Krænkelser til debat: Er et konfliktråd vejen frem?

Der var forslag om et såkaldt mangfoldighedscertifikat til undervisere og ledelse, og der var historien om studerende, der fandt statistikker om mænd og kvinder for upassende med tanke på dem, der ikke kunne identificere sig som mand og kvinde.

Diskussionen om krænkende adfærd og København Universitets (KU) retningslinjer på området nåede vidt omkring, da knap 200 studerende og undervisere torsdag var mødt op til et internt debatmøde om en tidens helt store overskrifter.

At det var et ømtåeligt emne, der var blevet lagt ind i skemaet kort før juleferien, blev understreget af, at der ikke måtte citeres eller fotograferes fra debatmødet, medmindre de pågældende havde godkendt det. Der skulle med andre ord være mulighed for at komme med sit synspunkt uden at havne i avisen.

Dagen forinden var Copenhagen Business School (CBS) havnet i en mediestorm, da det kom frem i Kristeligt Dagblad, at en brun, kvindelig post-doc havde følt sig krænket over sangen ”Den danske sang er en ung blond pige,” som efterfølgende ikke længere blev sunget på CBS. KU har også været igennem møllen. I sidste uge beskrev Weekendavisen en sag om en lektor, der havde fået en anonym klage for blandt andet at have udtalt sig racistisk og nedsættende om kvinder. Andre studerende havde forsvaret lektoren og beklaget sig over et »hypersensitivt miljø« på studieholdet.

Sagen fik kritikere til at pege på universitetets retningslinjer for krænkende adfærd som en mulig forhindring for den frie undervisning, fordi de, ifølge kritikere, åbner op for, at sensitive elever får mulighed for at styre, hvad der sker i undervisningen.

Konfliktråd

Lektor Jes Søe Pedersen var en af de fremmødte. Han havde taget et aktuelt eksempel med fra en kollega. Nogle studerende havde fundet det upassende at bruge eksempler i undervisningen i statistik med mænd og kvinder. Årsagen var, at de studerende, der ikke identificerer sig som enten mand eller kvinde, kan føle sig stødt. Sagen blev ikke en klagesag, men viser ifølge Jes Søe Pedersen en tendens:

»Jeg tænker, det er et udtryk for, at der er en generel stor følsomhed blandt studerende, som er et udtryk for strømninger i tiden,« siger lektoren, som ellers kalder de studerende for meget konstruktive.

»Jeg så gerne, at universitet gik ind og italesatte, at det godt kunne være, at man her kommer til at opleve noget, som måske er ubehageligt,« siger Jes Søe Pedersen.

Hilda Rømer Christensen, lektor på Sociologisk Insititut og leder af koordinationen for kønsforskning, foreslog omvendt,

at ledelsen og de ansatte skulle kunne tage et »mangfoldighedscertifikat« og blive bedre til at møde udviklingen i samfundet:

»Det skal være et tilbud om at udvikle sig og komme på højde med det, der foregår i samfundet mere end en løftet pegefinger. Det drejer sig om at få gang i en mere etisk proces om, hvordan man omgås hinanden på universitetet. Det drejer sig om emner som køn, etnicitet, seksualitet og alder.«

Hilda Rømer Christensen mener, at f.eks. transkønnede sagtens kunne komme ind som en kategori i biologi.

Mødet var ført an af et debatpanel med blandt andre Thomas Brudholm, lektor på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, der tidligere har udtalt sig kritisk om KU’s retningslinjer. Han foreslog konkret et konfliktråd:

»I mange sager handler det om forskellige forståelser eller fordomsfuldhed, som de involverede måske slet ikke er bevidst om. I det øjeblik de blev det, ville de måske sige ‘nåh ja, det er måske også fjollet’. Den mulighed skal vi give, men den fjerner vi, hvis vi har en retningslinje, hvor det med det samme kører op i nultolerance.«

En anden i panelet var Amanda Büchert, forperson i Studenterrådet. Hun mener, at krænkelsesdebatten på universitetet er blevet blæst alt for meget op i medierne. Hun er åben over for at ændre i retningslinjerne, som hun ellers kalder en god sikkerhed for, at der bliver fulgt op på de oplevelser, som studerende henvender sig med.

»Hvis der opstår tvivl om, hvad reglerne skal og gør, så er det klart, at man bør overveje, om de skal præciseres.«

Rektor Henrik C. Wegener indledte og lukkede debatten. Han mener, der kom interessante forslag på bordet, som vil blive overvejet i Hovedsamarbejdsudvalget, der i sidste ende afgør om, der skal ændres i retningslinjerne.

»Nogen sagde, vi vil have mindre retningslinje, andre sagde vi vil have mere retningslinje. Nogen peger på konkrete instrumenter i form af et konfliktråd. Alle de forslag tager vi nu tilbage i Hovedsamarbejdsudvalget, hvor medarbejdere og ledere i fællesskab vil drøfte, hvad vi vil gå videre med,« siger Henrik C. Wegener.

Hvad synes du selv? Er retningslinjerne gode nok som de er, eller er der behov for at ændre dem?

»Jeg synes jeg hørte, at de er gode nok til det intenderede, nemlig at håndtere det her issue med seksuelle krænkelser og grænseoverskridende adfærd, og undgå der er tvivl blandt studerende og medarbejdere om, hvad skal man gøre, hvis man oplever noget inden for den kategori. Der opstår så en bekymring inden for andre domæner, der handler om forskningsfrihed og formidlingsfrihed, hvor undervisere frygter, at en personalepolitisk retningslinje kan blive brugt konkret til at indskrænke deres ytringsfrihed. Det skal vi tage meget alvorligt,« lød det fra rektoren.