Ensomhed rammer mere end hver tredje enlige ældre

Båndet til børnene kan blive kappet med årene. Ægtefællen kan gå bort, og det samme kan vennerne. Der er mange veje ind i ensomheden, som ifølge en ny analyse fra Momentum, Kommunernes Landsforenings nyhedsbrev, rammer 38 pct. af de adspurgte ældre over 65 år, som bor alene.

Hos Center for Sund Aldring ved Københavns Universitet kalder lektor Rikke Lund de nye tal »overraskende høje og vældig triste«, fordi en del af de ældre fra analysen vil være svært ensomme. Og det kan have store konsekvenser, vurderer hun:

»Ensomhed hænger tæt sammen med risikoen for blodpropper, depression, dårligere funktionsevne, og det kan være meget stressende at være alene mod sin vilje.«

Ifølge tal fra Statens Institut for Folkesundhed bliver mere end 10.000 ældre hvert år indlagt på hospitalet på grund af svage eller manglende relationer, mens de danske læger bliver kontaktet op mod 125.000 gange årligt af ældre, som mangler nogen at tale med. Det skønnes, at ensomhed blandt danskere hvert år koster samfundet 8 mia. kr.

Hos Ældre Sagen oplever man også, at flere ældre sidder alene og har svært ved at komme ud af deres hjem på egen hånd, og især foreningens besøgstjeneste er meget efterspurgt:

»I nogle af vores lokalafdelinger kan vi ikke følge med efterspørgslen, bl.a. fordi vi har brug for flere frivillige besøgsvenner,« forklarer foreningens ensomhedskonsulent, David Vincent Nielsen.

Han mener, at der i dag ikke bliver gjort nok for at hjælpe de mange tusinde ældre, som føler sig ensomme.

»Så længe der er mennesker, som er svært ensomme og savner nogen at tale med, gør vi det ikke godt nok som samfund. Der er alt for få aktører, som er opmærksomme på problematikken,« siger han.

Ifølge Momentums nye analyse, der er foretaget på baggrund af data fra Ældredatabasen 2017, er enlige ældre mænd mere ensomme end enlige ældre kvinder. Samtidig peger resultaterne på, at alder også er en afgørende faktor, for risikoen for at føle sig alene stiger nemlig med alderen. Generelt føler hver femte dansker i alderen 65-79 år sig ensom, uanset om de bor alene eller sammen med andre, mens det samme gælder knap hver tredje af de adspurgte ældre over 80 år.

Forklaringen ligger bl.a. i, at risikoen for at få helbredsproblemer eller miste sin ægtefælle bliver større med årene. Og netop tabet af en ægtefælle eller omgangskreds er en overset form for ensomhed, mener psykolog og lektor ved Center for Sundhed, Menneske og Kultur ved Aarhus Universitet Karen Munk, som har forsket i alderdom.

»Det ældre menneske er ensomt, fordi vedkommende savner de personer, som man har mistet. Det kan ikke udbedres ved, at frivillige rykker ud som besøgsvenner. Ganske enkelt fordi det nye bånd ikke vil kunne erstatte de døde, som ligger på kirkegården,« siger hun og påpeger, at ensomhed er et komplekst og tabubelagt område, som derfor kan være svært at lave undersøgelser på.

Det er lektor Rikke Lund enig i. Men ifølge hende kan kampen for at danne nye relationer også være krævende.

»Det er smerteligt for de ældre at sidde alene, men omvendt kræver det også en stor indsats for dem at indgå i nye fællesskaber, og når man eksempelvis har levet et langt liv med den samme ægtefælle og omgangskreds, kan man komme ud af træning i forhold til at møde nye mennesker Så må man gøre op med sig selv, om det er investeringen værd, og om man har kræfter til at kæmpe for at blive en del af et nyt fællesskab i den sidste periode af livet,« siger hun.

Ensomhed på finansloven

Ifølge ældreminister Thyra Frank (LA) er det »ikke overraskende, at især enlige ældre føler sig ensomme«, men hun understreger, at Momentums nye tal tydeliggør behovet for en særlig indsats på området. Senest har regeringen og Dansk Folkeparti afsat 400 mio. kr. på finansloven, som ifølge ministeren skal være med til at bekæmpe ensomhed på ældreområdet over en fireårig periode.

