Venstre i opgør med kommunale 10. klasser: Send dem på erhvervsskole

Efter mange års elevflugt fra håndværkeruddannelserne vil Venstre flytte de kommunale 10. klasser til erhvervsskolerne. Det skal blandt andet forhindre, at det 10. skoleår bliver et spildår.

»De private 10. klasser og efterskoler har været rigtig gode til at løfte kvaliteten. Det savner jeg på de kommunale 10. klasser,« siger skoleordfører Anni Matthiesen (V).

Det skal stadig være muligt at vælge en anden ungdomsuddannelse, f.eks. gymnasium, efter det 10. skoleår på en erhvervsskole, og indholdet i 10. klasse skal ikke ændres grundlæggende. Alligevel håber Venstre, at forslaget vil få flere unge til at vælge en erhvervsskole, fordi de får en tættere tilknytning til den. For med en ansøgerandel på 18,5 pct. sidste år er der langt til den politiske målsætning om, at 30 pct. skal vælge en erhvervsskole efter endt grunduddannelse i 2025. Blandt andet derfor støtter S forslaget.

»Eleverne har det meget sjovt i 10. klasse, men de bliver ikke klogere på, hvad erhvervsuddannelserne er. De skal ud og møde folk, der har arbejdstøj på i kantinen og en håndværksmæssig baggrund,« siger erhvervsskoleordfører Mattias Tesfaye (S).

Mens der på erhvervsskolerne er stor begejstring, ser formanden for landsforeningen af 10. klasseskoler, Henning Rasmussen, noget anderledes på det.

»Jeg frygter, at rigtig mange elever ikke vil kunne se sig selv på en erhvervsskole i 10. klasse, og at de derfor ikke får noget kommunalt alternativ. Og 10 klasse er jo netop lavet for elever, der ikke er parate til en ungdomsuddannelse,« siger han og får opbakning af Skolelederforeningens formand, Claus Hjortdal:

»Det er som om, de vil visitere eleverne til en bestemt uddannelse, og det er for smalt. Kommunerne skal vælge, hvor 10. klasserne skal ligge.«

Hvem der skal drive 10. klasserne fremover, skal der forhandles om, når et analysearbejde henover foråret har kortlagt tilslutningen til erhvervsuddannelserne. Derfor er undervisningsminister Merete Riisager (LA) også »glad for, at Anni Matthiesen byder ind med forslag« til, hvordan flere unge vil vælge en erhvervsuddannelse, skriver hun.

Kommunernes forening (KL) ønsker ikke at kommentere forslaget.

I Venstre er man ikke nervøs for den eventuelle modstand, der måtte være i de kommuner, der mister en 10. klasse:

»Jeg vælger at tage de unges parti i stedet for at tænke, hvad der er bedst for kommuner eller lærerforeninger,« siger Anni Matthiesen.

DF er »positiv«, men afventer et konkret udspil. SF støtter især, at 10. klasse i højere grad skal tænkes som starten på en ungdomsuddannelse, men mener, at klasserne kun skal placeres på en erhvervsskole, hvor det giver geografisk mening.

I denne uge ventes det offentliggjort, hvordan eleverne har valgt i år.