Forbund planlægger lukning af institutioner og skoler

Fredag brød forhandlingerne om de statsansatte sammen. Søndag skal vilkårene for bl.a. pædagoger og lærere i kommunerne drøftes. Men KL’s chefforhandler er fortrøstningsfuld.

Artiklens øverste billede
KL's chefforhandler, Michael Ziegler (K), har en vis erfaring med at forhandle offentlige overrenskomster. I 2013 var han en hovedperson, da folkeskolelærere blev lockoutet landet over. Foto: Martin Lehmann

Foråret risikerer at byde på flere fridage for landets børn, end kalenderen tilsiger. For hele institutioner og skoler skal lukke ned, hvis overenskomstforhandlingerne for 750.000 offentligt ansatte fortsætter deres deroute og ender i en konflikt. Sådan lyder planen fra pædagogernes fagforening, BUPL.

Fredag brød forhandlingerne om 180.000 statsansatte sammen, søndag mødes forhandlingsfællesskabet med kommunernes forening KL for at forhandle på det kommunale område, og om få dage – den 28. februar – kan der indgives strejkevarsler, såfremt der da endnu ikke er fundet et kompromis mellem parterne.

Det er i den kontekst, BUPL lægger op til at lukke hele arbejdspladser, forklarer formand Elisa Bergmann.

»Det handler så vidt muligt om, at ingen af vores medlemmer skal føle sig tvunget til at stå med en større børnegruppe end normalt,« siger hun og tilføjer, at BUPL koordinerer planerne for landets skoler med Danmarks Lærerforening (DLF).

En normal afslutning tager vel mellem 24 og 48 timer, så der er tid nok til at blive færdig. Vi har fire døgn. Vi er villige til at lave et kompromis. Hvis vores modpart også er det, kan vi lande et forlig.

Michael Ziegler (K), KL’s chefforhandler

»Vi skal ikke risikere, at pædagoger står alene med flere klasser, som de skal holde opsyn med. Derfor gør vi, hvad vi kan for at lukke hele skoler i stedet for at sprede det.«

I alt vil ca. 6.000 af landets godt 50.000 pædagoger bliver udtaget til at strejke. Samtidig er Foa i fuld færd med at koordinere arbejdsnedlæggelser. Der er udpeget arbejdspladser i bl.a. ældreplejen, på hospitalerne og i den pædagogiske sektor, og alle landets kommuner vil blive ramt. I DLF er strejkeplanerne ikke færdiggjort endnu, men der er en forventning om at lukke hele skoler, hvis det bliver nødvendigt.

Alt det forstærkes af KL’s politik om, at landets kommuner er solidariske med hinanden, så ingen bliver taget som gidsel i en konflikt. Med andre ord kan f.eks. enkelte institutionslukninger udløse landsdækkende lukkedage.

»Bliver nogle kommuner angrebet på nogle områder, lockouter vi alle medarbejdere på de områder,« siger KL’s chefforhandler, Michael Ziegler (K).

Lønstigning og spisepause

En strejke ligger dog stadig et stykke ude i fremtiden. Den første deadline er den 28. februar, og derefter tager Forligsinstitutionen over. En storkonflikt kan tidligst komme på tale den 1. april.

Anders Bondo Christensen, formand for DLF og forhandlingsfællesskabet, er håbefuld med mådehold forud for søndagens forhandlinger med KL. Det er første gang, siger han, at kommunale forhandlinger søges færdiggjort, uden at de statslige aftaler er landet. Ikke mindst derfor lurer et potentielt kommunalt sammenbrud forude, og knasterne i forhandlingerne er kendte.

Både på det kommunale og det statslige område vil de offentligt ansatte efter tre såkaldte »kriseoverenskomster« have deres del af opsvinget i form af en reallønstigning. Derudover kræver man – særligt på det statslige område – en forsikring om, at den betalte spisepause ikke forsvinder. Et punkt, Anders Bondo Christensen har omtalt som en »provokation fra Finansministeriets side«. Slutteligt kræver lærerne – med opbakning fra de øvrige forbund – at få en ny arbejdstidsaftale.

»Det spændende er, om KL er i stand til og har mulighed for at indgå i forhandlinger, som ikke er totalt styret fra Finansministeriet. Det håber jeg. Hvis vi bare møder det samme som i Finansministeriet, ser det svært ud,« siger Anders Bondo Christensen.

Mens ministeren for offentlig innovation, Sophie Løhde (V), har kritiseret lønmodtagerne for at være »mest optaget af at tage og ikke give«, vil Michael Ziegler ikke fortælle, om han har frihed til at afvige fra linjen i de statslige forhandlinger. Men han er fortrøstningsfuld.

»Hvis jeg ser på, hvad vi ved de seneste tre overenskomster har haft af knaster på tilsvarende tidspunkt, synes jeg ikke, at det ser sværere ud, end det plejer. En normal afslutning tager vel mellem 24 og 48 timer, så der er tid nok til at blive færdig. Vi har fire døgn. Vi er villige til at lave et kompromis. Hvis vores modpart også er det, kan vi lande et forlig,« siger han.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.