Storkonflikt kan få fatale konsekvenser for efterskoler – risikerer i værste fald lukning

Regnestykket er egentlig ganske simpelt: Ingen lærere = ingen elever = ingen betaling og intet tilskud fra staten.

På flere af landets efterskoler er man derfor alvorligt bekymret over udsigten til den omfattende storkonflikt, som kan træde i kraft fra april.

Konsekvensen af en langvarig strejke/lockout kan i værste fald blive, lærerne slet ikke har et arbejde at vende tilbage, lyder det fra to forstandere. Efterskoler risikerer simpelthen at måtte dreje nøglen om, fordi eleverne skal sendes hjem.

»I det øjeblik, jeg må sende mine elever hjem, så er min indtjening nul kroner. Og så er det bare et spørgsmål om, hvor mange uger, vi har likviditet til,« siger Ole Vind, forstander på Flemming Efterskole, som huser 207 elever vest for Horsens.

Der går næsten 30.000 elever på landets 244 efterskoler. 19 af skolerne er blevet udtaget til strejke af fagforeningen Frie Skolers Lærerforening (se faktaboksen). Endnu flere efterskoler - potentielt dem alle - vil formenlig blive ramt, hvis statens lockout træder i kraft fra 10 april.

Problemet er ret unikt.

Det særlige ved efterskolerne er nemlig, at de er private virksomheder, selvom de fleste af deres lærere er ansat på offentlige overenskomster og organiseret i fagforeningen Frie Skolers Lærerforening. Dermed er de også involveret i konflikten.

Men modsat en almindelig folkeskole, så skal efterskoler tjene deres egne penge. De er som udgangspunkt betalt pr. uge af eleverne. Derudover kommer omkring en tredjedel af indtjeningen fra statstilskud, som dog bortfalder, hvis ikke der er elever og undervisning.

Set i det lys, finder Ole Vind det »paradoksalt«, at Frie Skolers Lærerforening sender dens egne medlemmer ud i en strejke, der kan ende med at koste dem deres arbejde.

»Hvorfor er det så vigtigt at udtage os? Det undrer mig,« siger han og tilføjer, at udsigten til en omfattende lockout kun gør situationen værre.

Hos Efterskoleforeningen er man opmærksom på problemstillingen, og foreningen har netop sendt et brev til innovationsminister Sophie Løhde (V) og undervisningsminister Merete Riisager (LA), hvori det undstreges, at en eventuel lockout kan sende efterskolerne ud i »store økonomiske problemer«.

»Modsat offentlige skoler kan efterskoler gå konkurs,« står der i brevet.

Det er dog først og fremmest eleverne, der kommer til at mærke konsekvenserne, hvis overenskomstforhandlingerne ender i storkonflikt, påpeger Efterskoleforeningens formand, Troels Borring. Han forventer ikke, at efterskoler må lukke lige med det samme under en konflikt, men han medgiver, at det kan blive konsekvensen, hvis konflikten trækker ud.

»Det er noget rigtig møg. Jeg håber, at der kommer en løsning på konflikten, inden det kommer dertil,« siger han og fortsætter:

»Vi kommer til at miste kroner og øre, elever, og vi får rent ud sagt et hyr med at få tingene til at hænge sammen.«

Det er som nævnt Frie Skolers Lærerforening, FSL, der har udtaget de 19 efterskoler til strejke.

Formand Uffe Rostrup har fuld forståelse for skolernes bekymring, men afviser, at FSL kunne have handlet meget anderledes.

»Jeg ved godt, at vi rammer den enkelte skole, men vi har været nødt til at udtage bredt for at nå de minimum 10 procent, der gør, at vi får en frigørende konflikt. Vi har bestræbt os på at sprede sol og vind lige.«

FSL er dog indstillet på at oprette en form for nødberedskab, der kan sikre hverdagen for de udsatte eller anbragte elever på kost- og efterskoler, som ikke nødvendigvis kan sendes hjem - hvis Moderniseringsstyrelsen beder om det.

»Det er jo ikke meningen, at det her skal ramme børn og unge, som ikke har noget at komme hjem til,« siger Uffe Rostrup.

Under lærer-lockouten i 2013, som varede 25 dage, klarede efterskolerne strabadserne uden lukninger, og de fleste nåede at indhente det meste af den tabte undervisning inden eksaminerne. Men lockouten betød, at flere skoler fik en mere usikker økonomisk fremtid, oplyser Efterskoleforeningen.

I denne omgang tror formand Troels Borring, at efterskolerne vil strække sig til det yderste for at finde nødløsninger Ledelserne kan eventuelt arbejde over og forsøge at lukke nogle af hullerne, så længe det kan lade sig gøre, foreslår han.

»I 2013 så vi, at nogle forstandere var i gang i flere døgn i træk. Men det er klart, at det ikke er nogen holdbar situation.«