Annonce
Indland

Hvor er Grønland på vej hen?

Grønland har fået en ny regering, hvor et selvstændighedsparti skal styre pengekassen, og et oprørsparti skal styre råstofferne.

Pele Broberg fra Partii Naleraq er Grønlands nye finansminister. Her hejser han det grønlandske flag. Foto: Casper Dalhoff

Grønland går en interessant fremtid i møde. Selvstændighedspartiet skal styre økonomien og den oprørske tidligere udenrigsminister Vittus Qujaukitsoq fra partiet Nunatta Qitornai får ansvaret for forvaltningen af de ekstremt vigtige råstoffer i Grønland.

To af de helt tunge poster i Grønland er gået til selvstændighedspartiet Naleraq. Først blev formanden for Partii Naleraq, tidligere landsstyreformand Hans Enoksen, udpeget til at være formand for det grønlandske parlament, Inatsisartut, hvilket svarer til at blive formand for Folketinget i Danmark. Fredag kom så den nye regering, hvor den unge komet fra Naleraq, Pele Broberg, har fået tildelt den måske tungeste post i regeringen bortset fra posten som landsstyreformand, stillingen som ny finansminister.

Derudover har partiet også fået tildelt det vigtige sociale område.

Mindre administration

Pele Broberg, der er helt ny i politik og i valgkampen luftede nogle af sine tanker om, hvordan Grønland i fremtiden skal styres på en anden måde med langt mindre administration – herunder langt færre danske embedsmænd – er godt tilfreds:

»Jeg er meget beæret over at have fået tilbudt den måske tungeste post i regeringen,« siger Pele Broberg, der ikke vil tale om den politiske kurs, før den nye regering er blevet endeligt godkendt af parlamentet på tirsdag.

Det er fortsat det socialdemokratiske Siumut, der sidder på landsstyreformandsposten, hvor Kim Kielsen fortsætter. Også næstformanden i landsstyret kommer fra Siumut. Det er Simon Simonsen, der bl.a. skal styre Grønlands planer om at bygge nye lufthavne og udvide eksisterende for omkring 4 mia. kr.

Mange danskere har sat spørgsmålstegn ved, hvorfor Grønland vil investere lige så meget i nye lufthavne, som man får i bloktilskud fra Danmark om året. Forklaringen fra Grønland er, at det er nødvendigt med en bedre infrastruktur, hvis man skal kunne udvikle Grønlands turisme, erhvervsliv og eksport.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Ingen dansk, ingen uddannelse
Det bekymrer statsministeren, at Grønland vil prioritere engelsk foran dansk. Konsekvensen kan blive, at mange ingen uddannelse får. Udviklingen er dog allerede i gang, påpeger forskere.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland

Danmarksbilleder: Farmor i sigte

Jyllands-Postens fotografer er vidner til både hverdagen og livets store begivenheder. Følg med her og se et nyt danmarksbillede alle hverdage.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her