Her er Folkemødets vigtigste debat, erhvervsfolk

Når Folkemødet begynder torsdag, kunne erhvervslivets organisationer godt indlede med en debat om, hvad man stiller op, når den politiske elite ikke leverer varen. Sagen bliver akut efter, at briternes exit fra EU – den såkaldte brexit - nu er overhængende sandsynlig. Og fænomenet er ved at sprede sig.

Lige nu kæmper den britiske politiske elite for at holde Storbritannien inde i EU. Det går ikke for godt. Nejsiden fører, og britisk erhvervsliv er i en tilstand af fortvivlelse.

Danmark var gennem lightversionen for et halvt år siden. Alt, der kunne krybe og gå fra det danske politiske establishment, anbefalede det ja til at afskaffe retsforbeholdet, som erhvervslivet gerne ville have – ikke mindst 111 ud af 175 folketingsmedlemmer. Men det virkede ikke. 53,1 pct. af vælgerne stemte nej.

Eller se vestpå. Den republikanske præsidentkandidat er personificeringen af det problem, der er ved at sprede sig: At det politiske establishment er blevet modstanderen. Trump får den vrede hvide mands tillid, fordi han modsat sine modkandidater Ted Cruz, Marco Rubio og John Kasich IKKE har opbakning fra sit parti.

Tilbage til Danmark. Vi leger, at vi er i det folkemødetelt, hvor Dansk Industri, Dansk Erhverv og de andre store erhvervsorganisationer - modigt – har besluttet at sætte det uomgængelige spørgsmål på dagsordenen:

»Hvis Storbritannien stemmer sig ud af EU om en god uges tid, som meningsmålingerne antyder, hvem skal så tale erhvervslivets sag i den debat, der kommer bagefter, om Danmark skal gøre det samme?«

Umiddelbart er der to muligheder.

Den ene mulighed er at teame op med de partier, der kørte jakampagnen op til afstemningen om retsforbeholdet.

På plussiden: Alt fra Alternativet og SF til Det konservative Folkeparti vil tale for at forblive i det europæiske samarbejde. De vil appellere indtrængende til vælgerne om, at det er alvor denne gang.

På minussiden: Det er kynisk set ikke vinderholdet, erhvervslivet har fat i. Det er en alliance af partier, som har tabt to gange i træk på den europæiske bane. De blev jordet af Dansk Folkeparti i 2014 ved europaparlamentsvalget, og de kunne heller ikke levere, da de i december 2015 kampagnede for at få ændret retsforbeholdet til en tilvalgsordning. Udfordringen er, at erhvervslivet simpelthen ikke har råd til at hægte sig på taberne en gang til. Når debatten om Danmarks fortsatte medlemskab af EU kommer, er der ikke plads til flere fejlskud. Endnu et nej og det er slut.

Den anden mulighed er, at erhvervslivet starter sin analyse et andet sted. Den starter med den anerkendelse, at de partier, der traditionelt forvalter magten, ikke længere med sikkerhed kan trække vælgerne med sig, når Danmarks forhold til EU er i spil. Så enten må man finde nogle nye alliancepartnere – alt mellem fagbevægelsen, landets mest populære rollemodeller og Dansk Folkeparti er på listen – eller også må man gå selv. Det politiske establishment har ikke længere greb om vælgerne. Nye veje må findes.

Anders Heide Mortensen, erhvervspolitisk kommentator på Finans, er uddannet i statskundskab fra Aarhus Universitet og arbejder som kommunikationsrådgiver. Han er tidl. pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Inden da var han erhvervsjournalist på Ritzau og Økonomisk Ugebrev. Anders Heide Mortensen kan kontaktes på e-mail: anders@heidekom.dk.