Flere dømte på tålt ophold kan frit bevæge sig rundt
Uholdbart, når udvisningsdømte i realiteten kan vente sig til bedre vilkår, mener S og DF.
Flere udlændinge, der bl.a. har afsonet udvisningsdomme for drab, røveri og narkosalg, kan frit selv vælge, hvor de vil bo og opholde sig.
Politikerne har ellers de seneste år gjort sig store anstrengelser for at skærpe vilkårene for de i alt 67 personer, der er på såkaldt tålt ophold.
Men det rokker en række nye domme ved.
I fjor sagde Højesteret, at det var et uproportionalt indgreb i en libanesisk mands menneskerettigheder, at han i knap fire år havde fået begrænset sin bevægelsesfrihed ved at være pålagt at bo og melde sig i et udrejsecenter. Det fik Udlændingestyrelsen til at ophæve opholds- og meldepligten for 11 udlændinge på tålt ophold. Og siden nytår har Retten i Herning i to tilfælde kendt det ugyldigt, at udlændinge efter omkring fire år med påbud fortsat skulle bo på Udrejsecenter Kærshovedgård ved Ikast.
Det er alvorligt, at dybt kriminelle mennesker, som er udvist af Danmark, kan vente sig til at undgå opholds- og meldepligt.
Personer på tålt ophold er typisk dømt til udvisning for grov kriminalitet, men kan efter afsoning ikke sendes til oprindelseslandet, da de dér risikerer overgreb. Udviklingen vækker fortørnelse hos både hos Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, der efterlyser handling fra udlændingeminister Inger Støjberg (V).
Retsordfører Trine Bramsen (S) siger:
»Jeg synes, at det er alvorligt, at dybt kriminelle mennesker, som er udvist af Danmark, kan vente sig til at undgå opholds- og meldepligt.«
Udlændingeordfører Martin Henriksen (DF) mener, at »systemet smuldrer«, og at beskeden fra domstolene til de kriminelle udlændinge er, at de »bare skal læne sig tilbage og vente et par år, så får de friere vilkår«.
Han ser en risiko for, at udlændingene begår ny kriminalitet og foreslår derfor, at de som minimum skal gå med en elektronisk fodlænke, så myndighederne kan se, hvor de befinder sig.
Hos Amnesty mener juridisk konsulent Claus Juul, at opholds- og meldepligten har karakter af en ekstra straf, når der alligevel ikke er nogen udsigt til udsendelse, og han glæder sig derfor over dommene.
Inger Støjberg peger i en skriftlig kommentar på, at der er en række »komplicerede juridiske problemstillinger« ved brugen af fodlænker. Men hun vil gerne se på mulige løsninger:
»Jeg drøfter altid gerne med partierne, om vi kan justere reglerne.«