Han var med til at skrive Københavns Universitets krænkelsespolitik: »Vi havde slet ikke undervisningsfriheden på radaren«

MeToo-bevægelsen indledte nye ambitioner om et trygt studiemiljø på Københavns Universitet. I stedet blev universitetet en kampplads for den akademiske frihed. Nu skal universitetets omstridte nultolerancepolitik ændres, siger en af forfatterne bag.

Artiklens øverste billede
Thomas Vils Pedersen, som er fællestillidsmand for de videnskabelige medarbejdere på KU og næstformand i Dansk Magisterforening, ønsker at skrive KU's krænkelsespolitik om, selvom han selv har været med til at formulere den. Foto: Stine Bidstrup

Han taler på vegne af forskere på Københavns Universitet (KU), og han var en af penneførerne bag tre centrale sider, der skulle understrege KU’s nultolerance over for krænkende adfærd og klargøre, hvordan chikanesager fremover skulle takles. I dag mener Thomas Vils Pedersen, at retningslinjerne skal revideres.

»Da vi skrev de her retningslinjer, havde vi slet ikke undervisningsfriheden på radaren,« siger Thomas Vils Pedersen, der er ansat på Institut for Matematiske Fag og tillige er fællestillidsrepræsentant samt næstformand i Dansk Magisterforening.

De nye retningslinjer så dagens lys i sommer med MeToo-bevægelsen i frisk erindring. Hashtagget, der blev brugt af kvinder til at dele deres oplevelser om seksuel chikane, var i 2017 på opsigtsvækkende vis blevet kåret som årets person i magasinet Times. Afledt af den verdensomspændende bevægelse ønskede man på KU et sæt retningslinjer for, hvordan ledelsen skulle håndtere en klage over f.eks. sexchikane eller en grov omgangstone.

Den 25. juni blev ”Retningslinje for håndtering af krænkende adfærd som mobning og seksuel chikane” skrevet under.

Meget tyder på, at noget kan præciseres i retningslinjerne.

Kirsten Busch Nielsen, formand i det personalepolitiske udvalg på KU

De studerendes oplevelser skulle være i fokus og krænkende adfærd kunne omfatte emner som etnicitet, religion, køn, seksualitet, alder og handicap.

Men det, der skulle skabe et godt og trygt studiemiljø på KU, forvandlede sig i sensommeren til en hæsblæsende diskussion om ytringsfrihed med amerikanske universiteter som skræmmebillede.

Det skete, efter at en prodekan på Det Juridiske Fakultet skrev en henstilling til en række studerende om at droppe deres planlagte udklædningstemaer til en introtur, heriblandt temaerne mexicanere og indianere, fordi enkelte studerende havde følt sig krænket over dem. Selv om KU afviste, at sagen havde en sammenhæng med de nye retningslinjer, rasede debatten.

Jacob Mchangama, ekspert i menneskerettigheder og direktør i den juridiske tænketank Justitia, advarede i et indlæg på Facebook mod en kultur, »hvor de studerende aktivt opfordres og belønnes for at kræve identitetspolitiske begrænsninger af akademisk frihed, reel diversitet og sund fornuft på højere uddannelsesinstitutioner«.

Siden har tre tillidsrepræsentanter og undervisere på KU fulgt op og advaret mod, at den akademiske frihed, ytringsfriheden og retssikkerheden er truet på universitetet.

Udtalte sig racistisk

I sidste uge kom retningslinjerne igen i et uheldigt fokus, da Weekendavisen skrev, at KU-ledelsen havde besluttet, at en lektor på Det Humanistiske Fakultet ikke måtte undervise resten af semestret samt skulle gennemgå et forløb med råd og vejledning til at håndtere særlige problemstillinger, som kan opstå med internationale studerende.

Lektoren havde forinden modtaget en anonym klage fra 10 studerende om krænkende opførsel i undervisningen. Heriblandt at have brugt n-ordet (neger eller nigger, red.) og ikke at have grebet ind, da medstuderende ifølge klagen havde udtalt sig racistisk.

Andre studerende forsvarede lektoren og skrev i et brev til ledelsen, at de havde oplevet »et hypersensitivt miljø« blandt en lille gruppe studerende, og de frygtede at sige noget i auditoriet af frygt for at blive kaldt racist, skriver Weekendavisen.

Rektor Henrik C. Wegener har i forlængelse af sagen fastholdt, at »der (ikke) er tegn på«, at friheden til at forske og undervise er truet. Han har dog alligevel foreslået, at KU’s ledende organ, Hovedsamarbejdsudvalget (HSU), skal drøfte en ændring af retningslinjerne. Den proces indledes med et møde torsdag på Københavns Universitet.

Allerede nu står det klart, at der er ønsker om at præcisere retningslinjerne blandt nogle af dem, som selv var med til at skrive dem.

»Siden vi skrev retningslinjerne, er vi blevet gjort opmærksomme på, at der er en frygt for, at retningslinjerne kan understøtte de amerikanske vinde, der risikerer at blæse ind over os. Undervisningen skal tilrettes efter de faglige behov og ikke efter, om studerende føler sig krænkede af det pågældende materiale. Derfor skal det skrives eksplicit ind i retningslinjerne, at underviserens valg af emner ikke må begrænses,« siger Thomas Vils Pedersen.

Han afviser at kommentere sagen fra Weekendavisen, men påpeger, at der på amerikanske universiteter er eksempler på, at det »er lykkedes grupper af studerende at påvirke, hvad der skal undervises i og af hvem«.

