Byggebaron var altid med på råd. Nu forstår Danmarks sidste grønlandsminister endelig hvorfor

Tom Høyem bryder ud i latter, da Jyllands-Posten fortæller, hvor mange penge danske entreprenører tjente på USA’s militærbaser i Grønland under Den Kolde Krig.

»Wow. Det er ekstremt,« siger Tom Høyem, der var minister for Grønland i Poul Schlüters regering fra 1982-1987.

»Jeg vidste godt, at de havde mange mennesker ansat på basen. Men jeg vidste ikke, at det var så stort,« siger den i dag 83-årige politiker.

Jyllands-Posten kaster i serien ”Grønlands amerikanske guld” lys over det danske entreprenørkonsortium Danish Arctic Contractors (DAC), der med hjælp fra danske diplomater fik tildelt lukrative entreprise- og servicekontrakter på de amerikanske baser i Grønland.

Selskabet tjente i perioden 1953-1984, hvad der i nutidskroner svarer til ca. 400 mio. kr. om året. Alt i alt løber fortjenesten op i et tocifret milliardbeløb. Penge, der endte i danske lommer, mens grønlænderne i mere end 30 år blev holdt udenfor.

Det var først i 1985, mens Tom Høyem var grønlandsminister, at grønlænderne fik del i fortjenesten, og der blev åbnet for, at grønlændere kunne få arbejde på basekontrakterne – efter pres fra de grønlandske politikere.

»De mente, at det var vanvittigt og mistroisk og gammeldags, at grønlændere ikke kunne arbejde på en base i deres eget land,« siger Tom Høyem.

Har du snakket med Thorsen?

DAC blev stiftet i 1952 af seks danske entreprenørfirmaer anført af byggematadoren Ejnar Thorsen fra Monberg & Thorsen. Og som Jyllands-Posten har afdækket, havde han meget tætte forbindelser til det danske embedsværk.

Ikke mindst til den mangeårige departementschef i Grønlandsministeriet Eske Brun – der i folkemunde gik under titlen ”Kongen af Grønland” på grund af sin egenrådige facon – som gjorde sit til, at DAC vandt indpas på de amerikanske baser.

»Eske Brun havde et klart ønske om dansk erhvervslivs indflydelse. Og så havde han den der beskytterholdning over for det grønlandske folk. De ville tage skade, hvis de skulle involveres i baserne,« siger Tom Høyem, der selv skrev en nekrolog om Eske Brun, da han døde i 1987.

Senere overtog Ejnar Thorsens søn, Jens Thorsen, rollen som den ledende figur i Monberg & Thorsen og DAC. Ligesom sin far havde Jens Thorsen stor politisk indflydelse, særligt når det gjaldt Grønland.

»Jens Thorsen var gode venner med Ninn-Hansen (justitsminister i Schlüter-regeringen, red.). Og hvis man skulle tale om erhvervslivet, så skulle man altid tale med Jens Thorsen,« siger Tom Høyem.

Den tidligere grønlandsminister var derfor godt bekendt med, at DAC var stort. Men da konsortiet aldrig har offentliggjort dets regnskaber, har det ikke været kendt, hvad virksomheden tjente.

Lige indtil nu, hvor Jyllands-Posten altså kan fortælle, at det har været en regulær pengemaskine.

»Nu forstår jeg bedre, hvorfor man ikke kunne tale om noget, uden at nogen sagde: ”Har du snakket med Jens Thorsen om det?”«

»Et konstant tryk«

DAC havde gennem mange år mellem 1.000 og 1.500 mand udstationeret på de amerikanske baser i Grønland. Danske arbejdere, vel at mærke.

Det var en udbredt historie, at man som dansker kunne få arbejde på baserne i en periode og tjene godt og herefter tage pengene med sig hjem til Danmark og købe hus og bil.

Grønlændere, som lagde land til aktiviteterne, var til gengæld forment adgang. Og det gav anledning til meget utilfredshed blandt de grønlandske politikere, fortæller Tom Høyem.

»Jeg blev presset hele tiden af grønlænderne, i forhold til at der skulle skaffes mulighed for, at de skulle kunne få arbejde på baserne. Det var et konstant tryk,« siger Tom Høyem.

Ifølge Tom Høyem var det i denne periode primært amerikanerne, der vægrede sig ved at lade grønlænderne få arbejde på baserne.

»Det ændrede vi gennem forhandlinger i Pentagon i Washington,« siger Tom Høyem.

Han anerkender dog, at det historisk set også havde været en politisk prioritet fra dansk side at forbeholde basejob for danskere.

»Nu taler vi jo anderledes i 2025, men dengang havde man en tanke om, at den fremmede magt – Amerika – ikke skulle integreres i den lokale befolkning.«

En klog beslutning

Det store skred i forhold til basekontrakterne kom i 1985, da entreprenørerne i DAC stiftede et nyt konsortium, Greenland Contractors, som med tiden overtog servicekontrakterne på USA’s militærbaser i Sdr. Strømfjord og Thule.

Det hastigt voksende hjemmestyre i Grønland fik i den forbindelse en ejerandel i DAC – og dermed andel i fortjenesterne på kontrakterne. Samtidig gjorde selskabet det til en prioritet at ansætte og oplære grønlændere i arbejdet.

»DAC havde forstået, at vægten var ved at blive forskudt til Grønland. Og så var det jo nogle kloge erhvervsfolk, der så, at man hellere måtte få grønlænderne indenbords, end at de begyndte at gå til Amerika og andre steder. Så det mener jeg var en meget, meget klog forretningsbeslutning,« siger Tom Høyem.

»Hvis man tidligere nærmest havde forbudt grønlænderne at være med i noget, så opdagede man nu, at de måtte være ens medspiller.«

Skete det også efter pres fra grønlænderne?

»Ja, helt bestemt. De havde en utrolig stor appetit på at overtage alting. De ville have en ægte fod indenfor i erhvervslivet. Det skulle ikke bare være noget, der blev håndteret af en håndfuld ministre og så Jens Thorsen fra DAC.«

Tom Høyem trådte tilbage som minister for Grønland i september 1987 og overlod posten til sin partikollega fra Centrum-Demokraterne Mimi Jakobsen. Hun nåede dog kun at bestride embedet i 10 dage, før der blev udskrevet valg, hvorefter Grønlandsministeriet blev nedlagt.

Tom Høyem bliver derfor ofte betegnet som »den sidste grønlandsminister« i Danmark.