkræft.
»På det tidspunkt, hvor man havde denne praksis på OUH, vurderes det derfor ikke at have været i overensstemmelse med de danske retningslinjer,« skriver Region Syddanmark til Styrelsen for Patientsikkerhed den 5. april i år.
Fra januar i år har OUH tilbudt kvinder, der er arveligt disponeret for brystkræft, fuld klinisk mammografi - det vil sige en tredobbelt undersøgelse. Det samme gælder den anden gruppe kvinde - dem med smerter i brysterne. Det er sket »på grund af usikkerhed om fortolkningen« af retningslinjerne, skriver regionen til patienttilsynet.