Priserne falder: Udsigt til den største kornhøst nogensinde

På det meste af den nordlige halvkugle arbejder mejetærskerne sig lige nu igennem marker, som bugner af korn.

Den globale høst af korn ventes i år at blive 50-60 mio. tons større end i 2024.

Dermed tegner 2025-høsten til at blive den i særklasse største i verdenshistorien.

Det viser prognoser fra både FAO, det amerikanske landbrugsministerium, USDA, samt International Grains Council. Inklusive majs og eksklusive ris er der udsigt til, at den globale høst i år bliver omkring 2,4 mia. tons.

Forventningen om en rekordhøst har sat kornpriserne under hårdt pres. På den toneangivende råvarebørs i Paris er prisen på et ton hvede de seneste måneder faldet 45 euro til omkring 195 euro. De seneste uger er prisfaldene sket i store ryk, i takt med at nyhederne om flotte høstudbytter er tikket ind fra alle verdenshjørner.

Det har forplantet sig til mærkbare prisfald på det korn, de danske landmænd lige nu høster.

»Der har været rigeligt med korn i Europa det seneste år – blandt andet på grund af stor import fra Ukraine og Canada. Der er stadig landmænd, som har korn fra 2024 liggende på lager, fordi de har ment, at prisen er for lav. Jeg frygter, at rigtig mange også vil oplagre deres 2025-høst i stedet for at få det solgt,« fortæller chefanalytiker John Jensen, AgroMarkets.

Det er imidlertid ikke alle landmænd, der får lov at fortsætte med den strategi.

»Der er flere banker, som stiger stop og nu afviser at stille flere penge til rådighed. Dermed presses landmændene til at sælge noget af deres korn for at kunne betale regningerne. Der er potentiale for yderligere prisfald den kommende tid,« vurderer John Jensen, som henviser til, at priserne i Europa stadig er højere end verdensmarkedspriserne.

I Danmark er salgspriserne for landmændene aktuelt omkring 140 kr. pr. 100 kilo, hvilket efterlader stort set alle planteavlere med tab.

Alligevel smider en del landmænd nu håndklædet i ringen og sælger. Denne salgsbølge kan i sig selv sende priserne endnu længere ned.

»Efter Ruslands angreb på Ukraine var kornpriserne meget, meget høje, og rigtig mange landmænd havde en forventning om, at de ville blive ved med at være høje. Derfor har mange planteavlere oplagret deres korn og bare ventet og ventet og ventet på prisstigninger, som aldrig er kommet,« forklarer markedsanalytiker Palle Jakobsen, Agrocom.

»I foråret så det ud til, at høsten ville slå fejl i flere lande, men de mørke skyer drev over, høsten blev fin, og håbet om høje priser blev knust endnu en gang,« fortæller Palle Jakobsen.

Han taler med mange af de landmænd, som har resigneret og nu sælger med tab.

»De har mistet troen på, at priserne nogensinde kommer op. De mangler penge, og de mangler plads til 2025-høsten. Så nu sælger de.«

For landmænd, der selv har rigeligt med lagerplads og råd til at vente, kan det imidlertid give god mening at gemme noget af 2025-høsten, vurderer både John Jensen og Palle Jakobsen. En velkendt sandhed i markedet er, at den bedste kur mod lave priser er lave priser.

»Ingen planteavlere kan tjene penge ved de nuværende prisniveauer omkring 140 kr. Derfor vil interessen for at øge produktionen være beskeden. Det skal ses i lyset af, at det globale forbrug af korn stiger med i gennemsnit 33 mio. tons om året,« påpeger Palle Jakobsen.

Den pointe understreges af, at dette års globale rekordhøst ikke ventes at resultere i større kornlagre. Verdenshistoriens største avl bliver fortæret af mennesker og dyr – næsten ned til sidste kerne.

USDA venter, at den globale høst af hvede vokser fra 800 til 809 mio. tons, hvilket vil være ny rekord, men lagerbeholdningen ventes alligevel at blive to mio. tons mindre. International Grains Council vurderer, at de totale globale lagerbeholdninger af korn (inklusive majs) trods rekordhøst vil forblive på et helt uændret niveau på 582 mio. tons.

Væksten i forbruget drives dels af, at klodens befolkning vokser, men også, at forbruget af animalske fødevarer som kød og mejeriprodukter stiger i takt med den økonomiske vækst i lande som Indien og Pakistan.

Udviklingen betyder, at der skal bruges foder til millioner af ekstra køer, grise og kyllinger.

»Hvert år skal den globale kornavl stige med over 30 mio. tons for at dække væksten i forbruget. Sådan en produktionsvækst forudsætter, at der inddrages større arealer til korndyrkning og investeres i større udbytter. Men det kommer ikke til at ske, så længe vi har kornpriser, der er tabsgivende for landmændene. Derfor vil kornpriserne stige,« vurderer Palle Jakobsen.

Prisen på korn påvirker omkostningerne til produktion af eksempelvis brød, men også animalske fødevarer som kød og mejerivarer, hvor korn anvendes som foder. Dermed vil kornprisen alt andet lige påvirke fødevarepriserne, som dog også afhænger af en lang række andre faktorer.