Skoleleder: »En møgsag, men det handler ikke om køn«

Man skulle ikke have meldt afbud til en gudstjeneste med en kvindelig præst, erkender skolelederen på Jakobskolen. Foreningen af Kristne Friskoler opfordrer skolen til fremover at indgå i dialog med de pågældende forældre.

Artiklens øverste billede
Både skoleleder og betyrelsesformand for Jakobskolen erkender, at man burde have håndteret arrangementet anderledes. Skoleleder Kaj Markussen har nu indkaldt den kvindelige præst til et møde. »Jeg kan godt forstå, at hun føler en ikke-anerkendelse af det at være præst, når man blander det sammen med hendes køn,« siger skolelederen. ​ Foto: Joachim Ladefoged.

Det var skoleleder på Jakobskolen Kaj Markussen, som tilbage i december traf beslutningen om at melde afbud til arrangementet med en kvindelig præst af hensyn til en gruppe af børn, hvis forældre ikke tillader, at de overværer gudstjenester med kvindelige præster. Det fortæller skolelederen, efter at Jyllands-Posten på baggrund af en intern mail, som avisen er i besiddelse af, har belyst sagen.

Ifølge skolelederen skete det på baggrund af, at man for fem år siden stod i en lignende situation, hvor skolen var inviteret til juleandagt af en kvindelig præst. Dengang var der ligeledes en forældregruppe, som var modstander af kvindelige præster. I det tilfælde valgte man at afholde arrangementet, mens børnene til den pågældende forældregruppe blev væk. Ifølge skolelederen var det dengang en forkert beslutning.

Det drejer sig om omkring fem forældrepar, der er af denne holdning, oplyser Kaj Markussen.

Kaj Markussen valgte derfor i december 2018 at tage den modsatte beslutning og denne gang lade hensynet til forældregruppen veje tungest og dermed melde afbud til arrangementet på plejehjemmet Hørgården for hele gruppen af børn.

Hvad der denne gang virkede som den rette vurdering har igen vist sig at være forkert, erkender skolelederen. Han forklarer, at beslutningen blev truffet, fordi man ville rumme det mindretal af elever, hvis familier er af den pågældende overbevisning.

»Hvis jeg kunne gøre det om nu, ville jeg ikke aflyse arrangementet,« fortæller han.

Han kan godt forstå, at den kvindelige præst har fået det indtryk, at skolen er imod kvindelige præster.

»Jeg synes ikke, at vi sympatiserer med holdningen, men vi vælger at udvise rummelighed over for, at det også er en holdning, man kan have. Vi vil gerne rumme de forældre, der er af den overbevisning.«

Ikke imod kvindepræster

Ifølge Brian Arly Jacobsen, lektor i religionssociologi ved Københavns Universitet, er modstand imod kvindelige præster et kendt tema i nogle frikirkemiljøer og visse steder i folkekirken. Særligt i Indre Mission og Luthersk Mission er holdningen udbredt.

Den nu pensionerede aarhusianske præst Esper Thidemann var i sin tid med til at starte Jakobskolen. Han har gennem sin karriere offentligt ytret modstand mod kvindelige præster.

Kaj Markussen afviser, at Jakobskolen er imod kvindelige præster.

»Det har skolen ikke nogen holdning til,« siger han.

Han kan ikke oplyse, om de pågældende forældregrupper er medlem af kristne miljøer, hvor man erklæret er imod kvindelige præster.

»Jeg ved så meget, at det er i indremissionske miljøer, at holdningen imod kvindelige præster florerer.«

I den konkrete situation, mener jeg, at vi fejlede. Når vi har indgået en aftale, skal vi selvfølgelig gennemføre det

Jakob Morthorst-Jensen, formand for bestyrelsen på Jakobskolen

Arrangementet opstod hurtigt, og det blev en for hurtig beslutning, forklarer Kaj Markussen, der er splittet omkring, hvorvidt rummeligheden og mindretallet af forældre kan forenes.

»Jeg kan diskutere med mig selv, hvordan det her med, at vi gerne vil rumme og have et mindretal, kan hænge sammen.«

Han fortæller, at man fortsat vil tage hensyn til mindretallet.

»Vi vil i fremtiden også være en skole, der inkluderer vores børn og deres forældre. Det vil vi.«

Skolederen mener ikke, at man sender et signal til børnene om, at kvinder ikke kan være præster.

»Nej, det gør vi ikke. Men det er klart, det sender et signal, at vi vælger at tage hensynet.«

Kaj Markussen oplyser, at man drøftede problematikken på et bestyrelsesmøde første gang, man stødte på problematikken for fem år siden.

