Erhvervsledere: Find plan B frem. Også selvom EU ikke brækker i dag
Glem briterne et øjeblik. Uanset hvordan folkeafstemningen i dag ender, ligner EU ikke en bil, der kan klare Kassel Bakker.
Hvis Storbritannien i dag stemmer sig ud af det europæiske projekt, er et spor i historien slut. Projektet havde i årtier vokset sig større og bredere - det var sporet - men det stoppede 23. juni 2016. Det stoppede, som når et ægtepar skriver under på en separationsbegæring, selvom børnene, økonomien og boligen éntydigt taler for at blive sammen. Det gik bare ikke længere.
Til erhvervslivet må rådet være at finde plan B frem. Stemmer briterne ja til at blive, stoppede sporet godt nok ikke 23. juni, men enden af vejen er til at få øje på. Det er der to grunde til.
Den ene grund er, at det europæiske projekt skal kæmpe for sit liv, når befolkningen skal ind over processen. Det giver muligvis ingen mening, at det er sådan. Men det er sådan. I Danmark var vi sidst gennem scenariet for et halvt år siden, hvor alt, der kunne krybe og gå af interesseorganisationer og repræsentanter for det politiske establishment, heraf 114 ud af 175 folketingsmedlemmer, anbefalede befolkningen at stemme ja til at afskaffe retsforbeholdet. 53,1 pct. af danskerne stemte derefter nej. Halvandet år forinden var der valg til EU-parlamentet. I Danmark ender valget som en jordskredssejr til Dansk Folkeparti, der fører an i EU-kritikken. I en række østeuropæiske lande ligner valgdeltagelsen en vittighed. I Slovakiet går 13 pct. af den voksne befolkning i stemmeboksene.
I disse timer er det så Storbritannien, der vakler. Alle økonomer advarer om velfærdstab og tab af arbejdspladser, og erhvervslivet nærmest bønfalder vælgerne om at sætte krydset det rigtige sted. Det giver ingen mening at forlade EU. Og det er så præcis, hvad der er på vej.
Den anden grund til at finde plan B frem er sandsynlighedsregning.
Hvis en bil et antal gange har været ved at ryge af vejen, fordi dækkene er slidt, taler sandsynligheden for, at bilen på et tidspunkt ender i grøften. I en eller anden form. Det var ikke grøften for EU, da Grækenland for et år siden var et par centimeter fra at blive smidt ud af eurozonen. Men det var et ordentligt slag på vejen. Det var heller ikke et kollaps, da flygtningestrømmen til Europa hen over nogle måneder fik EU til at nedsmelte som institution. Det hele sejlede – nogle medlemslande tog imod, andre byggede pigtrådshegn og nogle tredje skifter kurs fra dag til dag. Men forløbet tegnede et billede af en institution, der er svag og i krise. Hvis ikke Tyskland hiver i rattet, venter grøften.
Hvad er plan B?
Det er en handlingsplan for, hvad din virksomhed gør uden EU, som vi kender det i dag, men med et europæisk samarbejde på et lavere niveau. Jens Bjørn Andersen, direktør for C20-virksomheden DSV, har givet sit bud: Et EU med fokus på frihandel og samhandel og skrællet for de store politiske ambitioner. Ikke fordi plan A er uattraktiv, og plan B er bestemt ikke finpudset, men plan B bedre end ingen plan.