Forbruget af mælk stiger hastigt
Mens klimadebatten påvirker forbruget af fødevarer i vores del af verden, ventes det globale forbrug af kød og mejerivarer at fortsætte i vejret. Produktionen vokser især i lande, hvor udledningen af drivhusgasser er relativt høj.
Det globale forbrug af mælk og kød fortsætter med at stige, og det sker i et endnu højere tempo end hidtil ventet.
Det viser nye prognoser fra OECD og FAO.
Det fremgår, at den årlige globale produktion af mælk (og dermed forbruget) det kommende årti ventes at vokse med hele 208 mia. liter. Dermed vil produktionen ifølge prognosen nå op på 1.146 mia. liter i 2034.
Da OECD og FAO offentliggjorde den tilsvarende prognose for et år siden, var forventningen, at den årlige produktion ville stige med 159 mia. liter i løbet af et årti.
Nu lægges der op til endnu højere vækst, men det bliver næppe landmænd i hverken Danmark eller resten af EU, der kommer til at levere de mange milliarder ekstra liter.
Økonomisk vækst driver forbruget
I Europa er produktionen af mælk i mange lande svagt faldende. Det gælder blandt andet i Nordvesteuropa, hvor stadig strammere miljø- og klimakrav har fået landmændene til at opgive udvidelser af produktionen.
OECD og FAO venter, at mere end halvdelen af den globale vækst i produktionen af mælk det kommende årti vil blive genereret af blot to lande: Indien og Pakistan.
I begge lande er forbruget af mejerivarer i eksplosiv vækst. Således ventes det årlige forbrug pr. indbygger at vokse fra 22 til 30 kilo mælketørstof (dvs. ekskl. vand) i Indien og fra 40 til 46 kilo i Pakistan.
Dermed vil forbruget af mejerivarer pr. indbygger i disse lande markant overstige niveauet i EU, hvor det årlige forbrug det kommende årti ventes at falde 0,8 liter til 23,9 kilo mælketørstof pr. indbygger.
Den hastige vækst i forbruget af mejerivarer i Indien og Pakistan tilskrives primært en økonomisk vækst, som giver højere købekraft, samt tilflytningen til byerne og selve den faktor, at befolkningerne vokser.
Sammenlignet med forholdene i EU foregår mælkeproduktionen i Indien og Pakistan på relativt små, ineffektive bedrifter, hvor køernes ydelse er meget lav. En ko i Indien leverer årligt omkring to tons mælk, mens en ko i EU yder omkring otte tons (Danmark ligger højere).
Den lave mælkeydelse på gårdene i Indien og Pakistan medfører, at udledningerne af drivhusgas pr. produceret liter mælk er forholdsvist høj i disse lande.
Ifølge prognosen fra OECD og FAO bliver det problem ikke for alvor løst det kommende årti. Således ventes den gennemsnitlige mælkeydelse pr. ko kun at vokse 20 pct. fra 2,1 til 2,5 tons i Indien, mens landets totale mælkeproduktion ventes at stige 51 pct. til 323 mia. liter.
Efterspørgslen på kød stiger også
Hvis totalproduktionen skal vokse hurtigere end den gennemsnitlige ydelse pr. ko, er det nødvendigt med flere køer.
Den globale bestand ventes det kommende årti at vokse med 45 mio. køer til omkring 389 mio. I både Indien og Pakistan ventes bestanden af malkekøer at vokse med omkring 2 pct. årligt det kommende årti.
På verdensplan vil langt størstedelen af væksten i mælkeproduktionen ske i udviklingslande, mens produktionen i de mere klimaeffektive OECD-lande kun ventes at vokse med i alt 4,4 pct. (+16,7 mia. liter) det kommende årti.
Også produktionen og forbruget af kød ventes at fortsætte opad på verdensplan. Det kommende årti ventes en vækst på 13 pct. svarende til, at den årlige produktion er omkring 47 mio. tons større om 10 år. Den forventede vækst er skruet 6-7 mio. tons i vejret sammenlignet med prognosen for et år siden.
På verdensplan ventes det årlige forbrug af kød pr. forbruger at vokse med 0,9 kg i løbet af det kommende årti.
En del af væksten i produktionen af både kød og mejerivarer er resultatet af en mere effektiv og dermed mere klimavenlig produktion. Derfor vokser udledningen af drivhusgasser langsommere end den totale vækst i produktionen af fødevarer.
Samlet set ventes produktionen af landbrugsvarer og fisk at vokse med 14 pct. det kommende årti, mens udledningen af drivhusgasser fra produktionen ventes at stige 6 pct.