»Det var den (drøftelsen), der var i mit baghoved, da jeg skulle beslutte det i december. Det var 100 pct. mig, beslutningen lå hos.«

Jakobskolen er lige nu tilknyttet Christianskirken, hvor der er en mandelig præst ansat. På spørgsmålet om, hvordan man ville reagere, hvis præsteembedet i kirken i fremtiden blev besat af en kvinde, svarer skolelederen:

»Det ved jeg simpelthen ikke. Det ville være op til den siddende bestyrelse på det tidspunkt.«

Så du vil ikke udelukke, at I ville skulle finde jer en anden kirke?

»Jeg ved det simpelthen ikke. Det kan komme an på så mange ting,« siger han.

Provst Esben Thusgård, der er den kvindelige præsts nærmeste leder, kalder fravalget af den kvindelige præst for kønsdiskriminerende. Den kritik synes Kaj Markussen er for hård.

»Jeg synes, han strammer skruen. Sagen er op ad bakke, det er en møgsag. Men for mig har det ikke noget med køn at gøre. Det handler om hensyn til de enkelte familier og børn og ikke, at Jakobskolen ikke vil det ene og det andet.«

Bestyrelsesformand: »Vi fejlede«

Bestyrelsesformand på Jakobskolen Jakob Morthorst-Jensen er enig med sin skoleleder. Han mener ikke, at det var den rette beslutning at melde afbud til arrangementet.

»I den konkrete situation mener jeg, at vi fejlede. Når vi har indgået en aftale, skal vi selvfølgelig gennemføre det,« siger han.

Han oplyser, at man normalt undgår at deltage i gudstjenester på skolen, netop fordi man er klar over, at der er forskellige holdninger til præster.

»Vi vil gerne samle og ikke splitte,« fortæller Jakob Morthorst-Jensen.

Det her er et stort frådende hav af dilemmaer. For på den ene side går jeg selvfølgelig ind for ligestilling. Men på den anden side mener jeg også, at det saftsuseme er vigtigt, at man har frihed til at mene, synes og tro lige, hvad man vil

Peter Bendix Pedersen, formand, Dansk Friskoleforening

Formand for bestyrelsen i Foreningen af Kristne Friskoler, Thorkild Bjerregaard, var ikke bekendt med hændelsen. Han oplyser, at foreningen virker som rådgivere for de 35 kristne friskoler i landet og derfor ikke har en holdning til spørgsmålet om, hvorvidt det er i orden at melde afbud til en gudstjeneste af hensyn til et mindretal i forældregruppen.

Thorkild Bjerregaard fortæller dog, at man, såfremt man var blevet kontaktet tilbage i december, ville have rådet Jakobskolen til at have grebet det anderledes an.

»Jeg tror, at de skulle være gået i dialog med de pågældende forældre. I dagens Danmark er der ikke noget, der står stille i forhold til holdninger, de ændrer sig hele tiden,« udtaler han.

Formanden afviser, at man fra foreningens side skal udarbejde en klar linje på området.

»Vi kommer ikke til sætte os ned med de 35 skoler og lave et katalog over, hvordan man skal handle i sådan en sag. Det er der alt for mange forskellige meninger om, og vi ville aldrig blive enige,« forklarer han.

Et frådende dilemmahav

Formand for Dansk Friskoleforening Peter Bendix Pedersen mener, at sagen er et udtryk for, at frisindet i Danmark er under pres. Foreningen er interesseorganisation for 337 friskoler i Danmark. Da Jakobskolen er ikke organiseret under Dansk Friskoleforening, udtaler Peter Bendix sig principielt om sagen.

Han er enig i Thorkild Bjerregaards råd om gå i dialog med de pågældende forældre, men mener samtidig, at sagen er svær at diskutere.

»Det her er et stort, frådende hav af dilemmaer. For på den ene side går jeg selvfølgelig ind for ligestilling. Men på den anden side mener jeg også, at det saftsuseme er vigtigt, at man har frihed til at mene, synes og tro lige, hvad man vil. Nogle vil mene, at det kolliderer med hinanden, men frisindet er så vigtigt, selvom det er kompliceret, dilemma- og modsætningsfyldt,« siger han.

Peter Bendix Pedersen mener, at sagen symboliserer et større billede på et samfund, hvor vi bliver mere og mere ens, og hvor der er mindre plads til forskelligheder.

»Vi skal kunne forstå og respektere, at nogle mennesker ikke ønsker kvindelige præster. Skolerne skal selvfølgelig sørge for at oplyse børnene om ligestilling, demokrati og folkestyre. Men derfor har friskolerne stadig bestemte overbevisninger. I det øjeblik, at man mister respekten for hinandens forskelligheder, indskrænker vi vores verdenssyn,« forklarer Peter Bendix Pedersen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.