Undersøgelse afslører flere problemer med pesticider i vores drikkevand

Hundredevis af drikkevandsboringer i Danmark er forurenet med pesticider fra kilder, som formentlig i mange år fremover vil blive ved med at forurene grundvandet.

Det viser en undersøgelse af 1.217 forurenede drikkevandsboringer, som Danske Regioner har foretaget.

Af de 1.217 boringer er 518 forurenet med pesticider fra såkaldte "punktkilder" - altså afgrænsede områder, hvor der er en stor koncentration af pesticider, som siver ned i grundvandet.

Undersøgelsen er en del af regionernes årsrapport for jordforurening, som udkom søndag.

Det er regionerne, der har opgaven med at fjerne forureningen fra punktkilderne, så det ikke ødelægger drikkevandet. Regionerne brugte sidste år 222 mio. kr. på at beskytte grundvandet.

Men den nye undersøgelse understreger, at problemet med forurening af drikkevandet er så omfattende, at regionerne ifølge eget udsagn har fået svært ved at finde ressourcer til at rydde op efter forureningen selv.

»Hvis ikke vi gør noget nu, vil det tage årtier at rydde op efter de her forureninger. Og i den tid vil forureningerne bare stå og sive endnu længere ned i vores grundvand og gøre drikkevandet giftigt,« siger formanden for udvalget for miljø og ressourcer i Danske Regioner Heino Knudsen (S) til DR Nyheder.

Regionerne efterlyser nu et tilskud fra staten - i omegnen af 1,5 mia. kr. - for at kunne håndtere forureningen inden for kort tid.

Man håber derfor, at regeringen efter folketingsvalget vil afsætte penge til at stoppe nedsivningen af pesticider til drikkevandet fra punktkilderne.

»Der er altså tale om store beløb, og det kommer oven i, at vi kan se, at arbejdet med generationsforureningerne over årene vil løbe op i et beløb på mellem 2 og 4 mia. kr.,« oplyser Heino Knudsen i en pressemeddelelse.

Danske Regioner fandt i en undersøgelse fra april i år 129 stoffer i grundvandet, hvoraf 75 af de hyppigst fundne stoffer var "nye" stoffer.

Det fik flere eksperter til at udtrykke bekymring for den danske indsats mod forurening samt sætte spørgsmålstegn ved vandværkernes fremtidige evne til at levere vand med pesticider under grænseværdierne.

Målingerne fik også Danmarks Naturfredningsforening til at slå alarm.

»Vi aner ikke, hvor stort omfanget af forureningen er i vandværkernes boringer, og dermed i vandhanerne. Det her er kun toppen af isbjerget, og der er brug for hurtigt at få klarlagt problemet,« sagde DN's præsident Maria Reumert Gjerding.

Enhedslisten er indtil nu det eneste parti, som har meldt ud, at man er parat til at finde 1,5 mia. kr. til oprydningen. Dog har partiet endnu ikke besluttet, hvor pengene skal komme fra.

SF og Alternativet har tidligere foreslået at oprette en pulje til at fjerne forurening fra jorden flere steder, fordi man er bekymret over det manglende overblik over de forurenende kilder.

Senere i år skal regionerneforhandle med staten om, hvor mange penge der skal sættes af til bekæmpelse af forureninger.

Miljø- og Fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) vil ikke tale om at give et konkret engangsbeløb, men henviser over for DR til de kommende forhandlinger med regionerne.

Regionerne har p.t. klassificeret flere end 37.000 grunde som forurenet eller muligt forurenet, og der kommer løbende nye til.