Hidtil ukendte tal kaster lys over den danske pengemaskine i Grønland

Vi har alle lært at sige kryolit – ”Grønlands hvide guld” – som Danmark har tjent fedt på, hvis man skal tro DR’s omstridte dokumentar fra tidligere i år.

Men måske er Grønlands virkelige guld farvet i det amerikanske flags farver.

Gamle regnskaber, som Jyllands-Posten har gravet frem af Rigsarkivet og private arkiver, viser, at danske entreprenører under Den Kolde Krig skabte en fed forretning ved at arbejde for det amerikanske luftvåben i Grønland.

Og det er mange penge, der er strømmet de danske entreprenørers vej – særligt i grønlandsk målestok. Det siger Torben M. Andersen, der er økonomiprofessor ved Aarhus Universitet og formand for Økonomisk Råd i Grønland.

»Vi kan helt klart sige, at der har været en væsentlig økonomisk aktivitet – både når man kigger på omsætning og på fortjeneste,« siger Torben M. Andersen.

Sagen handler om entreprenørkonsortiet Danish Arctic Contractors (DAC), der i perioden 1952-1985 udførte anlægs- og driftsopgaver på USA’s militærbaser i Grønland. Den danske stat spillede en vigtig rolle i erhvervseventyret, der skabte indtægter for milliarder og et tusindtal af danske arbejdspladser.

Jyllands-Postens afsløring kaster nyt lys over de danske erhvervsinteresser, der har været knyttet til de amerikanske baser, og det kalder på nærmere undersøgelser. Det siger den tidligere overvismand og økonomiprofessor Christen Sørensen, der fra 1996-2009 var formand for Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands økonomi.

»Du kan se, hvordan danske økonomiske interesser spiller en meget væsentlig rolle i det her spørgsmål. Og jeg mener, at det klogeste vil være, at der kommer en officiel undersøgelse,« siger Christen Sørensen.

Fik hjælp af diplomatiet

DAC blev stiftet i 1952 af seks store danske entreprenørvirksomheder: Monberg & Thorsen, Højgaard & Schultz, Kampsax, Saabye & Lerche og A. Jespersen & Søn.

Formålet med DAC var at få del i de store entreprise- og servicekontrakter, der var forbundet til USA’s etablering af militærbaser i Grønland under Den Kolde Krig.

Og konsortiet arbejdede ikke alene.

Dokumenter fra Udenrigsministeriet og Grønlandsministeriet fra 1950’erne og 60’erne afslører, at det danske diplomati gennem forhandlinger med USA var med til at sikre DAC lukrative kontrakter på byggeri og drift af baserne.

»Det kommer jo ikke bag på os, at det danske diplomati også arbejder for dansk erhvervsliv, men hvor langt skal man gå? Uanset hvad mener jeg, at det er interessant at få frem, at man er gået så langt i denne sag,« siger Christen Sørensen.

DAC har i mindre omfang også udført arbejder for andre kunder i Grønland end det amerikanske luftvåben – men sidstnævnte har stået for den altovervejende del af aktiviteten i konsortiet.

Det har ikke tidligere været kendt, præcis hvor meget DAC har tjent på at arbejde for amerikanerne i Grønland, da konsortiet ikke har offentliggjort sine regnskaber.

Men Jyllands-Posten har gennem arkiver fået adgang til interne regnskaber for perioden 1953-1984 fra flere af de danske entreprenører, der var en del af DAC.

Disse regnskaber vidner om, at DAC har været en stor og yderst profitabel forretning.

En stor virksomhed

I de perioder, hvor aktiviteten i DAC var størst, havde konsortiet mellem 1.000 og 1.500 danske arbejdere udstationeret i Grønland, og den årlige omsætning var på flere hundrede millioner kroner.

Til sammenligning kan man tage Grønlands samlede eksport af mineralet kryolit, der på intet tidspunkt i perioden 1953-1983 var større end 28 mio. kr. om året, viser Statistisk Årbog. Da kryolitminen var på sit højeste, beskæftigede den ikke mere end 100-200 mand.

Omsætning er dog ikke alt, understreger Torben M. Andersen.

