Friskole meldte afbud til gudstjeneste med kvindelig præst: »Det er ikke ordentlig opførsel«, mener DF
Kvindelige og mandlige præster er fuldstændig ligestillet, fastslår Dansk Folkepartis kirkeordfører Christian Langballe.
Det er på ingen måde i orden at melde afbud til en julegudstjeneste med den begrundelse, at præsten er en kvinde. Det mener Dansk Folkepartis kirkeordfører Christian Langballe.
Meldingen følger, efter at et SFO-kor fra den kristne friskole Jakobskolen i Aarhus i december meldte fra til et arrangement med koncert og julegudstjeneste på et lokalt plejehjem, da det viste sig, at den deltagende præst var en kvinde.
Jeg kan ikke se, hvad der går af de børn ved at stå og synge i et kor sammen med en kvindelig præst. Kvindelige og mandlige præster er fuldstændig ligestillet.
Beslutningen blev truffet af skolens leder, Kaj Markussen, fordi der er forældre til ca. 10 børn på skolen, som ikke vil have, at deres børn deltager i gudstjenester med kvindelige præster - et teologisk synspunkt, der bl.a. er udbredt i Indre Mission.
»Det er enormt pinligt, det kan man ikke være bekendt over for den kvindelige præst. Det er ikke ordentlig opførsel. Det skal man holde op med, det er under lavmålet,« siger Christian Langballe, der selv er uddannet præst.
»Jeg kan ikke se, hvad der går af de børn ved at stå og synge i et kor sammen med en kvindelig præst. Kvindelige og mandlige præster er fuldstændig ligestillet. Det er den forudsætning, der ligger der. Jeg synes, at det er noget pjat.«
Også i Aarhus Stift har kritikken af Jakobskolen været massiv. Biskop Henrik Wigh-Poulsen kalder sagen »grotesk«, mens Esben Thusgård, provst i Risskov Kirke, hvor den kvindelige præst i sagen er ansat, i en klage til skolen betragter forløbet som »simpel kønsdiskrimination«.
Midt i »en møgsag«
Skoleleder Kaj Markussen beklager forløbet og erkender, at Jakobskolen er havnet midt i »en møgsag«. Han fastholder, at skolens ageren ikke handlede om præsters køn, men om at rumme forældre og børn fra hjem, som er imod kvindelige præster.
I efteråret 2017 besluttede et flertal af politikerne på Christiansborg at skærpe tilsynet med og kravene til de danske friskoler, efter at bl.a. muslimske friskoler kom under anklage for at undergrave demokratiske værdier.
Lisbet Christoffersen, professor i religionsret på RUC, vurderer, at sagen fra Jakobskolen falder inden for formålet med stramningen af friskoleloven. Hun forklarer, at forældre med afsæt i religionsfrihed kan kræve deres børn fritaget. Problemet er, at skolen har gjort det kønsbegrundede afbud gældende for alle.
»Jeg er overbevist om, at hvis det var sket på en muslimsk friskole, havde der allerede været en sag,« siger hun.
Christian Langballe var i 2017 også stærkt kritisk, da folkeskolen Gribskolen i Gribskov Kommune besluttede at udfase julegudstjenesten for de mindste børn, fordi den er »forkyndende«, og der på skolen er »børn med anden tro end den protestantiske«.