Socialdemokratiet vil belønne asylsøgere for at opgive ankesager

Asylsøgere med ringe mulighed for at få ændret et afslag i Flygtningenævnet skal have en økonomisk gulerod til at opgive sagen og rejse frivilligt hjem.

Det foreslår Socialdemokratiet i et udspil, der sigter mod en hurtigere hjemsendelse af afviste asylsøgere.

Der er to instanser i asylsager, og i dag bliver sagen automatisk sendt videre til Flygtningenævnet ved et afslag i Udlændingestyrelsen.

Det betyder, at grupper med lav sandsynlighed for at opnå asyl opholder sig alt for længe i Danmark, før de får et endeligt afslag, mener Mattias Tesfaye, udlændingeordfører for Socialdemokratiet. Siden 2012 er det blot 316 asylsøgere, der har frafaldet deres sag efter afslag i Udlændingestyrelsen. Det svarer til 3 pct. af samtlige 12.190 sager. Samtidig får fire af fem også afslag i Flygtningenævnet.

Socialdemokratiet vil derfor fjerne den automatiske klageadgang og erstatte den med et aktivt valg. Alle har stadig mulighed for at vælge at klage, men nogle grupper – f.eks. fra Vestafrikanske lande – skal tilbydes et reintegrationsprogram i hjemlandet med økonomisk støtte til bl.a. at finde en bolig, hvis de vælger at opgive anken i Flygtningenævnet.

»For nogle kan skammen ved at vende hjem med tomme lommer være ret stor. Men hvis de får mulighed for lige at blive løbet i gang, er det vores vurdering, at det ville kunne få nogen – ikke alle – til at tage imod sådan et tilbud,« siger Mattias Tesfaye.

Beløb ikke fastlagt

Men hvor stort et beløb skal udlændingene have med i baglommen? Det vil Mattias Tesfaye ikke lægge sig fast på. Det skal dog være mindre end ved repatriering, hvor personer med opholdstilladelse i Danmark kan få ca. 130.000 kr. med sig hjem. Beløbet skal være stort nok til at udgøre et incitament, men ikke så højt, at det trækker ekstra asylsøgere til landet, pointerer han.

For at undgå spekulation skal ordningen også kun tilbydes i perioder til udvalgte grupper med lav sandsynlighed for at opnå asyl, f.eks. personer fra Nigeria.

Ordningen vil ifølge Mattias Tesfaye være en god forretning.

»Hvis det kan medvirke til, at flere hurtigere bliver sendt hjem, er det ret godt for det danske samfund,« siger han, der peger på, at det f.eks. er dyrt at have folk boende i asylsystemet i de seks måneder, som en ankesag gennemsnitligt tager. Og at det kræver mange ressourcer at sende de afviste ud.

Udspillet bliver køligt modtaget i både rød og blå blok.

Sofie Carsten Nielsen, udlændingeordfører for De Radikale, vil gerne have mere fokus på frivillig hjemsendelse, men et salg af klageadgangen er problematisk, mener hun:

»Jeg er lidt skeptisk over at bede folk om at handle med deres retssikkerhed.«

Udlændingeordfører Marcus Knuth (V) kalder forslaget uigennemtænkt og ser en risiko for, at bonussen vil tiltrække flere migranter.

Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, ville helst helt fjerne muligheden for at klage. Men falder automatikken væk, er det vigtigt med en klagefrist på f.eks. en uge, fordi man ellers ville kunne spekulere i først at klage senere og dermed forsinke udsendelsesprocessen, pointerer han. Den automatiske klageadgang blev indført i 1994 for at spare tid og ressourcer, fordi stort set alle – 96 pct. – alligevel klagede.

Afviste asylsøgere fra Bangladesh og Irak kan i dag få hjælp til f.eks. etablering af en virksomhed, hvis de vender frivilligt hjem.