Han optrådte selv som ekspert i DR’s omstridte dokumentar om ”Grønlands hvide guld”, som blev trukket tilbage efter kritik af, at filmen brugte omsætningstal for kryolitaktiviteten gennem 130 år til at illustrere, hvad Danmark havde tjent på kryolitten.

»Det grundlæggende problem var, at omsætning ikke har noget med fortjeneste at gøre, fordi der er forskellige udgifter ved minen og alverdens andre ting,« siger Torben M. Andersen, der kalder filmens brug af tal for »misvisende«.

For ikke at gentage samme debat har Jyllands-Posten også lavet en kortlægning af DAC’s fortjeneste – altså indtægter fratrukket udgifter.

En gennemgang af regnskaberne fra én af seks af de danske entreprenører i konsortiet – Højgaard & Schultz – viser, at dette selskab alene har haft en samlet fortjeneste på DAC’s aktiviteter på små 70 mio. kr. i perioden 1953-1984.

Man kan antage, at de øvrige fem entreprenører i konsortiet har haft tilsvarende fortjenester – og regnskaber, som Jyllands-Posten har haft adgang til, understøtter, at dette i grove træk har været tilfældet.

Den samlede fortjeneste i DAC ender dermed i omegnen af 400 mio. kr. for hele perioden.

Milliarder i nutidspenge

Eftersom aktiviteten i DAC ligger mange år tilbage og strækker sig over en længere årrække, er man nødt til at omregne tallene til nutidskroner, hvis man skal have en fornemmelse af størrelsesordenen.

En simpel måde at lave en sådan omregning vil ifølge Torben M. Andersen være at tage udgangspunkt i den såkaldte bruttofaktorindkomst, der bruges til at måle væksten i samfundet. Denne metode brugte DR også i ”Grønlands hvide guld”.

Bruger man denne regnemetode, så lander DAC’s samlede resultat for 1953-84 samlet set på ca. 13 mia. kr., svarende til et overskud på ca. 400 mio. kr. om året.

Omregner man omsætningstallene til nutidskroner efter samme metode, lander den i omegnen af 2 mia. kr. årligt.

Man kan sammenligne det med fiskerikoncernen Royal Greenland, der med godt 2.000 medarbejdere er Grønlands med afstand største virksomhed. I 2024 havde Royal Greenland en omsætning på 5,6 mia. kr. – og et underskud på bundlinjen på 265 mio. kr.

Derfor kan man klart konkludere, at det er mange penge, der er løbet igennem DAC, når man ser det i relation til Grønlands økonomi generelt, understreger Torben M. Andersen.

»Det viser, at der ikke alene har været et politisk aspekt ved de amerikanske baser på Grønland, men også et økonomisk aspekt. En meget væsentlig aktivitet igennem en pænt lang årrække,« siger Torben M. Andersen.

Det rejser spørgsmålet, om man fra dansk side i tilstrækkelig grad har tilgodeset det grønlandske samfund i den forbindelse.

»Det er et interessant spørgsmål, som kræver nærmere afdækning,« siger Torben M. Andersen.

Behov for undersøgelse

Ifølge den pensionerede økonomiprofessor Christen Sørensen kalder sagen på, at man nedsætter en regulær undersøgelseskommission, der én gang for alle kan belyse pengestrømmene mellem Danmark og Grønland.

En sådan undersøgelse skal tage højde for det danske bloktilskud til Grønland, der lyder på ca. 4 mia. kr. årligt, men samtidig at der er ting, »der er gået den modsatte vej«, siger økonomen.

»Hvis man vil til bunds i ”regnestykket Danmark-Grønland”, så skal der nedsættes en kommission, der i hvert fald også skal inddrage de oplysninger, som Jyllands-Posten har fundet frem til,« siger Christen Sørensen.

»Det er skidevigtigt. Særligt fordi det hænger sammen med baseproblematikken.«

Han var selv involveret i diskussioner om regnestykket mellem Danmark og Grønland, da han i 90’erne og 00’erne var formand for Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands økonomi, der rådgav både den danske og grønlandske regering i økonomiske spørgsmål.

»Fra grønlandsk side blev det ofte fremført, at den gevinst, som danske interesser havde ved at kunne stille baser i Grønland til rådighed, skulle medregnes. Det viser Jyllands-Postens undersøgelser jo ret så klart, at de burde,« siger Christen Sørensen.