»Vi prioriterer i regeringen at ruste kommunerne bedst muligt i deres kamp mod ældres ensomhed. Men der kan gøres mere, og der kan sættes ind på mange planer, derfor vil jeg gerne opfordre KL til at bringe ensomhed ind i arbejdet med at udvikle kvalitetsindikatorer i ældreplejen – så vi bedre kan følge udviklingen og sætte ind med endnu bedre og mere målrettede tiltag, der kan få de ældre ud af ensomhed,« skriver ministeren i et skriftligt svar til Jyllands-Posten.

De 400 mio. kr. skal – ud over ensomhed – også bruges på at bekæmpe sorg, selvmord og tab af livsmod hos de ældre. Ifølge ministeren er det op til hver enkelt kommune at beslutte, hvilke indsatser pengene skal bruges på. Dog ændres bekendtgørelsen om værdighedspolitikker for ældreplejen, så hver kommune fremover er forpligtet til at beskrive, hvordan den bekæmper ensomhed blandt ældre borgere.

Men hos Ældre Sagen mener ensomhedskonsulent David Vincent Nielsen ikke, at ministerens midler rækker særlig langt, når først pengene er fordelt mellem alle landets 98 kommuner. Han mener derimod, at man i stedet burde satse på mere viden på området.

»Som det er i dag, mangler vi viden om, hvad der hjælper, og hvordan vi kan forebygge ensomheden,« forklarer han.

Derfor så han hellere, at pengene blev brugt på forskning på landsplan, og han peger i den forbindelse på alternative løsninger som et videnscenter eller en innovationspulje.

»Rigtig mange kommuner arbejder i dag for at bekæmpe ældres ensomhed, men med de nye midler er der risiko for, at de hver især skal i gang med at opfinde den dybe tallerken for, hvordan de vil forvalte pengene. Derfor håber vi som minimum, at de vil arbejde sammen, f.eks. gennem Folkebevægelsen mod Ensomhed,« siger David Vincent Nielsen.

Ifølge Jette Skive (DF), formand for Kommunernes Landsforenings Sundheds- og Ældreudvalg, kan David Vincent Nielsen have en pointe i, at der er behov for mere viden, når det kommer til ældres ensomhed:

»Men jeg har den holdning, at alle de penge, der kan komme direkte ud til borgerne, skal ud til borgerne,« siger hun og understreger, at kommunerne spiller en vigtig rolle i at sætte ind, hvor risikoen for ensomhed er stor.

Døden er et vilkår

I Kommunernes Landsforening ønsker man at sætte større fokus på, hvordan de enkelte kommuner og de frivillige i samarbejde kan modvirke ældres ensomhed, siger Jette Skive. I 2019 vil man derfor indlede en ny indsats med at udgive et debatoplæg, som sætter fokus på det gode ældreliv og senere skabe debat med både ældreudvalg og borgere i hele landet.

»Det er rigtig trist, at der sidder så mange danskere og føler sig alene. Momentums tal er udtryk for, at kommunerne allerede gør meget i dag, men ikke nok. Samarbejdet mellem kommunerne og de frivillige kan forbedres, men som det er i dag, løfter de frivillige en stor del af indsatsen, og på mange måder er det dem, der sætter grænsen for, hvor langt vi kan nå med at bekæmpe ensomheden.«

Karen Munk, psykolog og forsker ved Aarhus Universitet, mener, at det ikke nødvendigvis er samfundets pligt at gribe ind over for de ensomme ældre.

»Selvfølgelig er der ingen ældre, som er tjent med ikke at trives. Men i hele debatten om ensomhed går man ud fra, at ensomhed i slutningen af livet ikke er et livsvilkår. Vi er nødt til at se i øjnene, at døden er et vilkår for mennesket, og at det ikke nødvendigvis er en samfundspligt at gribe ind over for ældre, som er sunde og raske,« siger hun.