Annonce
Indland

Hvert år sendes mindst 100 unge på genopdragelse i udlandet

Selv genopdragelsesrejser på få måneder kan have store konsekvenser for de unge.

For Jasmin Osman startede et langt ufrivviligt ophold i udlandet med, at hun troede, at hun skulle på ferie. Foto: Gregers Thyco

Den hidtil mest omfattende kortlægning af genopdragelsesrejser viser, at der hvert år er mindst 100 unge med ikkevestlig baggrund, der sendes på lange ophold i udlandet – bl.a. fordi forældrene ikke er integreret i det danske samfund.

I rapporten oplyser kommunerne, at der fra den 1. august 2015 til efteråret 2017 har været 204 tilfælde af udlandsophold på mere end en måned. I 130 af sagerne vurderer kommunerne, at det har negative konsekvenser for den unge – oftest ved at det går ud over skolegang, sprogkundskab eller trivsel.

En faglig konsulent i Københavns Kommune siger, at det »er nogle unge, der ofte kæmper med det faglige, som ikke er vant til at tale dansk derhjemme, og som kommer tilbage og skal indhente det, de i forvejen er bagud«.

Mange af disse unge har enten traumer, depression eller endda PTSD. Det er følelsen af at blive svigtet af sine egne forældre.
Anita Johnson, direktør i Red Safehouse

Københavns Kommune har desuden siden januar 2015 registreret 580 tilfælde, hvor børn ikke er mødt i skole efter en ferie. Sagerne om genopdragelsesrejser fordeler sig på 33 kommuner, hvoraf halvdelen vurderer, at opholdene typisk varer op til tre måneder – ofte i form af forlængede sommerferier. To kommuner vurderer, at den unge er væk i mere end et år.

Opholdets længde er ikke afgørende for konsekvenserne, forklarer Anita Johnson, direktør i Red Safehouse, et opholdssted for unge, der er i konflikt med familien:

»Mange af disse unge har enten traumer, depression eller endda PTSD. Det er følelsen af at blive svigtet af sine egne forældre. Nogle kan klare det i flere år, andre i få måneder. De unge kan have meget svært ved at have tillid til voksne efter en sådan rejse.«

I rapporten fortæller kommunerne, at de ofte ikke kender til planer om genopdragelse, før familien er rejst, og at man har svært ved at hjælpe, når de unge er i udlandet.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) varsler et indgreb over for forældrene samt bedre muligheder for kommunerne til at hjælpe de unge. Det vil indgå i et udspil, der skal bekæmpe parallelsamfund.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Kronik: Har vi et indvandrerproblem på de danske gymnasier?
Jens Boe Nielsen, Mortada Shubbar
Vores bøn til den danske offentlighed er derfor: Acceptér, at alle med indvandrerbaggrund og opholdstilladelse er kommet for at blive her. Se diversiteten som en styrke og ikke som en belastning.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Bolig
Danmarks svar på San Francisco: På toppen af alting bor borgparret fra Vejle
Ægtepar har adopteret middelalderstilen, siden de for halvandet år siden flyttede ind i Vejles nok mest specielle "borghus" med ”katakomber”, buer og hvælvinger. 
Se flere
Polaroid Originals OneStep 2: Det klassiske Polaroid er tilbage
Fascinationen ved gammel teknologi vil ingen ende tage – hvor irrationel den nu engang kan være. De overmættede og udtværede Instagram-filtre på mobilen er ikke længere nok. Der er kommet stor efterspørgsel på den ægte vare. 
Se flere
Viden
Romernes 2.000 år gamle veje præger stadig Europas økonomi
Romerrigets oldgamle vejnet har indflydelse på, at nogle områder i enkelte lande stadig er økonomisk velstillede, mens andre ikke er, konkluderer nyt dansk studie. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her