Justdrive går konkurs
Leasingselskabet må nu kaste håndklædet i ringen.
Der var store forventninger til succes, da leasingselskabet Justdrive lancerede konceptet om, at kunder skulle kunne leje biler i helt ned til 120 dage ad gangen.
Og de første år rullede millionerne da også ind.
Men nu er selskabet altså under konkurs.
Det fremgår af et dekret i Statstidende og bekræftes også af Christian Strøjer, som er en af Justdrives ejere og har en egenkapital på knap 200 mio. kr. i sit øverste personlige selskab.
»Vi er overraskede og ærgerlige over den aktuelle situation i Justdrive. Vi afventer en nærmere redegørelse fra kurator for at kunne vurdere situationens omfang og baggrund,« oplyser han i en besked til Finans.