Kirsten Busch Nielsen sidder i spidsen for det personalepolitiske udvalg og er dekan på Det Teologiske Fakultet.

Hun fortæller, at hun »bestemt er åben« for at skrive retningslinjerne om.

»Meget tyder på, at noget kan præciseres i retningslinjerne. Så vidt jeg har forstået, mener nogle, at retningslinjerne ikke siger tydeligt nok, at Københavns Universitet skal værne om forskningsfriheden. Og det skal Københavns Universitet naturligvis gøre,« siger hun.

Spørger man en tredje medskribent fra det personalepolitiske udvalg, Ole Bested, der er fællestillidsmand for håndværkere og ingeniørassistenter på KU, mener han ikke, at der er behov for en omskrivning af retningslinjerne.

»Jeg tror, vi har været for dårlige til at formidle dem. Man har talt om, at den akademiske frihed er blevet hæmmet, men det har ikke været meningen med det. Det har vi en opgave med at forklare,« siger han og tilføjer:

»Der er måske nogle, medarbejdere og andre, der har overfortolket det lidt.«

Det var Ingrid Kryhlmand, fællestillidsrepræsentant for HK Kontor ved KU og næstformand i HSU, der underskrev retningslinjerne sammen med rektor Henrik C. Wegener i sommer. Hun fortæller, at de var tænkt som »god personalepolitik«.

»Da jeg skrev under, havde jeg ikke fantasi til forestille mig det scenarium, vi har oplevet. Der er ikke nogen af os i det personalepolitiske udvalg og senere i Hovedsamarbejdsudvalget, der har godkendt retningslinjerne, som havde tænkt forsknings- og undervisningfrihed ind i det her,« siger Ingrid Kryhlmand, der også er en del af det personalepolitiske udvalg.

Hun vil ikke lægge sig fast på, hvorvidt der skal ændres i retningslinjerne og i givet fald, hvad der skal ændres:

»Jeg er én ud af et stort udvalg, der skal drøfte det. Plus vi skal høre, hvad der bliver sagt torsdag på debatmødet, før jeg vil begynde at gisne om, hvad der skal ske.«

Professor: »lappeløsning«

Men vil ændringer kunne lukke munden på kritikerne? Ikke hvis man spørger Jacob Mchangama. Sagen handler nemlig i høj grad også om, hvad studerende og ansatte kan tillade sig at føle sig krænket over.

»Det er ikke alt, der kan være en krænkelse. Hvis man ikke har en mere stringent definition af den grænse, man lægger man op til, kan der føres klagesager over alt muligt, som man måtte mene er krænkende i forhold til ens identitet som farvet eller handicappet, eller hvad det nu måtte være,« siger Jacob Mchangama.

Flemming Dela, professor, dr.med. og tillidsrepræsentant på KU, mener, at retningslinjerne kan tvinge undervisere til at lægge bånd på sig selv for at undgå at havne i en sag om at have krænket elever. Han kalder det for en »lappeløsning« at tilføje, at underviserens valg af emner ikke må begrænses.

»Jeg tror ikke på, at man kan skrive sig ud af det ved at lappe på noget, der ikke virker.«

Men hvad så, hvis der sidder fem elever, der er blevet kede af en formulering, du har brugt?

»Det er trist, men så må vi diskutere det,« siger Flemming Dela, der understreger, at de studerende er voksne mennesker:

»Studerende skal ikke definere den måde, jeg udtaler mig på. Så længe jeg ikke overtræder lands lov og ret.«

Især én sætning i retningslinjerne bliver fremhævet som problematisk. At »det er medarbejderens eller den studerendes oplevelser af at have været udsat for krænkende adfærd, der er udgangspunktet«. En sætning, der kan være en glidebane, hvor man legitimerer enhver oplevelse af at føle sig krænket – stort eller småt. Men det var ikke intentionen, siger Thomas Vils Pedersen.

»Det, vi mener med den sætning, er, at en henvendelse ikke bare må blive fejet af vejen med, at man f.eks. er sart. Den skal altid undersøges,« siger Thomas Vils Pedersen.

Noget andet, som han gerne gøre fuldstændig klart i retningslinjerne, er, at ledelsen ikke må indkalde en medarbejder til en tjenstlig samtale, før der er dokumenterede overtrædelser. Det handler om, at medarbejderen ikke må blive mistænkeliggjort uden grund.

»Der bør ikke afholdes tjenstlige samtaler, hvis man er uskyldig, eller det er den enes ord mod den andens,« siger han.

Amanda Büchert, forperson for Studenterrådet, beskriver retningslinjerne som en sikkerhed for, at der bliver fulgt op på de oplevelser, som studerende henvender sig med.

Den konkrete sag beskrevet i Weekendavisen mener hun ikke er et eksempel på, at den akademiske frihed er blevet begrænset.

»I den konkrete sag handler det ikke om, at underviseren er blevet begrænset, i forhold til hvad han må udtale sig omkring, men måden, han har udtalt sig på. Når der kommer kritik af, at den akademiske frihed er blevet indskrænket, så er det enormt vigtigt at huske, at der ikke er emner, der forbydes, men at det handler om måden, man italesætter ting, og det klima, det skaber på studieholdet,« siger Amanda Büchert.

Vil du have vores bedste Indblik-artikler direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de fem nyeste artikler fra Jyllands-Postens Indblik-sektion hver dag kl. 16 - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse.


Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.