Skoleforskere: Elevers forringede læsekundskaber er overraskende – men ikke en fiasko for skolereformen
Skolerne og lærerne skal have friheden til at dyrke fagligheden tilbage lyder et bud på, hvordan børns læseevner igen kan blive bedre.
At danske elever i 4. klasse ifølge en ny international undersøgelse, PIRLS 2016, er blevet dårligere til at læse, overrasker flere skoleforskere.
”Resultatet er underligt, for der er blevet gjort så meget med hensyn til begynderlæsning. Man vil slet ikke forvente, at det går tilbage. Hvis man kun skulle se en positiv effekt af skolereformen skulle det netop være i PIRLS 2016, for eleverne her har gået i skole stort set under hele skolereformen,” siger professor og centerleder Niels Egelund, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse.
PIRLS 2016 viser elevernes evne til at læse i en række lande, og for første gang i en årrække er de danske elevers evne til at læse gået tilbage. PIRLS er blevet gennemført siden 2001 og er gentaget hvert femte år. I undersøgelsen denne gang opnår de danske elever en score på 547 point. Det er en tilbagegang på 7 point i forhold til 2011, og læsning er dermed tilbage på niveauet fra 2006. Det endda selvom flere elever med læseproblemer denne gang er blevet udelukket.
F.eks. klarer eleverne i Sverige, Finland og Norge sig alle sammen bedre end i Danmark. I 2011 var de danske elever bedre til at læse end eleverne i både Sverige og Norge. Til gengæld ligger Danmark nogenlunde på niveau med f.eks. USA, Italien og Holland.
Niels Egelund vil dog ikke kalde resultatet for en fiasko for skolereformen, der blev indført i 2014.
”Jeg synes ikke, at man skal kalde den for en fiasko på baggrund af én test. Det vil være for meget. Men man kan i hvert fald sige, at man ikke kan se en effekt af skolereformen her. Tværtimod,” siger han.
Ifølge lektor Jan Mejding, DPU, der står bag undersøgelsen, viser de forringede læseegenskaber sig ved, at eleverne ikke kan det, som de kunne for fem år siden. Da var eleverne lidt bedre til at håndtere de udvidede forståelsesprocesser, de var lidt bedre til at skaffe sig et overblik over en tekst, og de var bedre til at kunne se helheder og tage kritisk stilling, end de er nu.
Forskningschef Andreas Rasch-Christensen, VIA University College, mener, at de forringede læsekundskaber kan skyldes, at folkeskolen med skolereformen er blevet udsat for en masse omvæltninger, og at det derfor for dem kan være vanskeligt at holde fokus på elevernes faglige færdigheder. F.eks. i form af lærerne ændrede arbejdstider og flere klassetimer.
Heller ikke han vil kalde resultatet for en fiasko for skolereformen.
”Skolereformens intentioner er pædagogisk og indlæringsmæssigt fornuftige. Men det er rammerne for den, der volder problemer,” siger Andreas Rasch Christensen.
Han mener, at læren fra undersøgelsen er, at man i højere grad skal giver skolerne og lærerne friheden til at dyrke elevernes faglighed tilbage.
”Lærerne er isoleret set den vigtigste faktor for børnenes indlæring. Der skal man begynde og give dem de fornødne rammer til at planlægge god undervisning og også give dem tid til at efterbehandle undervisningen og i det hele taget være bedre i dialog med eleverne både skriftligt og mundtligt,” siger han.
Undervisningsminister Merete Riisager (LA) mener, at undersøgelsens resultater giver anledning til at holde øje med effekten af skolereformen.
”Vi skal virkelig holde øje med udviklingen. Den store udfordring, når man laver så stor en manøvre som folkeskolereformen, er, hvis man mister fodfæstet i forhold til kerneopgaverne. Det må ikke ske, og det her er et signal om, at man risikerer at miste fokus på det. Det er vigtigt at holde fokus på, at det hele ikke kommer til at handle om andre opgaver,” siger hun.