Små gymnasier er presset til smertegrænsen af lavere ansøgertal
Antallet af ansøgere til det almene gymnasium er det laveste siden 2009. Især de mindre gymnasier er pressede.
En række af de mindste gymnasier på landet har nu så få ansøgere, at flere af dem er presset til smertegrænsen.
Det vurderer Danske Regioner på baggrund af de seneste tal for, hvor mange afgangselever, der i marts valgte at læse videre på det almene gymnasium, stx, efter sommerferien.
»Hvis udviklingen fortsætter,vil det blive svært for flere af dem at køre videre. I løbet af de næste 12 år bliver der 25.000 færre unge i den aldersgruppe, der går i gymnasiet. Hvis man trækker dem fra de små årgange, der i forvejen er på de truede gymnasier, så kommer de til at gå en hård tid i møde,« vurderer Kasper Munk Rasmussen, seniorkonsulent, Uddannelse og Arbejdsmarked hos Danske Regioner.
Han vurderer, at omkring en håndfuld gymnasier lige nu ikke kan tåle at komme længere ned.
De mindste gymnasier er pressede både af det lavere antal unge og af, at en række populære gymnasier i de store byer har udvidet deres kapacitet markant. I alt er antallet af ansøgere til det almene gymnasium i år faldet med 1.257 – svarende til godt 4 pct. – til det laveste antal siden 2009. Der er også færre ansøgere til hhx, mens htx og hf har øget tilslutning.
Morsø Gymnasium er et af de pressede gymnasier. Gymnasiet har allerede varslet afskedigelser af tre undervisere og vil kun oprette tre 1.g-klasser næste år mod de nuværende fire.
»Sådan som det er nu, kan vi godt lave en god skole. Men det er klart, at af økonomiske og faglige årsager, så er tre klasser på en årgang nok smertegrænsen,« siger gymnasiets rektor, Kurt Sonne Thomsen.
Han mener, at det vil få alvorlige konsekvenser for lokalsamfundet, hvis Mors ikke har et lokalt gymnasium.
På baggrund af de færre ansøgere til gymnasierne advarer både Danske Regioners nye formand, Stephanie Lose (V), og flere rektorer mod et forslag fra regeringen om at lade gymnasierne selv bestemme, efter hvilke kriterier de vil optage 25 pct. af deres elever.
Undervisningsminister Merete Riisager (LA) derimod fremhæver, at de unge og deres forældre skal have en vis grad af frihed til at vælge gymnasium, og at nye regler, der udvider muligheden for at lægge loft over optaget på de mest populære gymnasier, skal have lov at virke.
»Vi kan ikke nøjes med at se på, hvilke faktorer rektorerne peger på – vi må også have elevernes perspektiv med,« mener hun.