5 ting, du skal vide om Kattegat-forbindelsen
Hvad kommer det til at betyde for dig, hvis forbindelsen over Kattegat bliver en realitet? Her er svar på nogle af de centrale spørgsmål.
Hvor sikkert er det, at forbindelsen bliver til noget?
Det er langtfra sikkert endnu. Flertallet i Danmark har det med at skifte, og det er usikkert, hvad et regeringsskifte vil betyde for beslutningen. Status er, at et politisk flertal bestående af regeringen og Dansk Folkeparti har genoplivet de ellers skrinlagte tanker om at bygge en bro over Kattegat, men nu skal den kun være for biler. Socialdemokratiet og De Radikale er tilhængere af forbindelsen over Kattegat, men de vil have togskinner på broen. De kalder det »uambitiøst« og »tudetosset« at anlægge en bro, der kun er for biler. Regeringen og DF vil nu igangsætte yderligere undersøgelser, som ventes klar i december 2018. Undersøgelserne omfatter bl.a. et opdateret anlægsskøn og en opdateret trafikprognose, hvor der også tages hensyn til den seneste aftale om takstnedsættelse på Storebælt. DF’s transportordfører, Kim Christiansen, kalder det »meget, meget realistisk«, at der kommer en fast forbindelse over Kattegat kun for biler. Han konstaterer, at broen vil være en realitet inden for 12 år – altså inden 2030. Kun Enhedslisten har indtil videre udtrykt direkte modstand mod projektet
Hvad koster forbindelsen – og hvor skal pengene komme fra?
Den samlede pris for en Kattegat-forbindelse er 58 mia. kr. – godt 46 mia. kr. mindre end en forbindelse til både biler og tog. En ren vejforbindelse vil ifølge transportminister Ole Birk Olesen (LA) kunne betales, uden at det belaster statskassen. Pengene skal tilbagebetales af bilisterne selv i løbet af 32 år. Regnestykket bygger på, at hver bilist, der kører over broen i sin personbil og ikke har Brobizz, skal betale 240 kr. Det svarer til prisen for at køre over Storebæltsbroen.
Hvad vil forbindelsen betyde for rejsetiden mellem Aarhus og København?
En fire-sporet 46 km lang motorvej mellem Jylland og Sjælland via Samsø vil give væsentligt kortere rejsetid for bilisterne. Ifølge transportministeren vil man kunne spare en time til halvanden i transport mellem Sjælland og den østlige og nordlige del af Jylland. Ifølge oplægget skal forbindelsen over Kattegat bestå af 20 km motorvej fra Hov til Samsø, 7 km motorvej over Samsø og 19 km motorvej fra Samsø til Røsnæs.
Hvilke konsekvenser får det for DSB?
En bilbro over Kattegat er skidt nyt for DSB, som vil få færre passagerer, dårligere økonomi og brug for øget statstilskud, hvis den nuværende service og antallet af afgange skal opretholdes. Broen vil ifølge trafikforsker Harry Lahrmann fra Aalborg Universitet gøre det mindre attraktivt at tage toget mellem landsdelene. Han peger på, at en bilbro vil øge trafikken af fjernbusser og delekørsel. Flere danskere vil droppe togturen mellem Aarhus og København og i stedet tage et Gomore-lift eller en bus. Erfaringerne viser, at fjernbusserne allerede har taget mange passagerer fra DSB på Storebælt.
Hvad så med Storebæltsbroen? Og Molslinjen?
Det forventes, at der hvert døgn i åbningsåret vil køre 31.000 biler over Kattegat-forbindelsen. Det vil ifølge beregninger give en reduktion på 37 pct. i trafikken over Storebæltsbroen, som dermed vil få en dårligere økonomi og tilsvarende mindre trængsel. Molslinjen vil være nødt til at lukke, for hvem vil køre personbilen om bord på en færge og sejle i en time, når man kan køre over broen på en halv time?