Kræftens Bekæmpelse om nye undersøgelser på Ringsted Sygehus:»Det er meget problematisk. Man skal følge op på sine fejl«
Det er ikke i orden, at Region Sjælland mangler fokus på ledelsens ansvar for at følge op på bl.a. bekymringshenvendelser fra ansatte, lyder det.
Det er afgørende for patienterne, at de kan have tillid til den behandling, de får på sygehuset. Derfor må der ikke herske tvivl om, hvordan man undersøger og behandler patienterne - og de ledende læger på området skal selvfølgelig kende retningslinjerne inden for det felt, de har ansvaret for.
Sådan lyder det fra adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker, som reaktion på, at Styrelsen for Patientsikkerhed nu undersøger flere nye forhold på Ringsted Sygehus. Blandt andet er styrelsen - som beskrevet i Jyllands-Posten tirsdag - bekymret for, at den specialeansvarlige overlæge på sygehusets radiologiske afdeling ikke kender de nationale kliniske retningslinjer for brystundersøgelser.
»Det er ikke tilfredsstillende,« siger Jesper Fisker om situationen i kølvandet på sagen om de mangelfulde brystkræftundersøgelser på Ringsted Sygehus, som bl.a. har medført, at 735 kvinder er blevet genundersøgt for brystkræft og mere end 8.000 patientjournaler gennemgået.
Det nytter ikke, at man registrerer en fejl og uhensigtsmæssige hændelser, men så ikke har procedurer for at følge op dem. Hvis det forholder sådan, kan det opfattes som om, man ikke har interesse i følge op på fejl.Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse
Alt i alt har Region Sjælland identificeret 221 brystkræftramte kvinder, hvoraf de fleste har fået en mangelfuld undersøgelse for brystkræft - disse kvinder kan have fået forsinket deres kræftdiagnose på grund af de mangelfulde undersøgelser, som stod på fra 2013-2017.
Har ansvar for at reagere
Samtidig kalder Jesper Fisker det »meget problematisk«, at regionen ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed har manglende fokus på ledelsens ansvar for at reagere på såkaldte bekymringshenvendelser fra sygehusets ansatte.
»Det nytter ikke, at man registrerer en fejl og uhensigtsmæssige hændelser, men så ikke har procedurer for at følge op på dem. Hvis det forholder sig sådan, kan det opfattes som om, man ikke har interesse i at følge op på fejl,« siger Jesper Fisker.
Han kritiserer også, at der på sygehuset også er eksempler på, at man i første omgang tilbageholder oplysninger for kvinder i såkaldte kræftpakkeforløb om, at man ved en biopsi har konstateret kræft i deres bryster.
»Vi hører desværre af og til, at det her sker rundt om på sygehusene. Det er ikke i orden. Det er i min optik et svigt, at en læge ikke deler sin viden om sygdom eller mistanke om sygdom med patienten, så snart man kender til den. Patienten har al ret til at kende til sin sygdom. Det er ikke ordentligt at holde viden tilbage,« siger Jesper Fisker.