For mange er det en festdag – for eksperten er det Danmarks kedeligste opsparing
Fredag går det løs igen. Skat udbetaler overskydende skat for 2025. Sidste år blev der udbetalt 25,4 mia. kr., og i snit var udbetalingen på 6.621 kr.
Fredag er for mange en festdag. Her sender Skat nemlig overskydende skat tilbage til millioner af danskere.
Men selv om det betyder ekstra penge ind på kontoen, er der ingen grund til at juble. Det er nemlig en ualmindelig dårlig forretning at få penge tilbage i skat, fastslår en cheføkonom.