Frustration og fortvivlelse hos passagerer - derfor holdt togene stille
Overenskomststridige arbejdsnedlæggelser lammede togdriften flere gange sidste år. Mandag var den gal igen. Det handler om forhandlingsstrategier, der stritter i hver sin retning, forklarer en ekspert.
Tusindvis af fortvivlede passagerer blev i bogstavlig forstand efterladt på perronen, da april startede med en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse bland de ansatte i DSB.
Tidligt mandag morgen oplyste DSB således, at der ikke kørte S-tog eller tog på Sjælland samt på strækningen mellem København og Odense, hvilket skabte forvirring og frustration blandt pendlere på perroner og kø på motorvejene.
Konflikten kommer oven på arbejdsnedlæggelser i november og december sidste år. Dengang lammede fire overenskomststridige arbejdsnedlæggelser i løbet af ganske få uger i togdriften i Danmark. Den 10. december var der dog godt nyt at spore, da DSB oplyste, at man i fællesskab med Dansk Jernbaneforbund var blevet enige om indholdet i en lokalaftale.
Forbundet vil være sikker på at lave en aftale, der sikrer bedst mulige vilkår for alle dets medlemmer, inden det skriver under på noget.«Laust Høgedahl, lektor ved Statskundskab på Aalborg Universitet.
»Forhandlingerne har været ført i en konstruktiv og god tone. Det et meget tilfredsstillende, at vi i fællesskab har fået arbejdstiden for lokomotivførerne i S-tog på plads. Nu arbejder vi fokuseret videre i de fælles bestræbelser om at få de øvrige lokalaftaler, der skal supplere jernbaneoverenskomsten, på plads,« udtalte Flemming Jensen, administrerende direktør i DSB, i en pressemeddelelse.
Tillidsrepræsentanter
Spørgsmålet er nu, hvorfor der igen er opstået ballade i overenskomstforhandlingerne mellem DSB og de ansatte? Overskrifterne fra sidste års konflikt gik især på arbejdstidsregler - bl.a. i hvilket omfang lokomotivførerne skulle arbejde i weekenden, og hvorvidt de skulle være med til at lægge deres egne vagtplaner.
I dag oplyser DSB, at arbejdsnedlæggelsen denne gang drejer sig om tillidsrepræsentanter. I en pressemeddelelse skriver selskabet således, at baggrunden for dagens overenskomststridige arbejdsnedlæggelse »angiveligt (er), at DSB skulle have opsagt alle tillidsrepræsentanter fra 1. april.« Togselskabet skriver dog videre, at »det ikke (er) tilfældet,« og at DSB fortsat (vil) have tillidsrepræsentanter, også efter 1. april.«
Dansk Jernbaneforbund oplyser i en meddelelse til alle ansatte på forbundets hjemmeside, at deres tillidsrepræsentanter ikke længere er tillidsmands-beskyttede per 1. april.
Så hvad er op og ned? Laust Høgedahl, lektor ved Statskundskab på Aalborg Universitet, forklarer, at konflikten i virkeligheden bunder i mere og andet end antallet af tillidsrepræsentanter. Lige som der blev opnået enighed om arbejdstiden for lokomotivførerne i S-tog i december, var man, ifølge lektoren, også nået til enighed om at reducere antallet af tillidsrepræsentanter fra knap 100 til lige under 50.
Hovedproblemet er parternes forhandlingstaktikker, der stritter i hver deres retning i forsøget på at lande en stribe lokalaftaler, efter at DSB i 2017 meldte sig ind i den private arbejdsgiverorganisation Dansk Industri (DI) og dermed skulle overgå fra en offentlig statsoverenskomst til en privat overenskomst.
»DSB vil gerne lave aftalen i små bidder og lave løbende delaftaler for de forskellige områder, mens Dansk Jernbaneforbund populært sagt er bange for at efterlade nogle af deres kolleger på perronen, hvis der løbende laves delaftaler. Forbundet vil være sikker på at lave en aftale, der sikrer bedst mulige vilkår for alle dets medlemmer, inden det skriver under på noget,« forklarer Laust Høgedahl.
Frustrationer hos ansatte
Og det er der, vi står. Selv om parterne er nået til enighed om en række elementer i den store aftale, er der ikke skrevet under på noget, fordi der ikke er opnået enighed om alle aftalens elementer. Problemet er nu, at den eksisterende aftale, der er omkring antallet af tillidsrepræsentanter, udløber den 1. april.
»Der har man så ikke kunne lande en ny aftale, fordi Dansk Jernbaneforbund ikke vil lave delaftaler. Her har man i stedet spurgt DSB, om man ikke kunne forlænge den eksisterende aftale, indtil de andre aftaler er forhandlet på plads, men det har man ikke ønsket i DSB, som hellere vil indgå delaftalen og derefter forhandle de øvrige aftaler på plads,« siger Laust Høgedahl.
Spillet om en ny overenskomst startede som skrevet efter, at DSB overgik til DI i 2017. Dengang blev alle lokalaftaler opsagt, da de var baseret på en overenskomst med staten. For DSB handler det om at komme til at ligne deres konkurrenter, hvad angår overenskomster. På den anden side af bordet - hos lønmodtagerne i DSB - ser man manøvren som et forsøg på at snige forringelser ind.
»Det er også en frustration, at Dansk Jernbaneforbund ikke lovligt må lave de her arbejdsnedlæggelser. Det må man kun, når det gælder centrale overenskomster, men ikke lokalaftaler,« siger Laust Høgedahl.